FYI.

This story is over 5 years old.

kokke

Vi talte med kokken der narrede 40 madskribenter til at spise McDonald’s

Kokken Neal Fraser inviterede 40 af Los Angeles' mest indflydelsesrige madskribenter til middag. Han havde bare ikke fortalt dem, at alle ingredienserne kom fra McDonald's.
Foto von James via Flickr

Tidligere i år inviterede kokken Neal Fraser 40 af Los Angeles' mest indflydelsesrige madskribenter og bloggere til at nyde en femretters menu bestående af "eksperimenterende" og "friske" ingredienser.

Invitationerne nævnte selvfølgelig ikke noget om, hvor maden kom fra og heller ingen antydning af, at der var noget uldent ved menuen. Alt der stod var: "Kun denne aften. En kulinarisk opdagelsesrejse med Neal Fraser."

Annoncering

Fraser, der er køkkenchef på den kritikerroste LA-restaurant Redbird, laver normalt retter som wagyu-tartar og braiseret gedde-gemelli, og hans madlavning er tidligere blevet beskrevet af Los Angeles Times' madkritiker Jonathan Gold som værende "guddommelig". Altså, vi er et niveau eller to over McMuffins og McNuggets.

Men ingredienserne Fraser brugte til retterne – fra kølig avocadosuppe og grøn salat til stærkt krydrede meatballs og kylling pakket ind i bacon – stammede alle fra McDonald's. Selv kaffen og blåbærdesserten kom fra den gyldne måge.

Jeg tog en snak med Fraser for at høre mere om, hvordan aftenen var gået.

MUNCHIES: Hej Neal, hvad fik dig til at lave det her arrangement? Neal Fraser: Jeg sætter pris på en udfordring, og dette event var en stor udfordring. Min opgave var at løfte mine gæsters oplevelse til et højt niveau ved at præsentere nogle forudbestemte ingredienser på en ny og spændende måde. Lidt ligesom de udfordringer deltagerne står overfor i Top Chef og Top Chef Masters!

Hvordan planlagde du menuen? Var ingredienserne begrænsende eller radikalt anderledes en de ingredienser, du normalt bruger? De var ret så anderledes. Produkterne, jeg fik fra McDonald's, var dog ikke krydrede på nogen måde, hvilket gjorde det nemmere for mig at forme dem.

Ved middagens afslutning fortalte du dine gæster sandheden. Hvordan reagerede de? De fleste virkede overraskede. Sådan rigtig 'hvad-i-helvede-foregår-der?' overraskede. Jeg ville have mine gæster til at forstå, at en god kok kan få noget godt ud af ingredienser, der opfattes som værende knap så velsmagende. Jeg ville have, at de skulle se på det med andre øjne – give det en chance. Det var ikke min intention at udstille nogen. Det var meningen, at det skulle være en sjov oplevelse.

Annoncering

Hvad er din ærlige mening om fastfood? Der er noget for enhver. Jeg anerkender, at mange mennesker bare har brug for et hurtigt måltid mad engang i mellem. Og nogle gange bliver det så til en burger eller en salat fra en fastfood restaurant. Jeg spiser ikke selv fastfood, og det er der heller ingen i min familie, der gør. Ingrediensernes ophav har altid været vigtigt for mig, men jeg er klar over, at jeg er privilegeret, og at min situation er anderledes end andre menneskers. Jeg forstår godt, dem der spiser anderledes end jeg.

Kan billig mad nogensinde være lige så godt som dyr mad? Smag er en subjektiv ting. Jeg tror, målet er, at man skal få folk til at spise flere uforarbejdede fødevarer.

Hvor stor en rolle spiller præsentation for måden, vi opfatter mad på? Jeg tror på, at man spiser med øjnene. Når det så er sagt, så foretrækker jeg, at mad smager godt, rettere end at det ser godt ud.

Hvad mener du om folk, der lægger deres madbilleder op på Instagram? Irriterer det dig, når folk tager billeder af deres mad? Nej, jeg synes bare det er fedt, at det er maden, der er i fokus. De dage, hvor middagen bare var sidste stop inden biografturen, er ovre. Nu er maden i sig selv blevet underholdning.

Hvis du kun skulle spise én ret resten af dine dage, hvilken ville du så vælge? Spydstegt kylling.

Det slår i hvert fald helt sikkert en Big Mac. Tak fordi du tog dig tid til at tale med mig!