Alle billeder af Sarah Buthmann.

I Nordhavn er der stadig truckerbad, håndmadder og kaffe til en 10'er

Vi var fluer på væggen på truckerstoppet Havnelyst, hvor arbejderkulturen har ånderum, og hvor langtidschaufførerne lader op inden deres tur.

|
14 august 2017, 7:48am

Alle billeder af Sarah Buthmann.

Engang imellem svæver en hipster gennem lokalet som en enhjørning i slo-mo, men ellers er det mest håndværkere og truckere, der finder vej hertil. Jeg sidder på kaffebaren Havnelyst i det trafikerede kryds mellem Sundkrogsgade og Skudehavnsvej i Nordhavn, hvor folk kommer for kaffen, smørrebrødet og et bad i ny og næ.

Nok er her trafik, men vi er endnu langt fra civilisationen oppe ved det nye Århusgadekvarter. Her i det røde kolonihavelignende hus med hvidt stakit og ternede duge træder man både respektfuldt og varsomt. Stemningen er frisk og fordomsfri, de fleste er på hej med hinanden, men der værnes også om anonymiteten.

I hjørnet sidder en mand med et chaufføragtigt emblem på skuldrene af sin ulastelige hvide skjorte. Han har det tydeligvis bedst i selskab med en dyrlægens natmad og B.T.

Jeg gør ham kunsten efter og går ombord i dagens kaffesæt: Ekstra Bladet, sort filter og en genial hybrid mellem cremesnegl og brunsviger toppet med rosiner. Jeg lander på side 9, hvor et par kække balder titter frem under en mikroskopisk ternet nederdel.

Oppe foran smørrebrødsdisken lyder det på syngende jysk: "Be' om fire halve og et franskbrød mæ'. Det skal være rugbrød med rød pølse, rullepølse og italiensk salat og to med spegepølse og ristede løg." Bag disken svarer tjeneren Sarah med et smil og samler prompte snitterne til en madpakke. Tilbage til side 9-pigen. Det viser sig, at Camilla på 19 år fra Kerteminde drømmer om en date med Vin Diesel.

Havnelyst har eksisteret siden 1969, hvor det hed Dyrbys Kaffebar. Det var opkaldt efter ejeren og storrygeren Hjalmar Dyrby, der gerne stod og pulsede bag disken til nogle gæsters forargelse. Til dem havde han hængt en gasmaske op på væggen til fri afbenyttelse. I 2006 overtog den nuværende ejer Thomas Helgesen stedet og ændrede navnet til Havnelyst "for det skulle sku' ikke hedde Dyrbys!" Thomas er tidligere brolægger men skiftede retning for 11 år siden. "Jeg har altid gerne villet have en kaffebar," siger han. "Du ved, møde tidligt, have tidligt fri. Og så er der nostalgien ved det. Her kan man få alt det kaffe, man vil for en 10'er. De steder er der for få af i dag."

LÆS MERE: Flyvergrillens vidunderlige verden af bølgefritter og flyspottere

Dele af interiøret er fra Dyrbys tid, men Thomas har gjort en ekstra indsats for at øge komforten. Derfor byggede han en udestue med pejs, hvor chauffører med en særlig nøgle kan låse sig ind udenfor åbningstid. Her kan de lune sig med kaffe og gratis overskudswienerbrød fra dagen før. Selvsamme nøgle, som danske chauffører kan købe for en 50'er, giver adgang til truckerbadet ude bagved. Thomas har også opført en hævet terrasse, der ligger oven på en bunker bag kaffebaren og med udsigt over parkeringspladsen. Her er chaufførerne frie til at parkere og overnatte i deres trucks, og så er et bad ikke af vejen.

Klokken er ikke mere end 9.30, da to betonarbejdere sætter sig ned med fyldte tallerkener. For dem er det allerede frokosttid. Der er røde pølser med remo og ristede og skinke med smilende spejlæg. Den ældre siger henkastet: "Jeg har fået en bullen finger. Jeg ved ikke, hvordan den er kommet, men der går vel hul på den, og så kommer der noget ud. Ellers må jeg hjælpe til…" Han løfter hobbykniven sigende, så hans yngre kollega kryr sig. "Ikke mens vi spiser!" Den ældre skærer i sit spejlæg, og da blommen flyder, udbryder den yngre: "Øv! Nu kan jeg aldrig spise det igen!" Et øjeblik senere sætter han gaflen til tænderne og gumler videre.

LÆS MERE: Restauranten på Frederiksberg hvor tiden står stille

Betonarbejderne bygger huse i det nye Århusgadekvarter, og så er Havnelyst det nærmeste spisested, mens pølsevognen længere oppe ad Sundkrogsgade har sommerferie. Thomas fortæller, at mange af hans stamkunder netop kommer intenst i den tid, arbejdet står på, og så tager de videre i verden. "Men vi får også besøg af direktører i fine jakkesæt, som synes her er hyggeligt at være", siger han og nikker til en gæst, der kigger frem i døråbningen.

En tyrkisk chauffør kommer ind ad døren med en bulet bolt. Han kan ikke dansk, men det er tydeligt, at han har knas med mekanikken. En af de ansatte skribler en sirlig rute til det nærmeste autoværksted på en serviet. Vi håber alle, han finder frem til krydset.

Menuen på Havnelyst byder på smørrebrød, lune deller, flæskestegssandwich, burgere og dagens varme ret, som kun serveres i vinterhalvåret. "Hver torsdag er dagens ret stegt flæsk med persillesovs, og tallerkenen er altid fyldt ud til kanten. Alt hvad jeg laver af sovs er på fløde. Det er jo til chauffører, så jeg kan ikke bare servere noget slam", fortæller Thomas.

Ovre i køleskabet, hvor man selv tager mælken til kaffen, står Cocio skulder mod skulder med abrikossodavand og Faxe Kondi. På en rigtig gammeldags kaffebar serveres der nemlig sjældent alkohol, og Havnelyst er ingen undtagelse. Her kommer hyggen ikke fra procenterne men fra den familiære tone, som klinger mellem bordene og på tværs af smørrebrødsdisken. Og så bliver man så satans sulten af den frikadelleduft. Jeg spørger en tømrer ved siden af mig, hvilken frokostsnitte, han kan anbefale. "De er alle sammen gode, så du kan roligt vælge løs", lyder det tilbage.

En mand i lys skjorte og fornuftige sko sætter sig i udestuen med sin kaffe. Han fortæller mig, at han skal hente en flok turister ved krydstogtskibet yderst i havnen om tyve minutter. "De fleste er meget søde, især amerikanerne. Men engang kørte jeg en amerikansk familie rundt i fire timer, fik 100 dollars i drikkepenge og alligevel klagede de til firmaet. De kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke bare kørte dem ned ad Købmagergade!"

Efter en del timer i Havnelysts favn går det op for mig, hvorfor her føles så bekendt. Huset er rødt, stakittet er hvidt, der er rød-hvide skilte og udenfor blafrer adskillige dannebrog. Ærkedanske virksomhedsnavne paraderer forbi, lige fra Brønnums Busser til Kingo Karlsens nedrivningsfirma. Herligt at dette stykke arbejderkultur endnu har ånderum i den hastigt udviklende havnefront.

Jeg tager en kop filter mere, inden jeg vover mig tilbage mod Østerbros klidbælte.