MUNCHIES guide til heldagsdruk

FYI.

This story is over 5 years old.

Sommerdruk

MUNCHIES guide til heldagsdruk

Sommeren er en tid på året, der indbyder til skamløs heldagsdruk. Men lad være med at gå for hårdt til den under brunchen. Du risikerer bare at gå kold før frokost.

Sommeren er over os og dermed også en tid på året, der indbyder til skamløs heldagsdruk. Bryllupper, grillfester, picnic-ture og vinøse brunchselskaber kan lynhurtigt udvikle sig til regulære fester. Der er bare et eller andet ved sommerens komme, der gør det totalt acceptabelt at drikke sig fra sans og samling i dagtimerne.

Men selvom det er en fantastisk følelse at knappe en bajer op på et tidspunkt af dagen, hvor man normalt er i gang med en portion cornflakes, er det vigtigt, at man er i stand til at bevare roen og holde en smule igen med de våde varer. Man vil ikke være den, der går lidt for hårdt til mimosaerne under brunchen, kaster sig over tequilaen før klokken 12 og ender med at brække sig i ungernes badebassin, inden man går i brædderne klokken 16.

Annoncering

For at lære mere om hvordan man drikker i dagtimerne med stil, samlede vi et panel af alkoholeksperter og fik dem til at dele ud af deres erfaringer med dagdruk.

Du skal være velkommen til at takke os senere, efter du har smurt aloe vera ud over dine røde og skallende skuldre.

Vores ekspertpanel: Ryan Chetiyawardana, bartender og ejer af London barerne White Lyan og Dandelyan. Brett Redman, kok og medejer af den den japanske barbecue restaurant Jidori, den sæsonbetonede Elliot's og fiskerestauranten The Richmond, der alle ligger i London. Deliciously Stella a.k.a. Bella Younger, komikeren der står bag Instagram parodiprofilen @deliciouslystella og showet af samme navn, der fremføres under kunstfestivalen Edinburg Festival Fringe.

Diamond Daisy

All photos courtesy of Dandelyan.

Det skal du drikke til morgenmaden:

Ryan Chetiyawardana: Til brunch kan jeg godt lide en fortolkning af en Buck's Fizz. Morgenmads serveringer har en tendens til at være en smule federe, så uanset om du spiser noget friteret eller en lidt sundere avokado på grillet brød, så er du på udkig efter noget forfriskende—og bobler er altid sjove.

Men her taler vi ikke bare om billig appelsin juice og prosecco. Drik noget mere stilrent med friske appelsiner, mandariner, et skvæt citronsaft og champagne. Super nemt. På den tid af dagen gider man heller ikke fedte rundt med noget kompliceret.

Brett Redman: Hvis jeg ville holde det traditionelt og dermed vælge en Bloody Mary, så ville jeg nok vinkle den, så den mindede mere om en Bloody Maria. Jeg foretrækker kombinationen af tequila, limesaft og mexicansk hotsauce. Vi laver også en opkvikkende alkoholisk grøn juice, som vi kalder for en Kale Mary med frisk kål, agurk, spinat, jalapenos, lime og vodka.

Annoncering

Men min personlige favorit er et lille glas orange breakfast wine fra Patrick Sullivan i Yarra Valley. Det er en håndlavet sauvignon blanc, hvor hele klaser har fået lov til at fermentere. Vinen har både strejf af ananas og tropiske frugter, og kombineret med den lave alkoholprocent er den en fremragende måde at begynde dagen på.

Deliciously Stella: Jeg starter konsekvent min dag med et glas nærende grøntsagsjuice, så jeg kan godt lide at gå direkte til sagen med en lækker vitamin-fyldt absinthe. Jeg elsker at bruge min Nutribullet så jeg bruger aldrig minder end tre ingredienser i en juice. Det er virkelig vigtigt at supplere ens kost med alle de ting kroppen har brug for, så jeg propper hundrede tusindvis af sølv sukkerperler og Pop Rocks der giver mig energi til at holde min brandert kørende resten af dagen og i samme ombæring skærmer mig mod sygdom."

Love & Money

En frokost drink:

Ryan Chetiyawardana: Det afhænger af maden du skal spise, men vinbaserede drinks er altid gode på den tid af dagen. En Spritzer er en regulær frokostklassiker. Drikker man til maden, er et strejf af frugt med en base af hvid eller mousserende vin, eller vermouth for den sags skyld, helt perfekt."

Brett Redman: Jeg forsøger altid at holde mig til en kold øl. Og lige for tiden er Chorlton Brewery's sour beer ikke til at komme udenom. De tager en øl, der normalt er dyr, alkoholtung og lang tid om at modne, og gør den let at drikke. Deres Citra Pale er brygget uden tilføjet gær, og med en alkoholprocent på 4,5 slipper man også for at få hovedpine midt på dagen.

Annoncering

Deliciously Stella: Til frokost spiser jeg en lækker frisk frugtsalat. Eller egentlig er det en vindruesalat. Ok, så bare vindruer. Fermenterede vindruer. Jeg drikker vin til frokost.

BC3 Negroni_2_low res

Eftermiddagen:

Ryan Chetiyawardana: Hvis man griller, skal man holde sig til noget med urteagtige eller frugtige toner. Undgå ting med for meget alkohol i. Du bliver bare træt, og det fungererer bare ikke særligt godt kombineret med mad og solskin. Giv ferskner eller noget rosmarin en hurtig tur på grillen og lav en highball.

Brett Redman: Som så mange andre er jeg stor fan af en Negroni, men de har en tendens til at slå mig ud. For at forlænge branderten foreslår jeg derfor, at man skifter gin ud med prosecco, og laver en Negroni Sbagliato. Jeg kan ikke komme på en mere forfriskende og civiliseret måde at bruge eftermiddagen på.

Deliciously Stella: Om eftermiddagen går jeg i hydreringstilstand og topper mine elektrolytter med lidt nærende kokosvand. (Selvom jeg endnu ikke ved hvordan, så er jeg sikker på, at man en dag vil finde ud af, at kokosnødder kan kurere kræft.)

Mit foretrukne mærke er Malibu. Jeg har altid en flaske på mig når jeg er ude. Det er så lækkert og det smager som en tropisk strand. Jeg elsker stranden. Yoga på stranden er en god måde at minde folk om, at dit liv er bedre end deres.

One For The Fox

Den perfekte aftenopstrammer:

Ryan Chetiyawardana: En af livets bedste stunder er, når man mødes for at drikke en martini før aftensmaden. Det giver en lille pause i tilværelsen, og det er helt ideelt, når man skal forberede smagsløgene og maven på at blive forkælet. Der er noget styrkende over det.

Annoncering

Jeg er åben overfor både gin og vodka—det afhænger af mit humør. Vodka er for mig den perfekte måde at rense ganen, men jeg er også vild med gins aromatiske smag. Der er også daiquiri—det er en rigtig opstrammer i min optik. Den bør være bidende kold, kortlevet, effektiv, og så skal den give mig et ordentligt spark bagi.

Brett Redman: Den er nem: Corpse Reviver #2. Det er en absinth-baseret cocktail, og behøver jeg overhovedet at begrunde mit valg, når den hedder sådan?

Deliciously Stella: Efter en hård dag med yoga og afprøvning af opskrifter plejer jeg som regel at ryge ned i et hul ud på eftermiddagen. Jeg fandt ud af, at betalt arbejde strider imod min livsstil, så jeg har aldrig arbejdet ved et skrivebord, men jeg forestiller mig, at det er forfærdeligt og utroligt trættende. Derfor foreslår jeg en lækker kop espresso martini. Kaffe er naturligt og plantebaseret, så det er god og sund næring.

Night Watchman

Og videre ud i natten:

Ryan Chetiyawardana: Noget bittert. En Negroni kan være en rigtig god aperitif, men hvis den laves på den helt rette måde, hvor den rette kombination får de mange fyldige smagsnuancer til at komme til udtryk, så kan den også være en god afslutter. Jeg er stor fan af whisky, så noget mørkt og grublende ryger også godt ned. På det tidspunkt vender jeg altid tilbage til en Manhattan. Den er krystalklar, men er mere bedøvende end en martini.

Brett Redman: Jeg kunne uden at tøve tylle mezcal margaritas helt til solopgang. Hvis jeg kunne installere en mezcal margarita-hane derhjemme, ville jeg slet ikke have brug for nogle af de foregående valg. Den dækker hele spektret. Serveret med lime og agavesirup giver den mig nok energi til at komme sikkert gennem natten. Den drink vil følge mig helt til den dag, jeg går på pension og flytter til Mexico.

Deliciously Stella: Min alletiders yndlingsjuice er en WKD technobajer. En nærende blå Champagne er den perfekte tilføjelse til en aften i byen, da den er fuld af energitilførende egenskaber og hindbærernes naturlige sundhedsfordele. Selvom jeg aldrig har set et blåt hindbær, ved jeg bare, at de er fulde af vitaminer, at de tæller som en af de seks frugter man skal have om dagen, og at de er lækre, rene og fedtfattige.