Mød billedhuggeren der forvandler ost til kunst

FYI.

This story is over 5 years old.

OST

Mød billedhuggeren der forvandler ost til kunst

Jeg gik ikke rundt og drømte om at blive osteskulptør. Det var osten, der fandt mig.

Jeg gik ikke rundt og drømte om at blive osteskulptør. Det var osten, der fandt mig.

Jeg har skåret i ost i 20 år. Det foregår ofte live med publikum, da folk elsker, at se de skøre skulpturer blive til. Som for eksempel min 100 kilo store alligator eller min astronaut, der næsten vejer et ton. Ofte foregår det i supermarkeder over hele USA, og jeg har næsten været i alle 50 stater. Jeg har lavet skulpturer i Disneyland, Disney World og seks ud af de sidste ni gange, der har været Super Bowl. Jeg er med i Guinness Rekordbog for den største osteskulptur - 420 kilo - jeg lavede ved Wisconsin State Fair i 2011.

Annoncering
SarahCheeseLady.FINALS.eugeneshoots-6

Billeder af Eugene Lee.det vil jeg også

Som barn elskede jeg at tegne og lave kunst. Hele min familie er meget kunstneriske. Jeg gik på en skole, hvor jeg lærte om kommerciel kunst - jeg læste reklamegrafik - og arbejdede derefter i mange år som art director for Den Amerikanske Mejerisammenslutning (ADA) i Wisconsin og Wisconsin Milk Marketing Board (WMMB). Der hyrede jeg folk til at udskære ost for os. Jeg elskede, når skulpturerne kom ind. Jeg var lidt jaloux og tænkte, , men jeg kastede mig aldrig ud i selv at skære i ost.

SarahCheeseLady.FINALS.eugeneshoots-22

Jeg lavede min første skulptur, da jeg lige var begyndt at arbejde for ADA i Wisconsin. Vi skulle lave en præsentation om kunsten at fremstille ost, og jeg kunne ikke finde ud af, hvad der skulle være på forsiden. Så jeg kom frem til, at jeg ville lave et træsnit i ost.

SarahCheeseLady.FINALS.eugeneshoots-23

Sarah Kaufmann laver en tonstung astronaut af ost i 2009 i anledning af 40-året for månelandingen. Billede fra Sarah Kaufmann. Sarah Kaufmann med hendes bjørn lavet af ost, som hun fremstillede i Anchorage i 2013. Billede fra Sarah Kaufmann.

Jeg udskar ordene "Art of Cheesemaking" i træsnitsstil i osten, og det blev en del af vores slideshow. Jeg havde tænkt, at træsnit var et godt medie og en sjov idé. Det var tilbage i 1981, og jeg tænkte egentlig ikke mere på osteudskæring derefter. Så der gik mange år, før jeg gjorde det igen.

Men da jeg forlod mit arbejde, blev de ved med at ringe for at få mig til at udskære ost ved konferencer og begivenheder i supermarkeder. Jeg arbejdede med reklamer i et andet firma på det tidspunkt, så jeg måtte rejse for at kunne deltage i de forskellige arrangementer, selvom jeg allerede havde et fuldtidsjob. Heldigvis var min chef selv iværksætter, så han lod mig tage afsted for at lave skulpturer. I starten forsikrede han sig om, at det ikke skulle være en fast ting, og jeg sagde, "nej, det bliver kun en gang imellem." Men i løbet af de første seks måneder jeg arbejdede for ham, fik jeg 32 opgaver, herunder et job under Super Bowl. Jeg fik mere og mere at lave i løbet af de næste par år, indtil jeg blev nødt til at sige reklamejobbet op, fordi jeg alligevel aldrig var der.

Annoncering

Jeg knoklede virkelig, da jeg arbejdede med kommerciel kunst, og nu knokler jeg med mine oste. Men jeg arbejder for mig selv, og jeg elsker det, fordi jeg får lov til at skabe kunst. Mediet er ikke marmor, og det står ikke på fine kunstmuseer, og jeg har ingen kandidatgrad i kunst, men jeg er ligeglad. Jeg har nok at lave. Man kender så mange, der gik på kunstakademiet og bare har 650 malerier liggende under sengen. Jeg kan ikke engang følge med efterspørgslen.

SarahCheeseLady.FINALS.eugeneshoots-12

Jeg har lavet over 3000 osteskulpturer, og så holdt jeg op med at tælle. Den to meter lange alligator, jeg lavede, er stadig en af mine favoritter. Den lavede jeg for 18 år siden. Den var enorm og meget kompliceret og så smuk. Den tog 57 timer at lave.

SarahCheeseLady.FINALS.eugeneshoots-4

Når man arbejder med ost, skal man være opmærksom på, at det er et subtraktivt medie. Det er ligesom træ eller sten - ikke som ler, kage eller smør. Man kan ikke lægge det tilbage, når først man har skåret det væk. Jeg arbejder med cheddar 90% af tiden, fordi det er fast og konsistent, det holder formen, smager godt, og det er ikke alt for dyrt. Man kan få meget store blokke eller hjul, fra 20 til 5000 kilo. Jeg kan også bruge andre oste som gruyere, lagret gouda, parmesan, asiago og gammel provolone - men de skal være meget faste, for de skal jo blive stående. Jeg arbejder normalt, når det er omkring 30 grader varmt, så selvfølgelig bliver osten varm, men den smelter ikke. Man kan faktisk tillade sig ret meget. Ost er ikke så skrøbeligt, at det bliver for gammelt med det samme. Det kan bare ikke holde helt så længe.

Annoncering

De få værktøjer, jeg bruger, er meget simple. De vigtigste værktøjer er dem, man bruger til at skære i ler, som f.eks. lerslynger, og så er der min voldsomme tohånds-ostekniv, som jeg bruger til at skære blokkene i stykker. Selvfølgelig bruger jeg større værktøjer, når jeg skal skære større stykker af. Men det vigtigste værktøj er tålmodighed. Jeg siger altid til børnene, at man bare skal "skrabe, skrabe, skrabe og grave, grave, grave". Det er egentlig det eneste, man skal - i flere timer ad gangen. Nogle gange tænker jeg: Åh, hvor vil jeg gerne snart være færdig. Men en osteskulptur tager den tid, som en osteskulptur skal tage.

SarahCheeseLady.FINALS.eugeneshoots-34

Ofte arbejder jeg hele natten igennem eller indtil kl. 3, hvor jeg lægger mig og får en lur i et par timer. Så står jeg op igen og graver videre, men det er ligesom magi, når man gør det som kunstner. Til sidst, efter mange timers ostegraveri, kan jeg arbejde på detaljerne som hår, hvide tænder eller lægge brun farve i øjnene - og pludselig får den liv.

SarahCheeseLady.FINALS.eugeneshoots-25

Jeg er 64 år gammel, og jeg har brug for at finde lærlinge, jeg kan træne op, fordi der ligger mere arbejde i det her, end jeg kan nå. Jeg er også på vej til at få det frygtede karpaltunnelsyndrom (som jeg på mirakuløs vis har undgået gennem 20 år, men som pludselig har sneget sig ind). Det ville også være godt for mine kunder, hvis jeg kunne sige: "Jeg kan sende den eller den person i stedet for mig, og du bliver glad for resultatet."

Annoncering
SarahCheeseLady.FINALS.eugeneshoots-37

Den mest tidskrævende opsætning, jeg laver, er til Indiana State Fair, hvor jeg bruger 10 dage på at forberede mig og lave udskæringerne live. Til de fleste af disse store opgaver på en bestemt lokation bruger jeg ostehjul i størrelsen 250-500 kilo, eller blokke på cirka 300 kilo. Til Indiana State Fair kommer der tusindvis af folk forbi hver dag og spørger om alt muligt: "Er dette virkelig ost? Hvor meget ost bruger du? Hvad skal du bruge alt den ost til, når du er færdig?" Så mens jeg arbejder, taler jeg også med folk om ernæring, osteudskæring og ostefremstilingens historie.

SarahCheeseLady.FINALS.eugeneshoots-28

Alt det her handler ikke bare om, at vi skal lave en pæn skulptur. Det handler om medier og om at få budskabet ud. Jeg har arbejdet i reklameindustrien, så derfor ved jeg det. Og der ligger meget mere arbejde bag de her skulpturer, end man lige tror. Det er ikke bare udskæringerne. Du skal også dreje disse 250 kilo store ostehjul, hive tråde igennem for at dele det op, pakke det ind, skære dine prøver, og så lave selve skulpturen, mens du snakker med publikum.

SarahCheeseLady.FINALS.eugeneshoots-40

Næste år til Indiana State Fair skal vi arbejde sammen med et lokalt gymnasium eller college, så nogle skulptører kan komme og lære noget og hjælpe til. Det vil være godt. Jeg vil sætte dem til at grave og lave denne kæmpe skulptur i timevis, og så kan jeg stå for finpudsningen. Jeg behøver ikke være stjernen i det her. Jeg vil bare gerne have, at osteskulturen bliver god!

SarahCheeseLady.FINALS.eugeneshoots-45

Som fortalt til Jean Trinh.