På kaffebaren med BDSM-tema får man både latte og læderpisk

Selvom det kan synes usædvanligt, at man kan bestille en sex-træner på en kaffebar, så er man i gode hænder på The Moonfyre Café i Portland, der er mødested for byens BDSM-miljø.

|
okt 19 2016, 5:00am

Leder du efter toilettet, skal du nok være lidt forsigtig, når du åbner døren på The Moonfyre Café.

For selvom Portland i den amerikanske delstat Oregon er kendt for dens mange kaffebarer, byder Moonfyre på meget mere end espresso og croissanter. Stedet er udtænkt af en dominatrix med barista-tendenser og åbner snart dørene, så du kan udleve dine vildeste fantasier.

For nogle betyder det at drikke en latte mens, man guffer på en saftig muffin. For andre betyder det kinky sex understøttet af et personale, der både kan evaluere og forbedre ens præstationsevner.

moonfyrecafe_img_9994

Alle fotos af Henry Cromett.

"Lad os sætte os ned og lære dig, hvorfor Fifty Shades of Grey ikke er måden at gøre tingene på," siger Mistress Pixie Fyre, som er hjernen bag den særprægede café.

Og selvom det kan føles en anelse underligt at bestille sextræning på en kaffebar, så er man i gode hænder. Mistress Pixie Fyre er selvbestaltet "FemDomme" og offerrådgiver – og fuldt ud i stand til at adskille pistacie fra vanilje. Med åbningen af The Moonfyre Café har Portlands BDSM-miljø endelig fået deres helt eget sted.

Fyre kom ind i BDSM-miljøet ved at afholde workshops som eksempelvis Portland Leather Alliance, der tiltrak en større følgerskare. Og i takt med at interessen steg, blev det mere og mere klart, at gruppen havde brug for større lokaler.

moonfyrecafe_img_9964

moonfyrecafe_img_0007 Mistress Pixie Fyre
puppy play,

Med miljøets støtte og bidrag har Fyre samlet midler nok til at købe sit helt eget sted, der ligger midt i et område med mange stripklubber, pornobutikker og lingerie-butikker.

"Vi har tre rum," fortæller Fyre. "Vi har store vinduer og en café ud til gaden. Derefter, gennem et par døre, har vi vores undervisningslokale med møbler, der kan rykkes rundt, så vi kan afholde talks og workshops. Og til sidst – hvis man virkelig er ude på at bevæge sig ned i kaninhullet – har vi vores legeområde. Men vi er ikke et eller andet freakshow; legerummet er privat og afskåret fra caféen."

Nå ja, der kommer også en gavebod, hvor man kan se nærmere på (og sandsynligvis smage på) lokalproduceret BDSM-legetøj.

Samtykkende kunder kan muntre sig i legeområdet blandt spankingbænke, massageborde (inklusive spændbøjler), et helt rum med medicinsk tema, der er dedikeret til blod og nåle, og en mumiesarkofag af jern. Der kommer til at være en udstilling med gammeldags medicinsk udstyr, der ikke kommer til at tjene andet formål end at levere et strejf af nostalgi.

Legerummets styrke er, at der kan være plads til selv de mest alsidige medlemmer af byens kink-miljø.

"Er man til kan man blive lukket ind i en stor kennel," fortæller Fyre. "Vi kan servere din bestilling i en hunde- eller katteskål. For nogle mennesker er det seksuelt, og for andre er det en rensende oplevelse, da hjernen vil tage en med på en kemisk rejse af bar ophidselse."

moonfyrecafe_img_9971

Fyre forsikrer mig, at café-afdelingen af Moonfyre vil bibeholde en klassisk kaffebar-atmosfære, som man kender den i det nordsvestlige USA. De store vinduer gør, at caféen får dagslys, mens resten af stedet ikke gør.

Under mit interview med Fyre sad hendes "slave" tålmodigt og ventede ved et nærliggende bord. Men det føltes underligt nok slet ikke mærkeligt. Måske Portland selv bør tage lidt af æren for, at projektet her er blevet en realitet.

moonfyrecafe_img_9990

"Jeg flyttede til Portland for fem år siden, og miljøet her er stort: der er swingere, polyamorøse og andre ikke-monogame typer," fortæller Fyre. "Jeg havde besøgt Wicked Grounds i San Francisco og tænkte: Det hér så meget Portland! Jeg kalder Portland for en diamant, fordi der er så mange facetter af sexkulturen repræsenteret her."

Det er værd at bemærke, at Moonfyre Café ikke er et bordel. Personalet serverer cappuccino, desinficerende midler og handsker, men de leverer ikke en hjælpende hånd til de trængende. Caféen vil støtte sexarbejder, men man vil ikke give dem arbejde. Dog får de selvfølgelig rabat på kaffe.

"Vi vil gerne have sexarbejdere til at komme her forbi i deres frokostpause," forklarer Fyre. "Vi er også oppe at køre over, at vi kan tilbyde jobmuligheder og undervisning til byens transmiljø. De skal ikke sidde fast i et callcenter."

moonfyrecafe_img_0002

På Moonfyre kan man i stedet sidde fat i en sarkofag af jern. Og hvis du undrer dig, så kan du være sikker på, at der bliver gjort grundigt rent.

"Vi tilskynder folk til at have sikker sex," forsikrer Fyre. "Hvad folk har lyst til at lave — og hvor langt de vil gå — er dog helt op til dem."