Quantcast

Den her 'cheeseburger' består udelukkende af ost

Ost. Ost. Ost. Det er ost. Det er et tårn. Intet kød. Kun ost.

Mayukh Sen

Mayukh Sen

Billeder via hungryhouse

Dennne artikel er oprindelig publiceret af MUNCHIES USA.

Det er en burger. Men kun af navn. I virkeligheden er det et tårn bestående af ni – ja ni! – forskellige slags oste, der minder om et spil klodsmajor forklædt som en Quarter Pounder, og som kan brødføde fire personer.

Hungryhouse, der er en britisk madudbringningstjeneste, har lanceret det, de kalder for "den ultimative cheeseburger" – men kun i én dag. Befinder du dig tilfældigvis i Storbritannien og nåede at bestille burgeren inden den 29. november 2017, får du den leveret til døren den 1. december.

Her er, hvad du får: 'Kernerne' ovenpå "burgerbollen" er små dråber mozzarella, 'bøffen' er en stor skive camembert, 'tomaterne' er lavet af Red Leicester, og 'løgringene' består af røget tysk ost. 'Agurkerne' spørger du? Babybel, baby! Den søde relish? Stilton. Og 'salaten' er lavet af Edam og amerikansk skiveost.

LÆS MERE: Man laver en ost og drikker den fuld i dansk gin

Ost. Ost. Ost. Masser af ost. Helt seriøst intet andet end ost

"Højtiden nærmer sig, og Hungryhouse ville derfor skabe et alternativ til det traditionelle ostebord," skrev en repræsentant for Hungryhouse til MUNCHIES. "Burgerne er 'limited edition', da de laves særligt til højtiden, og de ankommer den 1. december, da ost er en vigtig del af julebordet."

Okay så. Her er et lille tip til folk, der rent faktisk ender med at være i besiddelse af osteburgertårnet. Dekonstruerer du den, ender du med det, man kunne kalde for en "ostetallerken". Og det kan de fleste af os alligevel se frem til på julebordet.