Vi talte med den nordjyske veganer, der bytter æg ud med 'fuglemenstruation'
Alle billeder venligst udlånt af Vegan Change.

FYI.

This story is over 5 years old.

veganisme

Vi talte med den nordjyske veganer, der bytter æg ud med 'fuglemenstruation'

Et medlem fra Vegan Change fortæller, hvorfor de bytter prisskilte ud i supermarkeder, og hvorfor veganisme får folk til at reagere så voldsomt.

Danmark er et splittet land. Overalt i samfundet ulmer konflikten. De stridende parter viser ingen nåde. Jeg taler selvfølgelig om konflikten ved køledisken: Den mellem kødædere og planteædere.

Vores madkultur har i årevis været forankret i toppen af madpyramiden, men noget er ved at ændre sig. Vi spiser mindre og mindre kød, og veganske alternativer til animalske produkter er efterhånden blevet en fast del af supermarkedernes varesortiment.

Annoncering

Men selvom den udvikling umiddelbart går fredeligt for sig, brød konflikten så sent som i forrige uge ud i lys lue. Centerslagteren i Albertslund modtog en række dårlige anmeldelser på sin facebookside baseret på selve slagterfaget mere end på service og kvaliteten af produkterne. Politikeren Mattias Tesfaye strøg til tasterne og proklamerede, at han efterhånden er "ved at være godt og grundigt træt af denne anmassende veganer-bevægelse," og så tog sagen ellers fart.

LÆS MERE: Den her restaurant i Aarhus gør vegansk mad til greasy fastfood

Kommentarsporet flød over med hadske vendinger rettet mod både kød- og planteædere, opslaget blev delt mere end 7,200 gange, og politikeren måtte smide vand på bålet og bede den rasende folkemængde om at skrue ned for den hadefulde retorik. Sagen blev hurtigt opsnappet af medierne, og TV2-kunne berette om en "vegansk mafia", der angiveligt bestormer danske slagterforretninger med dårlige anmeldelser "i forsøget på at udbrede deres veganske ideologi".

En britisk undersøgelse fandt for nyligt ud af, at visse veganeres prædikende argumentation gør folk mindre tilbøjelige til at droppe kødet, men det er ikke noget, der får medlemmerne af Aarhus-baserede Vegan Change til at holde op med at argumentere for en vegansk levevis.

Vegan Change er en organisation, der gennem "konstruktiv aktivisme" arbejder på at få os til "at gentænke menneskets forhold til dyrene, så det stemmer overens med grundlæggende værdier såsom medfølelse og retten til frihed". Gruppens medlemmer organiserer blandt andet demonstrationer foran slagterier og andre fødevareproducenter, og i foråret skabte de overskrifter, da de skiftede prisskilte på blandt andet æg og skinke ud i Netto og erstattede dem med beskrivelser som "fugle menstruation", "intelligent trynedyr" og "død gris i strimler".

Annoncering

Sophia Nox, 33, er uddannet arkæolog, og sammen med et dusin ligesindede er hun aktiv i Vegan Change. Sophia er vokset op i en nordjysk familie, hvor kød var en del af hverdagskosten, men siden hun flyttede hjemmefra, har hun være vegetar. I starten af i år gik hun så skridtet videre, blev veganer og aktivist. Vi tog en snak med Sophia for at høre mere om veganisme, vegansk aktivisme, og om hvorfor det her emne får folk til at reagere så voldsomt.

Alle billeder venligst udlånt af Vegan Change.

MUNCHIES: Hej Sophia. Kan du lige kort forklare mig, hvad veganisme egentlig er?
Sophia Nox: Der er mange forskellige opfattelser af, hvad veganisme er, og der er også mange myter og misforståelser omkring det. Mange tror, at det bare er en betegnelse for en bestemt diæt. Men det er faktisk meget mere omfattende. Organisationen The Vegan Society har lavet en udmærket definition, som jeg lige vil citere:

"At være veganer defineres som en måde at leve på, der søger, så vidt det er praktisk muligt, at ekskludere alle former for udnyttelse og mishandling af dyr til produktion af mad, beklædning og andre formål. I praksis betyder det, at veganere bestræber sig på at undgå alle former for animalske produkter som kød, æg, mælk, honning, læder, uld, produkter testet på dyr, cirkus på dyr, zoologiske haver med mere."

Så det handler faktisk ikke kun om, hvad man spiser.

Hvordan var det selv at tage skridtet fra vegetar til veganer?
Jeg har altid været glad for ost, så jeg frygtede lidt at skulle undvære det. Men det gik faktisk fint. Man vænner sig lynhurtigt til en ny kost. Og så er der jo kommet så mange veganske alternativer til animalske fødevarer som ost og mælk.

Annoncering

Hvor udbredt er veganismen i Danmark?
Dansk vegetarisk forening anslår, at der er 25.000 veganere i Danmark. Men den veganske bevægelse er hurtigt voksende. Og det er fordi, der er mange gode grunde til at spise vegansk. Det er sundt, godt for miljøet og så er det godt for dyrene.

Kan du fortælle lidt om Vegan Change?
I Vegan Change fokuserer vi mest på de etiske spørgsmål omkring brugen af dyr og dyrehold. Vi lever i et samfund, hvor dyr på rigtig mange måder er prisgivet mennesker, og i vores dagligdag anser vi dyr for at være objekter eller produkter. Vi vil gerne konfrontere folk med den her etiske opfattelse af dyr som produkter. Så lige nu fokuserer ikke så meget på hverken miljøet eller det sundhedsmæssige aspekt.

LÆS MERE: Derfor er mænd bange for at blive veganere

Hvor mange er I, der udgør Vegan Change?
Vi er en trofast kerne på 5-6 mennesker, men i alt er vi 10-12 medlemmer, der er mere eller mindre aktive. Vi holder møder, laver brainstorms, planlægger aktiviteter og aktioner.

I kalder, det I laver for "vegansk aktivisme". Hvad går det ud på?
Vi vil gerne have folk til at tænke over deres forbrug af animalske produkter. Gøre dem opmærksomme på, at der findes alternativer til den carnistiske livsstil, mange bare følger blindt i hverdagen.

Tror du ikke, at de fleste mennesker godt ved, at der findes alternativer til kød og andre animalske produkter?
For bare få år siden var der ikke mange, der var bevidste om det. Og det kommer nok også an på, hvor man kommer fra, ens familiemæssige baggrund, og de traditioner man er vokset op med. Men der bliver da flere og flere, der er klar over, at der findes alternative måder at være forbruger på. Og vi er heldigvis ikke de eneste herhjemme, der arbejder på det her. Der findes eksempelvis en internetbaseret organisation, der hedder Fremtiden er Vegansk, som laver nogle rigtig gode oplysningskampagner både omkring veganisme og carnisme. Og så er der Go Vegan, der også arrangerer nogle rigtig gode demonstrationer og protester rundt omkring i landet. De fleste organisationer er baseret i København, og der er ikke særligt mange, der gør det her i Jylland, men jeg tror at veganisme som social bevægelse er ved at brede sig, så det ikke længere bare er et storbyfænomen.

Annoncering

Er vi så egentlig ikke meget godt på vej hen imod en virkelighed, der er mere i tråd med det, I arbejder for?
Jo, det er vi da. Helt klart. Men enhver lille ting man kan gøre for at sætte fokus på vores forbrug af animalier og få folk til at tage stilling til det, er velkomment.

I lavede tidligere i år en aktion med nogle prisskilte i Netto. Kan du fortælle lidt om det?
Det var en af mine kolleger i Vegan Change, der fandt på det. Vi lavede cirka otte forskellige skilte, og så gik vi i Netto og erstattede nogle af deres skilte med vores egne. Det var ikke fordi, vi tænkte alt for meget over, hvilke produkter vi ville fokusere på. Det var mere noget med at ramme en bred vifte.

Vi regnede ikke med, at det ville skabe så stor opmærksomhed. Men folk tog billeder af skiltene og delte dem på de sociale medier. Og så tog det virkelig fart, da instagrambrugeren andershemmingsendk viderebragte nogle af billederne. Det var noget, der delte vandene, præcis som vegansk aktivisme altid gør. Der kom i hvert fald gang i diskussionen.

Har I lavet andre af den slags aktioner?
I forlængelse af det med Netto skiltene har vi også lavet nogle håndskrevne sedler, som vi har lagt i kølediskene i forskellige supermarkeder, hvor vi opfordrer folk til at tænke over at de dyr der ligger der, engang har været levende og følende væsener. Vi har også fiflet med Coops grønne velfærdshjerter – mærkater der indikerer, hvor godt dyret har haft det, mens det levede. Vi er rigtig mange, der synes, at de her hjerter er et simplificeret udtryk for dyrevelfærd, og at de faktisk gør mere skade end gavn, da de får forbrugerne til blindt at stole på, at dyrene faktisk har haft det godt. Så vi var ude og erstatte nogle af velfærdshjerterne med vores eget bud på et velfærdshjerte.

Annoncering

Burde I ikke hilse et tiltag som et veldfærdshjerte velkommen?
Nej. Vi vægter dyrs liv og rettigheder højere end de love, der afgør, hvad vi må og ikke må udsætte dyr for.

Men er det ikke en god ting, at forbrugerne kan vælge, at de hellere vil spise produkter, der kommer fra dyr, der har haft et bedre liv end andre af deres artsfæller?
Jo, det er det da. Generelt kan man sige, at jo mere forbrugerne bliver bevidste om, hvordan vi behandler dyr i vores madproduktion jo bedre. Jeg siger ikke, at alle skal blive 100 procent veganere, men jo flere veganske tiltag folk benytter sig af i deres hverdag jo bedre. Men det, vi kæmper for i Vegan Change, er dyrerettigheder og dyre frigørelse.

Ligger det ikke bare til vores natur at hjælpe vores egen art på vej ved at benytte os af de dyr, der lever omkring os?
Altså, det kan man selvfølgelig godt sige. Og rigtig mange bruger det argument, at dyr har vi jo altid spist. Det er selvfølgelig også rigtigt i en vis udstrækning. Nu er jeg jo uddannet arkæolog, og ved, at mennesket i sin nuværende form har eksisteret i cirka 1 million år. Og i løbet af den million år har vi kun brugt dyr som landbrugsdyr de sidste 5-6000 år. Der begyndte vi at holde dyr og bruge dem som redskaber. Senere begyndte vi så også at udnytte deres sekundære produkter som mælk og uld. Før det gik folk på jagt, men flere og flere undersøgelser tyder på, at kød langt fra har været hverdagskost, da det har været enormt ressourcekrævende at gå på jagt og, at man i stedet har samlet. Så rent arkæologisk er der ikke meget, der taler for, at vi har spist kød dengang, som vi gør det i dag.

Annoncering

Ville det ikke være mere effektivt at appellere til folks forfængelighed og egen interesse ved at fokusere på sundhedsaspektet eller klimaproblematikken?
Det skal jeg ikke kunne sige. Der er rigtig mange veganske tiltag, der fokuserer på mange forskellige områder og også rigtig mange veganske organisationer, der prøver at sætte fokus på forskellige aspekter af den veganske livsstil. Hvad der virker bedst er meget forskelligt. For mig var det filmen Earthlings, der gjorde udslaget. Det er en meget grafisk og chokerende film. Den var meget virkningsfuld for mig, men andre veganere, jeg har talt med, syntes, den var for voldsom at se. For dem var det mere stille og rolige tiltag som veganske opskrifter, der fik dem overbevist.

LÆS MERE: Undersøgelse påstår, at agressive veganere får folk til at spise kød

For nyligt kørte der også den her historie i medierne om en slagter i Albertslund, der angiveligt skulle være blevet chikaneret af en vegansk mafia, hvad tænker du om det?
Først og fremmest vil jeg lige slå fast, at der ikke findes en vegansk mafia her i Danmark. Der er en facebookgruppe, der hedder Vegan Mafia Aarhus, som deler tips til, hvor man kan få veganske produkter på tilbud. Det er en meget fredelig gruppe.

Du var selv en af dem, der var inde og skrive en dårlig anmeldelse …
Ja, det var jeg. Men det var ikke i Vegan Change sammenhæng. Det var som privatperson.

Hvad fik dig til at skrive den anmeldelse?
Det var for at støtte op om den aktivisme, der blev startet derinde af nogle andre veganere. Jeg synes egentlig godt, at man kan skrive en anmeldelse af en virksomhed, uden at det går ud over nogle enkeltpersoner, også selvom man ikke bruger virksomhedens produkter. Jeg mener, at der er tre valide grunde til, at man kan skrive en dårlig anmeldelse: Hvis man har købt et dårligt produkt. Hvis man har fået dårlig service. Eller hvis man er grundlæggende uenig i det moralske grundlag, virksomheden bliver drevet på. Jeg skrev min anmeldelse med udgangspunkt i den sidstnævnte grund.

Annoncering

Der er kommet nogle voldsomme reaktioner på dit opslag. Hvilke tanker går gennem hovedet på dig, når du læser de ting, folk har skrevet til dig?
Som vegansk aktivist er jeg efterhånden vant til det. Man bliver hærdet. Så det går mig egentlig ikke på. Jeg vidste godt, at folk ville reagere voldsomt. Det gør de tit, når man er ude og markere sig som veganer.

Hvorfor tror du, tonen er så hård, når det handler om det her emne?
Det tror jeg, der er flere grunde til. Vores kost er meget knyttet til vores identitet. Derudover er vi vanedyr, og hvis man stiller spørgsmålstegn ved folks vaner og levevis, får man ofte en meget voldsom reaktion.

Tror du, reaktionen ville have været en anden, hvis I havde anmeldt et stort industrislagteri i stedet for en lille slagterforretning?
Jeg tror, at reaktionen havde været den samme. Jeg mener, at alle aktioner, der kan sætte fokus på det her emne, er gode. Slagteren fik kæmpe reklame, men det gjorde den veganske sag også. Så jeg kan ikke se, at der var nogen tabere i den sag.

LÆS MERE: Er du ikke klar til at holde op med at spise kød? Bliv "reducetarian" i stedet

Har du nogen idéer til, hvordan man kan få tonen i den her debat til at være lidt mere tålelig?
Jeg mener, at det her emne skal diskuteres på så mange platforme og på så mange måder, som det overhovedet er muligt. Det er også derfor, vi i Vegan Change laver forskellige events og aktioner, der taler til folk på forskellige måder. Vi tror på, at man kan tage diskussionen på mange forskellige måder, og på at folk reagerer forskelligt alt efter, hvordan man rammer dem.

For os er det vigtigt at vi ikke bare provokerer og konfronterer, men også følger op med nyttig information. Vi vil jo gerne åbne op for en saglig diskussion om emnet. Det er jo ikke bare for at prædike, eller pådutte folk vores mening, at vi gør det her. For os er det vigtigt at forklare folk baggrunden for, at vi gør som vi gør. Vi vil gerne præsentere folk for måden, vores landbrugsdyr bliver anskuet og behandlet. Og vi vil gerne have, at alle tager stilling til det her, for dyrenes, folkesundhedens og miljøets skyld.

Tak for snakken, Sophia.