Quantcast

Sådan er livet, når man er verdensmester i pizza-akrobatik

"Det tager årevis, før man når et punkt, hvor man kan jonglere med pizzadej med bind for øjnene."

Justin Wadstein

Photo courtesy of Justin Wadstein.

Denne artikel er oprindeligt publiceret af MUNCHIES USA.

"Hvad fanden snakker du om?" Sådan reagerer de fleste, når man fortæller om pizza-akrobatik. Folk kan slet ikke relatere til det, når man fortæller dem, at man har vundet alle de her priser i Las Vegas eller i Italien, for at kaste med dej. De tror bare, at man laver tricks. Hvis man fortæller, at man ruller dejen henover skulderen, vil deres reaktion sandsynligvis være: "Hvor ulækkert. Det har jeg da ikke lyst til at spise." Så er man nødt til at forklare dem, at det bare er syns skyld. At der altså ikke er nogen, der skal spise den dej.


VIDEO: Justins vindende rutine fra World Pizza Games 2017


Jeg begyndte at kaste med pizzadej som 13-årig. Mine bedsteforældre åbnede et pizzeria, og jeg begyndte at arbejde for dem. Jeg var ikke høj nok til at betjene pizzaovnene, da jeg startede, så jeg var opvasker og kunne bare se til, mens pizzabagerne kastede dejen rundt i luften. Så begyndte jeg at kaste med viskestykker. Jeg roterede ringbind i skolen. Jeg kastede med puder derhjemme. Jeg drev mine forældre og mine lærere til vanvid, fordi jeg slet ikke kunne lade være. Jeg var på grænsen til at være besat af at forsøge at spinne alt, jeg kunne få fat i. På et tidspunkt begyndte jeg at arbejde for min tante i Santa Cruz, og hun sagde: "Du er vild med at kaste med pizzadej, hvorfor melder du dig ikke til World Pizza Games."

Folk spørger mig altid: "Elsker du stadig pizza?" Og ja, jeg kan stadig spise pizza hver eneste dag.

Første gang jeg var med til de olympiske lege for pizzakastere, havde jeg aldrig været ude at flyve før. Jeg fik en første plads i USA og blev nummer fire i verden, første gang jeg var med til mesterskaberne i Vegas. Derfra spurgte den store mester Tony Gemignani, om jeg ville være med på holdet og tage med dem til Italien. Jeg fik penge for at rejse rundt og kaste med pizzadej — det var fantastisk. Der var en periode på omkring tre-fire år, hvor jeg øvede hver eneste dag i to-tre timer. Også selvom der ikke var en konkurrence, jeg skulle forberede mig til. Det tager årevis, før man når et punkt, hvor man kan jonglere med pizzadej med bind for øjnene.

World Pizza Games er blevet mere og mere populært med årene. Jeg har været med adskillige gange, og jeg har også prøvet at vinde, men før dette års udgave af legene havde jeg ikke vundet i et stykke tid. Sværhedsgraden er blevet fuldstændig vanvittig. De fleste af de koreanske pizzaakrobater er blevet så gode, at de laver baglæns saltomortaler på scenen og alle mulige andre vanvittige tricks, jeg aldrig ville kunne gøre, om jeg så øvede mig på det i et år. For at være helt ærlig var det min største bekymring forud for dette års konkurrence. Ham der kom på andenpladsen inkorporerede de her vanvittige breakdance-moves. Konkurrencen bliver mere akrobatisk — og det skal den også. Det hedder trods alt akrobatisk pizzadejkast.

VIDEO: Verden største pizzamesse

Det var så stort for mig, at jeg vandt i år. Det har virkeligt ændret, hvor jeg er på vej hen i livet. Jeg har besluttet at at starte min egen pizzaforretning. For en måned siden købte jeg en ny varevogn og en trailer med en stenovn på, og siden da har jeg kørt rundt og har lavet mad til fester. Jeg laver en virkelig god stenovnspizza, som jeg inkorporerer i min rutine. Jeg laver mad, og så lærer jeg samtidig folk om pizzaakrobatik. Jeg arbejder også på at åbne en skole, hvor jeg kan lære børn, hvordan de roterer pizzadej. Jeg vil også gerne arbejde sammen med lokale hospitaler og involvere dem.

De fleste af de koreanske pizzaakrobater er blevet så gode, at de laver baglæns saltomortaler på scenen og alle mulige andre vanvittige tricks, jeg aldrig ville kunne gøre, om jeg så øvede mig på det i et år.

Jeg vil træne den kommende generation af pizzakarobater og være dommer i konkurrencer, men også fokusere på selve maden. Næste år skal jeg bedømme akrobatikdelen og deltage i madlavningsdelen. Jeg har en pizzaovn derhjemme, og jeg øver mig praktisk talt hver eneste dag. Det hele handler om pizza, men nu fokuserer jeg mere på den kulinariske del.

Jeg har altid elsket pizza. Folk spørger mig altid: "Elsker du stadig pizza?" Og ja, jeg kan stadig spise pizza hver eneste dag.


Som fortalt til Alex Swerdloff. Justin Wadstein er 13-dobbelt vinder af World Pizza Games.