Jeg spiste mig til sandheden om caesarsalaten

FYI.

This story is over 5 years old.

Munchies

Jeg spiste mig til sandheden om caesarsalaten

Tijuana er en by med en voldsom historie, men faktisk er det også her, at caesarsalaten har sin oprindelse.

Tijuana i Mexico er en tykhudet by.

Den har i årevis været stemplet som arnested for udskejende adfærd og illegale aktiviteter; et uheldigt omdømme, der overskygger byens fremadstormende vin-, fødevare- og ølscene.

Jaja, de fleste af de fede ting, der sker i byen lige nu, bliver ofte overtrumfet af mindre positive hændelser, men for os lokale er det bare noget, vi har lært at leve med. Den legendariske rockmusiker Javier Batiz er her fra byen, den mexicanske politiker Luis Donaldo Colosio blev myrdet her, og nogle af verdens mest berømte narkogangstere stammer herfra. Godt gået Tijuana. Men selvom byens nyere historie er domineret af dårlige nyheder, så har det ikke altid været sådan.

Annoncering

Og det er en af byens mest berømte opfindelser - caesarsalaten - et godt bevis på.

Lad os lige starte med at skrue tiden tilbage til dengang amerikanerne besluttede sig for at forbyde alkohol. Spiritusforbudet gjorde Tijuana til en velstående by, hvor folk fra Californien kunne opføre sig uartigt: spille hasard, drikke, og få noget på den dumme. Byens casinoer, barer og bordeller blev verdensberømte til dels takket være de mange Hollywoodstjerner, der frekventerede dem. Der herskede en kulørt stemning, men på en degenerativ facon. Det var vores bys gyldne æra.

Hvis der er nogen, som er i stand til at fortælle byens historie, så er det Don Armando, der har tilbragt de seneste tre årtier i Tijuanas restaurationsbranche. Nu om dage kan man finde ham på Caesar's, der er en del af kokken Javier Plascencias imperie.

Da jeg møder Don Armando på restauranten for at se ham tilberede den berømte salat, fortæller han mig, at en gruppe amerikanske piloter i 1924 fejrede den amerikanske uafhængighedsdag ved at drikke sig ned på en restaurant i byen, der var ejet af den italiensk-amerikansk restauratør, kok og hotelejer Caesar Cardini.

Cardini var bosat i Californien, men havde åbnet en restaurant i Tijuana for at tjene penge på spiritusforbuddet. Ifølge Armando var restauranten propfyldt på grund af helligdagen og for at kunne betjene de mange gæster, gjorde Cardini brug af en salatopskrift, som hans mor plejede at lave tilbage i Italien.

Annoncering

På Caesar's tilberedes salaten i dag i en stor træskål, og opskriften er simpel. Først blandes æggeblommer med ansjoser, Dijon-sennep, hvidløg, friskkværnet peber, Worcestershire sauce, olivenolie, parmesanost, og friskpresset citronsaft. Blandingen hældes derefter over romainesalat, inden det bliver serveret med croutoner ristet i hvidløgssmør.

Men ikke alle er enige i, at Caesar Cardini var manden, der rent faktisk skabte caesarsalaten. I dag findes der mindst tre andre versioner af den samme historie, og alle versioner af historien indeholder noget med amerikanske piloter og "en virkelig gammel italiensk opskrift". I én version tilfalder helterollen Caesar Cardinis bror Alex, og i en anden er historien, at opskriften blev opfundet på stedet og blev kaldt for en "flyversalat". Og så er der en tredje historie, hvori Livio Santini er det kulinariske geni bag salaten.

Ensalada César 3

Livio Santini var ligesom Caesar Cardini oprindeligt fra Italien, men selvom resten af historien omkring Santini er svær at slå fast, så lader det til at Santini var ansat af Cardini, og at det var ham, der rent faktisk fandt på opskriften.

Det er uklart om Cardini løb med alt æren, fordi han var chefen. Men på Caesar's vælger man at tilskrive æren for at opfinde byens gastronomiske stolthed til dem begge. Det er en poetisk ret fra en tid, hvor Tijuana som direkte konsekvens af det amerikanske spiritusforbud var et fordægtigt sted.

Har du mulighed for at besøge Tijuana, skal du bestille en caesarsalat og smage på det, der gjorde byen, til det den er i dag—noget jeg som barn altid måtte tage i forsvar, når jeg stødte på fordomme om byen blandt både gringo'er og landsmænd.

Men der er faktisk slet ikke grund til at forsvare Tijuana. Byen er hård nok til at kunne forsvare sig selv.