Quantcast
Illustrationer af Sofie Kampmark

En hyldest til frysemad i danske supermarkeder

AfMunchies Redaktionenillustrationer afSofie Kampmark

Ærter, pizza og calamari. Supermarkedernes frostafdelinger er proppet med lækkerier, og du skal ikke skamme dig over at elske det.

Illustrationer af Sofie Kampmark

En morgen vågner du op og finder ud af, at den nordiske madrevolution var en illusion. Det hele var et medieopspunden fatamorgana; det var det rene fake news. Pludselig er der ikke marker, der bugner med spiselige blomster, og der er ikke fermenterede gulerødder i ethvert institutionskøkken.

Når du vågner, kan du så gå ned i supermarkedet og ånde lettet op i frostafdelingen. Her ligger præfabrikata og convenience klar som Han Solo i kryptonit. Og det svigter dig aldrig, hvad enten dit korpus er invalideret af tømmermænd, eller stress har reduceret dine kulinariske ambitioner til at opvarme en deep-pan pizza.

En verden uden frostmad er en fattig og utopisk verden, så lad os for et øjeblik glemme vores ellers så rationelle bekymring for planeten og samfundets ve og vel og nyde det frost, vi ikke kan leve uden.

Her giver en håndfuld skribenter fra VICE i Danmark deres bud på, hvad de altid har liggende i fryseskuffen.

LÆS MERE: Derfor er Cocio verdens bedste kakaomælk

Blæksprutteringe

Hver gang mine tænder penetrerer den sprøde panerede skal og skærer igennem det gummiagtige indre, befinder jeg mig med et, på det sydlige Peloponnes, hvor jeg som barn var på sommerferie med mine forældre. Jeg husker overdådige fisk- og skaldyrsserveringer under åben himmel, bouzouki, cigaretrøg og Metaxa-berusede voksne, og så mig selv med et stykke legetøj og en tallerken dybstegte calamari-ringe serveret med fritter: rendyrket fryd.

Siden dengang har alt-godt-fra-havet for mig været en fattig oplevelse, hvis ikke der også er blæksprutteringe i buffeten. Dem, man kan finde i supermarkedets frostafdeling i to-kilo poser, er mindst lige så gode, som dem jeg husker fra min barndom, og da de allerede er friteret, inden de er blevet frosset ned, skal de bare en tur i ovnen. Serveret med remoulade og citron er det den perfekte kombination af Middelhavsstemning og grillbarsvibrationer.

– Simon Espholm

Ærter

Jeg skal have ærter i min fryser. Altid. Det vigtigste for mig er den sødlige smag, som både går godt alene eller i sammenkogte retter. Jeg kan generelt godt lide at spise små ting, og der er ærter suveræne. Der er bare noget tilfredsstillende ved at æde hundredvis af et eller andet. Udover smagen har frosne ærter tre store fordele: For det første tager de et øjeblik at tø op, hvilket ikke gælder nogle andre frosne ting (udover rejer, som måske er det eneste, der gør mig mere lykkelig at have i fryseren. Havde jeg råd spiste jeg en rejemad hver dag). For det andet er de fulde af protein og er derfor altid en god tilføjelse til enhver kødfri ret. For det tredje er de (som Brødrene Price siger) en af eneste grøntsager, der smager næsten lige så godt fra frost, som når de lige er plukket

– Kristian Nielsen

Vegetarpizza

Du dømmer mig, det ved jeg godt. Jeg dømmer også mig selv, når jeg lægger den rimfrostede pizzaæske op på båndet i Netto. Jeg ved det, fordi jeg selv dømmer folks varer på båndet. (Seriøst, hvem køber Buko Rejeost?) Men jeg nægter at skamme mig længere, for jeg har to våben til at forsvare min foretrukne løsning til nem aftensmad. Min yndlingsfrysepizza er nemlig både vegetarisk OG økologisk – og med de to ord fik jeg lige modbevist fordommen om at være en fedtet computernørd med ostepopsstøv på fingrene. Det er jo kun sådan nogle, der spiser frysepizzaer, ikke? Nej, du kan godt spise en frysepizza uden øjeblikkeligt at miste din status som miljøbevidst New Nordic-dansker med et ry for den bedste dild i altankassen.

LÆS MERE: Fem danskere fortæller om det vildeste de har spist efter en bytur

Jeg behøver vel heller ikke forklare dig om fordelene ved nem aftensmad på 12 minutter? Den tid kan du bruge på at vælge, hvad du skal se på Netflix. Og så er der ingen opvask bagefter! Og lad være med at fortælle mig om, hvordan "man ligeså godt kan lave sin pizza selv, så". Det kan man ikke gøre for 30 kroner, og når du selv får valget, så propper du så meget ost på, at den nemt overstiger min frysepizzas 858 kalorier.

Køb den før din vegetariske nabo – og husk at putte salt og sriracha på. Tak mig senere.

– Søren Peter Knudsen

Hvidløgsbrød

Man skal ikke prøve at forædle skodfrost. Kan en frostvare ikke fås som discount, så hører den ikke hjemme i frysedisken. Hvidløgsflutes bekræfter denne regel. Her skal ikke lefles for den bevidste forbruger med surdej, urter eller økologisk smør fra en glad sortbroget ko. Her virker kun en ting: industribagt baguette proppet med åndelammende hvidløgssmør. Skorpen skal knase, mens brødet kollapser ind i den svampede, lysegrønne kerne.

Der er også en smuk uskyldighed over hvidløgsbrød. Du kan kalde det discount, basic, xtra, putte det i en bleg ligpose og skrive dårligdom i fedtede bloddråber på posen, og jeg vil stadig slikke mig om munden ved tanken. Det smager af 80'erne, hvor streetfood var en kradser fra pølsevognen, og hvor tzatziki stadig var så eksotisk, som verdensmad kunne blive. "Hvidløgs-flyyytz". Sådan udtalte vi det dengang, og sådan skal det altid være.

– Lars Hinnerskov Eriksen

Curly fries

Min kærlighed falder på krøllede, sprøde, glohede rør. De er min søndags-lover, der fint opvejer for mangel på kæreste. Forholdet minder også til forveksling om et ægte parforhold, da det er baseret på kærlighed såvel som had, smerte såvel som nydelse, og trang såvel som fortrydelse. De er min gyldne redningsmand, der er der for mig, når jeg har de helt slemme tømmermænd, hvor jeg for min egen, såvel som for andres, skyld ikke kan/bør/vil bevæge mig udenfor. Jeg har en idé om, at den twistede form optimerer overfladens potentiale for sprødhed. Men egentlig betyder det ikke så meget, for jeg giver dem alligevel altid fem minutter længere end anbefalet, så de næsten bliver lidt småbrændte. Først dér opnår de deres fulde sprødhedspotentiale.

LÆS MERE: Danske kokke fortæller om deres værste madvaner

Jeg spiser dem sammen med en obligatorisk dip-platte bestående af stærk sennep, ketchup og mayo. Når jeg er rigtig fræk, tillader jeg mig at lave en special-sauce af ketchup, sriracha og mayo. Gang på gang formår jeg at påføre mig selv en førstegradsforbrænding i svælget, fordi min tømmermændsfråde ikke kan vente de 30 sekunder, det tager for dem at køle ned, før jeg grådigt kaster dem indenbords. Men jeg er ligeglad, for de er sygt fråderen.

– Ida Eriksen