FYI.

This story is over 5 years old.

Øl

En nostalgisk gennemgang af danske ølreklamer fra min barndom

Store bryster og stereotype indvandrere. Halvfemsernes ølreklamer kunne få Oddsets kampagne til at virke helt politisk korrekt.

En ølreklame anno 2017 handler om fællesskab – vores alle sammens fællesskab. Ikke kun mændenes. Det er et fællesskab, der kommunikeres gennem Sebastians musik eller Mads Mikkelsens gebrokne engelsk.

Men sådan har det ikke altid været. Der var en engang, hvor sex solgte bedre end fællesskab og nynordisk cool. Lad os starte med en Tuborg Guld anno 1996.

Et gyldent dameben træder ind over skærmen. I vuggende bevægelser bliver benet til en velformet krop, og en røv af det pureste guld danser i små skvulp. Til sidst fryser billedet, så den karakteristiske gulddames ben i profil står skinnende klart mod den sorte baggrund. Over skærmen står ordene: ”Ta’ mig efter filmen”.

Annoncering

Det er lige oppe i ansigtet. Ligesom det er tilfældet med en rigtig reklameklassiker: Tuborgreklamen "Hallucination" fra 1994, som blev kendt over hele verden. Både for at være virkelig sjov og veleksekveret, og for at være rimelig problematisk, rent kønspolitisk.

Scenen er sat. En mand sidder ved et cafébord i en trøstesløs café og får stillet en Tuborg foran sig. Han er en respektabel fyr, så han hælder pænt op i sit glas. Overfor sidder en kvinde og drikker te. Hun har håret samlet i en kedelig knold i nakken, og hendes små, grå briller glider ned over næsen, mens hun rører langsomt rundt. Men så sker der noget.

For hver tår manden tager af de gyldne dråber, bliver kvindens hår løsere og vildere. Hendes trøje bliver mere nedringet, og det sky blik erstattes med intens øjenkontakt. Inden længe er skeen ikke i hendes kop, men i hendes kavalergang, og den er blevet til en metafor for alt mulig andet end te. Da den begejstrede mand tager den sidste tår, er kvinden tilbage til udgangspunktet. Panisk beder han om en øl mere.

Det er virkelig svært at forestille sig Tuborg lave den samme reklame her 20 år og en sjat senere. Selv dengang var det kontroversielt, og reklamebureauerne kunne ikke tillade sig hvad som helst, hvis bare de begrundede sig med mandehørm. I 1991 blev en Carlsberg-reklame nemlig trukket tilbage, fordi den viste en nøgen kvinde, og det var altså trods alt over grænsen.

Annoncering

LÆS MERE: Sådan drikker du som en dansk forfatter fra 80’erne

Reklamer er dog stadig den dag i dag stereotypernes holdeplads. Men før i tiden var det hele lidt mere bramfrit og forudindtaget. Bare tag serien af reklamer med Zlatko Burić og hans ”ut af min kiosk!" som spillede på et rimeligt endimensionelt syn på indvandrere (og i dette tilfælde også lesbiske kvinder).

Da vi var kommet ind i det nye årtusinde, vidste bryggerierne godt, at man ikke kunne blive ved med at sætte et par bryster på skærmen for at sælge sin øl. Der skulle mere sofistikerede metoder til, og sex skulle hentydes, ikke udpensles. Derfor opstod deres ”en Carlsberg kommer på bordet, og pludselig bliver stemningen meget hyggeligere”-reklamer, som ikke nødvendigvis handlede om sex, men som tit indebar en del flirten. Herunder er det en ung og kikset Kingslayer, der prøver at få sig en varm krop at putte sig ind til.

Selvom Tuborg senere forsøgte igen med slet skjult seksualitet, virkede det til, at deres nye stil i mange år var rendyrket fjolleri. Man gav Kirsten Lehfeldt og Peter Frödin frie tøjler til at gøgle løs, og satsede på at ramme en ny Finn og Jacob-jackpot.

Men hvorfor skal det være så avanceret? I gamle dage kunne en reklame være intet andet end ”KØB DEN HER” og så et billede af varen. Det er måske også derfor, at den længst kørende reklame i Danmark ikke har behov for at blive skiftet ud. Når bjælderne kommer og de enorme snefnug daler ned over den dybblå baggrund, ved vi, hvad klokken har slået. Ligegyldigt, hvor afskyeligt juleøllen smager.

Annoncering

LÆS MERE: Jeg gik på jagt efter hemmeligheden bag den danske kiosk-øl King

Det er moderne at være retro, og jeg håber, det også kommer til at gælde reklamer. Her mener jeg ikke, at vi skal tilbage til letpåklædte damer uden grund – vi skal meget længere tilbage.

Vores norske broderfolk har i hvert fald luret fidusen i den her reklame fra dengang, mor var dreng. Det er simpelt. Det er uden så mange dikkedarer. Og jeg får mere lyst til øl af den reklame, end nogen af de andre.

Øl er godt!