FYI.

This story is over 5 years old.

Alkohol

Nogen har fundet ud af, hvor stor en del af dit liv du bruger på at have tømmermænd

Du får brug for mere end én pakke hovedpinepiller.

Når hovedet dundrer nådesløst, maven rumsterer ildevarslende, og en tiltagende følelse af skam sætter ind i takt med, at gårsdagens eskapader glimter frem på nethinden, ved man, at man er tømmermændsramt. Man har fået for meget, dagen er ødelagt, og mandag morgen bliver nok heller ikke særlig sjov.

Men har du nogensinde tænkt på præcis, hvor mange timer af dit liv du bruger på at komme dig efter aftenener med et forhøjet alkoholindtag?

Annoncering

Nu behøver du ikke spekulere mere på det, for nogle rare mennesker har regnet det ud for dig!

Ifølge en undersøgelse foretaget af den britiske virksomhed Healthspan, hvor 2000 mennesker deltog, vågner folk i gennemsnit op mindst én gang om måneden med tømmermænd. I løbet af et helt liv svarer det til to år med tømmermænd.

LÆS MERE: Gode råd om tømmermænd (og fester) fra manden der har tatoveret Kurt Cobain

Og det er altså kun, hvis du har tømmermænd én gang om måneden og ikke mere end det.

1 ud af 20 af de adspurgte indrømmede, at de havde tømmermænd seks gange eller mere i løbet af en måned. Og nej, du får ikke noget konstruktivt ud af at tænke på præcis, hvor mange år det forhøjer den totale tømmermandstid med.

Healthspan spurgte også ind til folks tømmermændskure. Den mest populære var at lindre rødvinshovedpinen med — chokerende nok — vand efterfulgt af at blive i sengen, et bad, frisk luft og hovedpinepiller. Tre ud af ti sagde også, at de trængte til salt mad. Her var bacon et af de foretrukne midler mod urolige maver.

LÆS MERE: En af verdens bedste kokke giver dig den mest simple tømmermændskur

Men vil man virkelig gerne vågne op med et klart hoved, så kunne det være, det bare var på tide at drikke lidt mindre. Eller at sørge for at have panodiler, bacon og æg på lager…