Ibiza-bartenderen der laver sommerens mørkeste cocktail

FYI.

This story is over 5 years old.

barer

Ibiza-bartenderen der laver sommerens mørkeste cocktail

Black Pearl er en kulsort drink lavet med rom, Fernet Branca og frisk blæksprutteblæk. Det kræver mod at kaste sig ud i Ibizas mørkeste cocktail, men belønningen er det værd.

Det kunne have været en hvilken som helst anden bar, i en hvilken som helst anden by i hele verden, men det var i Nicolas Baptistes bar - Experimental Beach - at der pludselig stod en flaske med blæksprutteblæk.

"Vi lagde mærke til, at der stod noget i restaurantens køkken," siger Babtiste, "så vi tænkte, at man kunne bruge det til en drink."

Det viste sig, at det kan man godt. Resultatet er den goth-venlige Black Pearl - et glasbæger af blæk, Fernet Branca og dybt rom-induceret mørke, som står i skarp kontrast til det lyseblå hav og Ibizas glitrende saltsletter, hvor Baptistes bar ligger gemt på syddelen af den solbeskinnede ø.

Annoncering
squid-ink-cocktails6

Black Pearl, udviklet af bartendere på Experimental Beach Bar på Ibiza. Alle billeder af forfatteren.

Baptiste havde længe ønsket at skabe en signaturdrink, og han udviklede cocktailen i løbet af vinteren sammen med sin assistent Xavier Pereira Lino. Efter at have tilbragt de sidste fem år med at arbejde på barer over hele verden for Experimental Cocktail Club, var det langt fra fremmed for Babtiste at købe og bruge usædvanlige ingredienser.

Men til denne drink, skulle franskmanden hente inspiration i havet.

"Fordi vi ligger på stranden, kendte jeg folk, der kom og forventede noget specielt og originalt, og jeg ville gerne skabe en forbindelse til tanken om havet," forklarer han. "Jeg har før brugt tang i mine drinks - som for eksempel den vodka med tang vi bruger i sangre del mar, vores udgave af en Bloody Mary, Cocktails, der smager af hav, er bare fantasiske. Desuden tilbereder vi en del blæksprutte i restauranten."

squid-ink-cocktails1

En bartender på Experimental Beach gør blæksprutteblækket klar til en Black Pearl.

At få det saltholdige bløddyrsekret til et stadie, hvor folk rent faktisk ville betale for at drikke det, var en anden sag.

"Vi skulle teste rigtig meget, før vi stod med en færdig cocktail - omkring 15 versioner kom vi igennem," siger Baptiste. "I starten var alle vores forsøg på at lave en drink ikke særlig gode. Det var svært at finde den rette balance. Vi forsøgte med vodka og andre typer sprut, men det fungerede bedst med rom og Fernet Branca, fordi den skærer igennem rommens sødme med en lidt bitter smag. Blæksprutteblækket tilfører en let saltet smag, men du får også en dosis, der minder lidt om at spise østers eller muslinger - det metalliske touch."

Annoncering

Da jeg bæller cocktailen, som er lavet af en af Baptistes kollegaer, lægger jeg mærke til, at blækket også har en diskret mintagtig, medicinsk lugt. Deres forsøg på at finde en balance mellem de sure, søde og salte noter er tydeligvis lykkedes - det smager ikke som et glas blendet skaldyr. I den brændende sol er det en forfriskende afvigelse fra de vilde, psykosøde cocktails, der bliver serveret på de fleste af Ibizas strandbarer.

squid-ink-cocktails2

Det mest imponerende ved en Black Pearl er farven. Udover cola, sort kaffe og sjove heksebryg til Halloween kan jeg ikke huske at have drukket noget, der er i bund og grund er sort saft.

Blæksprutteblæk har længe været brugt i middelhavskøkkenet, herunder i arroz negro fra Spanien (sort risotto, som er smagt til og farvet med blæk) eller Italiens pasta al nero di seppia (pasta lavet med et skvæt sort). Det siges at være rigt på antioxidanter og jern og proppet med glutaminsyre, stoffet der giver den der uhåndgribelige umami-smag.

Betyder det så, at folk kommer til at hælde blæksprutteblæk i kroppen i stedet for grøn juice hele sommeren?

Baptiste griner: "Når folk læser om blæk på vores drinksmenu, ved de ikke rigtig, hvad de skal tro. På Ibiza især er folk ikke lige så eventyrlystne med deres drinks, som de er i London, Paris eller New York. Der er ikke den samme cocktailkultur. Men Black Pearl har været meget populær, når først folk tør kaste sig ud i det, elsker de det."

experimental-beach-ibiza

Las Salinas, Ibiza. Foto krediteret til Experimental Beach.

Baptiste håber at kunne udvikle andre cocktails, der også består af lokale ingredienser fra Ibiza, som folk glemmer ikke kun er EDM-ravehaller. Det er en frodig ø med lækre råvarer.

"Eftersom vi ligger tæt på Ses Salines, bruger vi Sal de Ibiza [Ibizas eget salt] i nogle af vores cocktails, og vi bruger en del rosmarin," siger han. "Det vokser rundt om os, især i nationalparkerne, så vi plukker nogle kviste hver morgen og laver rosmarinvodka med det."

Men de drinks er en helt anden historie. Indtil videre vil jeg bare læne mig tilbage, slikke sol og nyde sommerens mørkeste cocktail.