Billedcollage af opslag fra Facebookgruppen Hvad skal vi ha´til aften idag?.

Sådan startede jeg Danmarks største madgruppe på Facebook

Vi ringede til administratoren bag 'Hvad skal vi ha´til aften idag?' og endte med at snakke om dansk madkultur, fællesskab og kogte rotter.

|
dec 21 2017, 8:12am

Billedcollage af opslag fra Facebookgruppen Hvad skal vi ha´til aften idag?.

Der findes en madverden, som ikke er smurt ind i filterunderlagte fotos af avocadomadder, rosélatte og pokebowls. En virkelighedens verden med brun sovs, kartofler og underbelyste billeder af gryderetter.

Beviser er der nok af. Facebookgrupper som Hvad skal vi have til aftensmad?, HVAD SKAL DU HAVE AT SPISE TIL AFTEN...??, og Hvad skal vi ha' til aftensmad ??? er mere end bare hyggelige fællesskaber, hvor madglade danskere deler ud af deres hverdagsretter. De er et unikt indblik i den danske madkultur, som den tager sig ud langt fra Michelin og New Nordic, og ingen af disse grupper er større end Hvad skal vi ha´til aften idag?.

Gruppen blev startet for seks år siden af Helle Thorsted. Hun er 56 år gammel, bor i Silkeborg, arbejder som sygeplejerske, og har skrevet bogen Alt du skal vide - Ønsker til mine efterladte .

Vi ringede til Helle for at høre, hvorfor hun startede gruppen, og vi endte med at snakke om dansk madkultur, fællesskab og kogte rotter.

Billede venligst udlånt af Helle Thorsted.

MUNCHIES: Hej Helle. Hvor kom idéen til den her gruppe fra?
Helle Thorsted: Det startede bare som en sjov lille fritidsting. Jeg var så træt af at skulle finde på opskrifter og syntes altid, jeg endte med at lave de samme retter uge efter uge. Så jeg fik den idé, at jeg ville lave en gruppe på Facebook for mine venner og for min familie, hvor vi kunne dele opskrifter og på den måde drage nytte af og inspirere hinanden. Det var altså egentlig min egen dovenskab, der kom til udtryk på den måde.

I dag har gruppen et medlemstal på størrelse med indbyggertallet i en mindre dansk provinsby. Hvordan skete det?
Ja, jeg startede med at invitere mine egne facebookvenner, og i skrivende stund har gruppen 37,411 medlemmer. Det vrimlende simpelthen ind i gruppen med mennesker fra nær og fjern, og der gik ikke lang tid, før jeg var nødt til at ændre gruppens status fra åben til lukket. Men det var ikke noget, der ændrede på tilstrømningen.

Hvad betyder mad egentlig for dig?
Det har egentlig for det meste været noget praktisk, der skulle overstås. Jeg har altså ikke noget specielt forhold til mad. Jeg kan da godt lide at lave mad, hvis vi skal have gæster, men til hverdag er det faktisk bare noget, der skal indenbords, for at vi kan overleve.

Har dit forhold til mad ændret sig, efter du startede den her gruppe?
Nej, det synes jeg egentlig ikke, at det har. Jeg spiser sund og normal kost, som jeg altid har gjort. Den har bare gjort det nemmere for mig at finde ud af, hvad jeg skal lave.

Hvor meget tid bruger du på at administrere gruppen?
I starten brugte jeg meget tid derinde, fordi jeg syntes, det var spændende, men i dag bruger jeg faktisk ikke ret meget tid derinde. Måske en halv time om dagen. Jeg lukker lige nye medlemmer ind og kigger lidt på dagens opslag. Gruppen er jo blevet så stor, at jeg har været nødsaget til at få tre andre til at hjælpe mig med at administrere gruppen.

Hvad er det for nogle udfordringer, man står overfor, når man administrerer en madgruppe af den størrelse?
Det er faktisk at få folk til at tale ordentligt med hinanden. De fleste kan heldigvis godt finde ud af det, men der er altid nogen, der har forvildet sig ind i gruppen, som kommer med dumme kommentarer som ‘ad hvor ser det ulækkert ud’, eller som har en hel masse at skulle have sagt om, hvordan de synes, andre menneskers mad skal være. Vi skal have respekt for hinandens forskelligheder, og bare fordi man ikke kan lide noget andre har lavet, behøver man jo ikke kommentere det med grovheder.

Jeg har også oplevet, at nogle deler billeder af afføring på en tallerken. Det er fuldstændig galimatias.

Men der er altid nogle, der finder vej ind i gruppen og laver rav i den. De bliver jaget ud med det samme. Med hård hånd.

Kan du give et eksempel på, hvad der kan få dig til at smide folk ud af gruppen?
Forleden skete der noget inde i gruppen, der tangerede mobning. Der var nogen, der begyndte at skrive nedværdigende og dumme kommentarer til andre medlemmer, og der var sågar en, der lagde et billede op af nogle rotter, der lå og kogte i en sovs. Jeg har også oplevet, at nogle deler billeder af afføring på en tallerken. Det er fuldstændig galimatias.

Hvordan har du det med, at der er nogen, der har brug for på den måde at kritisere andre menneskers madvaner?
Jeg kan ikke lade være med at tænke: Stakkels mennesker. Har de ikke andet at tage sig til? Jeg har faktisk ondt af mennesker, der har behov for at gøre sådan noget. Jeg får ikke ondt i maven over det. Jeg syntes bare, det er lidt træls.

Men vi er efterhånden blevet ret gode til at spotte dem og få dem smidt ud af gruppen. Første gang det sker, sletter jeg bare kommentaren, men gentager det sig, så ryger de ud. Der er jeg fuldstændig kold. Så den slags får ikke lov til at foregå meget mere end en dag. Vores medlemmer er nemlig gode til at gøre os opmærksomme på sådan noget.

Der må også være nogle positive reaktioner?
Gruppen er til stor glæde for rigtig mange mennesker. Jeg modtager ofte beskeder med ros for, at der i gruppen er plads til folk i alle aldre og fra alle mulige forskellige baggrunde.

Men engang imellem får jeg også beskeder, der ikke nødvendigvis er så rare. Jeg er eksempelvis blevet kaldt for en “dum luderkælling,” for en “magtliderlig madame” og for en “Hitler-type”.

Hvad tænker du om det?
Jeg tænker bare: Hold da kæft nogle idioter. Men jeg kan heller ikke lade være med trække på smilebåndet og tænke, om de virkelig ikke har andet at tage sig til. Når der sker sådan noget, sender jeg som oftest en pæn besked tilbage, hvor de får at vide, at de kan have en god dag, hvorefter jeg blokerer den samtale.

Jeg får heldigvis endnu flere positive beskeder fra nær og fjern, fra folk der giver udtryk for, at gruppen betyder noget for dem. Det er måske ikke alle, der har den største omgangskreds ude i virkeligheden, og så kan gruppen godt fungere som et socialt fællesskab. Særligt hvis man har en interesse i at lave mad. Der er også rigtig mange, der giver udtryk for, deres glæde over, at tonen i gruppen generelt er så positiv.

Ofte er madbilleder på nettet ekstremt stylede og finpolerede, men det er jo ikke tilfældet i din gruppe?
Nej, det er nok et mere reelt billede af, hvad folk spiser til hverdag. Jeg tror, de fleste har det sådan, at den slags er flot at se på, og det kan da også være inspirerende, men det er nok de færreste, der har tid til at lave mad, der ser sådan ud. De fleste mennesker har det nok bare sådan, at det vigtigste, når man laver mad, er, at det skal gå hurtigt.

Hvad har du lært om dansk madkultur af den her gruppe?
En dag kom jeg til at tænke på, at der er kommet så meget fokus på, at vi skal leve sundt og spise en balanceret kost, men når jeg så kigger inde i gruppen, så er det ikke altid det ideal, der bliver levet efter ude i køkkenerne.

Jeg har da for eksempel tænkt på, at man kunne samle medlemmernes opskrifter og udgive en kogebog.

Vi laver rigtig mange gammeldags hverdagsretter: Medister, frikadeller, koteletter i fad og sådan noget. Men jeg har også lært, at rigtig mange spiser rugbrødsmadder til aften. Og så er det enormt spændende at følge med i debatten omkring måden, vi laver klassiske retter på. Det kan der da godt komme en god diskussion ud af.

Hvad tænker du om de her grupper, der hedder næsten det samme som din?
Der skal jo være plads til alle. Og der er da helt sikkert også nogen, der er medlemmer i flere forskellige grupper, og det er da kun fint.

LÆS MERE: Danskernes brød-fobi har nået nye højder med cheeseburger-suppe

Kunne du nogensinde finde på at kommercialisere gruppen?
Det ville da være spændende, hvis man kunne få noget ud af den. Jeg har et par gange afholdt nogle konkurrencer derinde, hvor der er nogle forretninger, der har sponsoreret nogle præmier, men det er lang tid siden sidst. Det tager jo tid at finde frem til eventuelle sponsorer.

Tror du nogensinde, du bliver træt af den her gruppe?
Nej, det tror jeg ikke. Men som sagt vil jeg gerne finde nye måder at udvikle gruppen på. Jeg har da for eksempel tænkt på, at man kunne samle medlemmernes opskrifter og udgive en kogebog.

Den vil vi glæde os til. Tak for snakken, Helle.