FYI.

This story is over 5 years old.

turister

Sådan er det at servere drinks til fulde turister i Spanien

Der var en gæst som bestilte en mojito, en gin og tonic, og så sluttede han af med at bede om et blowjob. Som om han stadig var i gang med at bestille drinks.
Foto von Angie Torres via Flickr

Restaurant Confessionals er vores tilbagevendende artikelserie, hvor vi giver ordet til en del af restaurantverdenen, der normalt ikke bliver hørt. I denne udgave har vi talt med en tjener fra en restaurant/natklub ved stranden Barceloneta i Barcelona - et populært turistområde fyldt med barer og restauranter.

Jeg har arbejdet her i et års tid. Her kommer turister fra hele verden men flest fra England. Der kommer både familier og grupper af fyre. Vi har derudover gæster fra både USA og Australien og rigtig mange fra Frankrig. Franskmændende er de mest besværlige. De kan ikke forstå, at man ikke kan tale fransk, og de er de mest krævende. Vi er nødt til at lave en særlig menu kun til franskmændene.

Annoncering

Russerne vil have alt, og de vil sige hvad some helst for at få fingrene i det. "Jeg vil have den dér sofa, jeg vil have den bedste service, jeg vil have den smukkeste kvinde herinde til at sidde ved siden af mig." Englænderne er meget høflige - de drikker virkelig meget, men de er høflige - det er en anden kultur.

Spanierne er til gengæld enormt uforskammede. De ser ned på én, fordi man er tjener. Jeg er ikke tjener - jeg er studerende, men jeg har brug for pengene. Hvis man arbejder som tjener, er man i spaniernes øjne intet værd.

Stedet, hvor jeg arbejder, er et fint sted for turister med penge på lommen. De fleste kunder er gode nok, men man husker bare de dårlige kunder tydeligere. Og jeg ser alt, når mørket falder på.

Der var engang en engelsk fyr, der bad mig om et blowjob. Han var midt i sin bestilling. Han bad om en mojito, en gin og tonic, og så videre. Og til sidst bad han om et blowjob, som om at det bare var endnu en bestilling.

Der var også engang en fyr, der bad om vandpibetobak, der smagte af fisse. Han spurgte mig om, hvilke typer tobak vi havde, så jeg fortalte ham, at vi havde æble eller banan. Han svarede blot: "Jeg vil have en med fissesmag." Så bad min chef ham om at gå.

Der også mange af vores kunder, der spiser op eller drikker ud for derefter at klage over, at maden ikke var særlig god, eller at deres cocktail var for stærk. Jamen, du har jo spist op! Du har drukket det hele? Hvis der var noget galt med din servering, hvorfor fortæller du mig det så først nu? Der er også mange kunder, der går uden at betale. Så er jeg nødt til selv at betale halvdelen af deres regning ud af min egen lomme.

Annoncering

Han spurgte mig om, hvilke typer tobak vi havde, så jeg fortalte ham, at vi havde æble eller banan. Han svarede blot: "Jeg vil have en med fissesmag." Så bad min chef ham om at gå.

Om natten er der ofte slåskampe nede på stranden. Det sker ikke i restauranten, da vi ikke lukker folk ind, hvis de har fodboldtrøjer på, eller hvis de er fulde.

Den eneste gang der har været slåskamp herinde, var da en mand havde købt alle roserne fra en sælger ude på gaden. Så gav han en rose til alle kvinderne på restauranten. Det var en meget sød gestus, men en enkelt fyr blev meget jaloux over, at manden havde givet en rose til hans kæreste

Mænd spørger mig hver eneste aften, om jeg vil med på date - alle gør det! Der går ikke en aften uden, at jeg giver mit nummer til en eller anden - jeg er single, og man har kun ét liv. Jeg siger dog ikke ja til alle, men jeg kan godt lide at have noget at vælge imellem. Det er interessante mennesker - unge, fashionable mennesker med penge på lommen. De siger ting som: "Du er så smuk, kom her og sæt dig sammen med mig, jeg giver champagne!" Jeg er her både for at arbejde og for at have det sjovt, og de er på ferie. Sådan er mænd bare.

Alle piger, der arbejder her, er nødt til at se godt ud - klipklapper er bandlyste. Vi bestemmer selv, hvem der bliver lukket ind. Vi sætter attraktive mennesker i sofaerne, så alle, der går forbi, kan se dem. Sofaerne passer til grupper på fire, men hvis der kommer to tiltrækkende kvinder på restauranten, sætter vi også dem i sofaerne. Og alle vil sidde i sofaerne. Folk bliver skidesure, hvis de ikke kan få lov at sidde der. Så bliver de vildt utilfredse over, at jeg ikke kan gøre alle glade. Det er den slags kunder, vi gladeligt siger farvel til.

Annoncering

Sommetider lader jeg folk sætte sig i sofaerne, indtil dem med reservation ankommer, men så bliver de stive og nægter at rejse sig. Når jeg beder dem om at rykke over til et bord, vil de pludselig gerne bestille mad og champagne. Folk siger hvad som helst for at få lov til at blive i sofaerne - men de giver mig ingen drikkepenge.

Drikkepengene beløber sig til omkring 2000 euro om ugen, men vi deler dem ligeligt mellem os fra køkkenet til garderoben. Jeg synes, at min andel er helt ok. Vi havde engang besøg af en berømt sanger ved navn Juan Magan. Jeg genkendte ham ikke og behandlede ham bare som enhver anden kunde, men så var der en af de andre tjenere, der sagde: "Giv ham masser opmærksomhed - for drikkepengenes skyld!"

I dagtimerne sidder der ofte forældre i restauranten, mens deres børn leger udenfor. Jeg kan godt lide børn. Jeg giver dem lov til at få deres billede taget i DJ-pulten. Om natten er børn dog ikke tilladt, og så kan vores gæster gøre lige, som det passer dem.

Som fortalt til Samantha Rea.

Denne artikel udkom oprindeligt på MUNCHIES USA i september 2015.