FYI.

This story is over 5 years old.

fisk

Restaurantejer opdager, at fisk stadig er i live – og slipper den fri

"Jeg har aldrig set en fisk klamre sig til livet på den måde."
Foto via Flickr-bruger nousku

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA

Hvis du tilfældigvis var på restauranten Cucù i den italienske by Camogli forrige fredage, så er det nok et måltid, du sent vil glemme.

Det har intet med madens kvalitet at gøre - det handler om den pågældende aften, hvor restaurantejer Riccardo Braghieri lagde mærke til, at en havaborre, der var på vej i ovnen, bevægede sine gæller. Derfor besluttede Braghieri, at fisken skulle tilbage i havet øjeblikkeligt.

Annoncering

Ifølge avisen Corriere della Sera kiggede den chokerede Braghieri på den livlige fisk et kort øjeblik, inden han løb ind i restauranten, tog fat i en bekendt, der sad og spiste, og bad manden gøre ham en tjeneste. Braghieris ven hed Gianfranco “Marquis” Ottonello, og han var enig i, at aborren stadig var levende og skulle slippes fri. "Jeg har aldrig set en fisk klamre sig til livet på den måde," sagde Braghieri til avisen.

I løbet af den korte tid han havde fisken i hænderne, nåede Braghieri at døbe fisken Marta, opkaldt efter en italiensk tegneserie. De to mænd lagde fisken i en balje med vand, og så blev Ottonello ellers sendt ned til stranden for at give Marta sin frihed. Her vadede han ud i vandet med sine "dyre" sko på, så Braghieri ville være i gæld til ham for altid.

(To ting: Hvis du er den slags menneske, der giver dine råvarer navne, er det ikke sikkert, du skal være restauratør. Og to: Det må være et mål med livet, at vi alle har en ven, som vil tørre sig om munden og rejse sig fra bordet midt i maden for at bære en to kilo tung fisk ned til vandet).

Braghieri lagde en video af Marta på sin facebookside, sammen med en kreativ beskrivelse af aftenen. "Klokken 22:35 blev Marta sluppet fri i havet ud for Camogli. Vi takker Marquis Ottonello for at få våde sko. Hun er nu på vej hjem, og alle er glade," skrev han og tilføjede: "Nogen vil sige, det er et mirakel."

Braghieri fortalte Corriere della Sera, at han åbnede en flaske champagne til ære for Marta og håbede, hun ville overleve.

Held og lykke, Marta. Camogli er virkelig en fiskerby.