Jeg drak mig stiv på Trumps bar i Trump Tower og det var et helvede
Alle fotos af artiklens forfatter.

FYI.

This story is over 5 years old.

usa

Jeg drak mig stiv på Trumps bar i Trump Tower og det var et helvede

En mand gav mig en flyer, hvor Hillary Clinton blev omtalt som "Illuminatis marionetdukke af en heks". Derfra gik det kun ned ad bakke. Lad forresten være med at bestille en milliardær-martini.
Hilary Pollack
Los Angeles, US

Jeg har begået en kæmpe fejl.

Jeg befinder mig i Trump Bar, der ligger i Trump Tower – den forgyldte skyskraber opkaldt efter den blonde, Twitter-rablende demagog, der utvivlsomt er den mest kontroversielle amerikanske præsidentkandidat nogensinde – og jeg er lige blevet opmærksom på min sårbarhed.

Mit navn er Hilary. Det var en skidt beslutning at fortælle det til en mand her i baren.

"Hilary?!?! Det er nok rettere HELLARY," udbryder manden. "H-E-L-L…"

Annoncering

Jeg har begået en kæmpe, kæmpe fejl.

Min kollega Martin*, som jeg har taget med som moralsk støtte og som en undskyldning for at bestille flere af de Trump-centriske drinks fra barens menukort, bevarer fatningen. Han er fra Florida og ved, hvordan man tackler situationer som denne.

"Du ligner en journalist. Du ligner en Hillary-supporter," hvæser manden af mig med et djævelsk beskyldende smil. Jeg fryser til is. Han er iført en t-shirt prydet med et gigantisk billede af Donald Trumps ansigt. På t-shirten hænger der et stort Trump-badge. Ovenover sidder et mindre badge med Martin Luther King Jr's ansigt. Af en eller anden årsag, på trods af at jeg har iført mig mit mest politisk neutrale sæt tøj, sender jeg ham venstreorienterede signaler, der får hans alarmklokker til at ringe.

trump-bar-2

"Journalist! HAHAHAHAHA!" afbryder Martin og redder mig med sin påtagede skepsis.

Manden iført Trump t-shirt trækker sig en smule og introducerer sig som Joe*. Martin fortæller, at vi er turister. "Nå, i det mindste ligner du en Trump-supporter," siger Joe til ham. Martin er iført blå skjorte - og så er han mand. Jeg forstår ikke rigtig, hvordan han er kommet til den konklusion.

Faktisk er vi en slags turister. Turister fra Brooklyn, der har taget turen til Manhattan. Men Trump Bar kunne ligeså godt ligge på Mars. Trump Tower står i stærk kontrast til de grafittimalede, cykel-fyldte, juice-bar-tildækkede gader, der er fundamentet i vores univers. Bygningen er fyldt med marmor, messing, kursivskrift og gamle røde fløjlsgardiner. Der er sikkerhedsvagter iført jakkesæt ved indgangen, selvom de ikke tager særlig meget notits af os, da lobbyen er mistænkeligt tom selvom klokken syv en tirsdag aften.

Annoncering

Det samme gælder Trumps isbutik (hvis man ser bort fra nogle sikkerhedsvagter, der leger med deres telefoner), Trump-grillrestauranten, Trump-forretningen, og Trump-caféen. Alle forsøg på at bevare den grandiose facade falder virkelig til jorden, når man drejer skarpt til højre ved den spraglede rulletrapper, forbi lobbyens store udvalg af MAKE AMERICA GREAT AGAIN-kasketter og babydragter, og bevæger sig ind i Trump-baren.

To store fladskærme i den overraskende lille bar viser Trump, der bliver interviewet i FOX News-programmet The O'Reilly Factor. Man kunne måske tro, at baren ville være fyldt med Trump-støtter i disse afgørende uger op til valget. Det er kun et par aftener siden den anden debat mellem de to førende præsidentkandidater, men baren minder mest af alt om en semiforladt, pseudo-fornem pub i en knap så travl lufthavn klokken fire om morgenen.

Der er kun mig og Martin; Joe, der fortæller os, at han har sagt sit job i Washington op udelukkende for at komme til New York og udbrede Trumps budskab; en yngre fyr ved navn Steve*, der ligner en landsby-version af Christian Slater; der er en mini-udgave af Trump, med gylden manke og iført argyle-mønstrede strømper, som sidder i et hjørne og drikker en hel flaske vin alene; et utroligt akavet par, der sidder i et par læderstole i hjørnet og lader til at være på den slags røvkedelige og banale stævnemøde, der indleder en softcore-pornofilm fra firserne; og en ældre, skulende mand iført jakkesæt. Den ældre mand nedstirrer Martin og jeg. Jeg er helt overbevist om, at han er en af Trumps spioner, der holder øje med folk, der besøger Trump Bar i håb om at få et indblik i, hvad der burde være den hellige gral for Trump-supportere.

Annoncering
trump-bar-12

Billedtekst unødvendig.

Selvom manden får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig, fortæller jeg Martin, at han ikke er helt galt på den. Jeg stemmer ikke på Trump, og jeg gik ikke med en eller anden forestilling om, at Trump-baren ville summe af velinformerede og åbensindede politiske diskussioner. Havde den gjort det, ville jeg have været mere rolig i forhold til den voksende politiske kløft i USA — et ideologisk skel, der giver indtryk af, at landet er delt i to.

Indenfor de første tre minutter efter vi er ankommet, og kort efter han er holdt op med at mistænke mig for at være en del af den amoralske og magtfulde mediebranche, rækker Joe os en flyer. Den præsenterer alle hans tanker om alle landets politikere, staten og verdensreligioner. Timelange tankestrømme presset sammen på et enkelt ark papir, nedfældet i en latterlig lille skriftstørrelse. (Hvorfor printede han ikke på begge sider af papiret i en normal font? tænker jeg.)

Dette er flyerens første sætning: "DONALD TRUMP & DR. BEN CARSON 2016 VIL BESEJRE ANTIKRISTS ÅND I SKIKKELSE AF OBAMA & HILLARY CLINTON ILLUMINATIS MARIONETDUKKE AF EN HEKS!!!" Det bliver kun værre derfra. "Værsgo!" stråler Joe.

trump-bar-17

Joe og Steve.

Derfor beslutter jeg, at det er på tide at få alkohol indebords. Meget alkohol. Med det samme. Bartenderen er en sød ung dame — med pandehår, der fortæller mig, at hun potentielt set kan være progressiv — og som jeg håber vil kune undslippe Trump Towers klør med tiden. Jeg bestiller en "You're Fired" (hjemmelavet Bloody Mary-mix, Absolut vodka og selleri) til Martin og en "Billionaire Martini" (Premium Chopin vodka, Noilly Prat vermouth, Castelvetrano-oliven, perleløg og cornichon) til mig selv.

Annoncering

Der er kun et problem. Baren er "løbet tør for pickles", Ah, hun mener cornichoner. Og de er også løbet tør for perleløg. Og den der vermouth. Og bartenderen er heller ikke helt sikker på, at de har lige nøjagtig Chopin vodka. Er det okay med et andet mærke? Jaja.

Jeg modtager et martiniglas fyldt op med rystet mellemgod vodka, uden vermouth, med tre oliven, der tydeligvis ikke er Castelvetrano. De er i stedet den slags, der er fyldt med rød peber. Den slags, som man oftest køber i et stort glas.

Det er uden tvivl den værste martini, jeg nogeninde har fået serveret.

 Nå ja, og selvom der på hjemmesiden står, at der serveres mad indtil klokken 22 — vi havde særligt set frem til rejecocktail og buffalowings — bliver der ikke serveret mad. Vores bartender er dog lidt af en engel, hvilket er mere, end man kan sige om manden, der sidder et par stole fra mig. Han taler om, hvordan "Black Lives Matters-bevægelsen hader jøder. De er nogle jødehadende muslimer, der vil overhælde hvide mennesker med benzin og sætte ild til dem." Til det svarer jeg: "Det er ikke noget problem."

Da jeg drikker mit enorme glas udvandede olivenvodka på tom mave, føler jeg mig ikke som en milliardær. Jeg føler mig som én, der lige har indset, at jeg har betalt 20 dollar (cirka 135 kroner) for et stort glas fortyndet vodka og et par billige oliven.

Hvis jeg havde fået opkaldt en skyskraber efter mig, der blev bygget som bevis på min (påståede) velstand, og havde jeg en bar i selvsamme skyskraber og en drink på menuen, der specifikt havde til formål at vise omverdenen, præcis hvor succesfuld og rig jeg var, så ville jeg nok sikre mig, at i hvert fald den ene cocktail faktisk var helt okay. Eller i det mindste at jeg havde de rette ingredienser til at lave den.

Annoncering
trump-bar-1

Manden i centrum viser sig.

Men okay — her taler vi om en mand, der har haft en fejlslagen produktserie af bøffer, som han proklamerede til at være "verdens bedste," men som bestiller sine egne bøffer gennemstegte, tørre, brune og gummiagtige. Jeg tror godt, vi kan forvente at han er røvligeglad med, hvordan hans milliardær-martini smager, og om den overhovedet indeholder de ingredienser, drinkskortet påstår. Det eneste, han går op i, er nok, at der er en drink med et pralende navn på menuen.

Efter at have nippet et par gange til min tragiske martini, overhører jeg Joe foreslå Martin, at Khizr Khan, faren til den faldne muslimsk-amerikanske soldat Humayun Khan, faktisk er et ledende medlem af det muslimske broderskab. (Googler man den påstand, er det øverste resultat en side på Snopes, der skyder den konspiration ned på baggrund af fuldstændig mangel på beviser.) "Hans mål er den totale indoktrinering af det amerikanske folk," fortæller Joe. "Og moren er fortaler for omskæring af piger og vil brede det ud til hele USA."

Jeg er ikke sikker på, at jeg tror det er sandt, Joe. Men jeg forholder mig tavs. Det er ikke det værd, siger jeg til mig selv.

"Ydermere," fortsætter han, "Alle, der nogensinde har arbejdet sammen med Hillary – Khan-familiens bedste ven — kan fortælle dig, at hvis man forsøget at se hende i øjnene eller tale til hende, så siger hun—og det er præcis hva' hun siger!: ' Hold din fede kæft dit dumme svin. Ved du overhovedet hvem du taler til, dit dumme dyr?'"

Annoncering

En "You're Fired"-cocktail, der smager som dement gazpacho.Den overraskende velsmagende Trump-rosé.Joes flyer og vores regning.

Det kan jeg ikke lade være med at grine af, mens jeg tænker på, hvor ekstremt opslidende det må være at gentage en så agressiv frase til hver eneste person, der forsøger at etablere øjenkontakt eller starte en samtale med mig. Det er i hvert fald helt sikkert færre mennekser, end Hillary Clinton møder i løbet af en dag.

"Wow," siger jeg. "Virkelig? Siger hun virkelig det?"

"Ja," siger Joe. "Det siger alle, der nogensinde har arbejdet sammen med hende."

Martin læner sig frem mod mig. "Den her drink er klam," hvisker han. "Den er fyldt med et halvt glas peberrod og har konsistens som et vådt tæppe."

I løbet af de næste 40 minutter fortæller Joe, at han har udvekslet Facebook-beskeder med David Duke, den hvide nationalistiske "politiker" og tidligere Imperial Wizard i Ku Klux Klan; at gud talte direkte til ham den 11. september 2014, og befalede ham, at han skulle garantere, at Donald Trump tager magten fra Hillary Clinton og Præsident Obama; at Hillary Clintons private emailserver blev brugt, så hun personligt kunne sælge amerikanske militærvåben til terrorister; at Obama er antikrist; og at Joe virkelig, virkelig elsker den konservative radiovært/konspirationsteoretiker Alex Jones.

Steve nyder en Budweiser og bidrager i ny og næ til samtalen: "Det er sandt det om Black Lives Matter. Min far var jøde. Jeg har sorte venner, der fortæller mig, at det er rigtigt nok." Ellers også siger han: "Åh ja, Hillary Clinton er bedste venner med lederne af ISIS. Det er et faktum. Hun vil indføre sharialovgivning i Amerika nu."

Annoncering

Jeg har har nedsvælget den forfærdelige martini og har ondt i hjernen. Glashylderne bag baren er fyldt op med Trump-vine af alle mulige slags. Jeg bestiller et glas mousserende Trump-rosé til 18 dollar (cirka 120 kroner). Skal jeg være helt ærlig, er den slet ikke så dårlig.

For at rive mine tanker væk fra det paranoide, racistiske, usammenhængende vrøvl, der flyder ud af Joe og Steve, spørger jeg bartenderen om, hvordan klientellet har ændret sig, siden valget virkelig begyndte at tage fart.

"Her er ikke så travlt," siger hun og trækker på skuldrene. "Folk kommer her for at tale politik."

Er du enig i de ting, der bliver sagt her?

"Jeg holder min politiske overbevisning for mig selv," smiler hun. "Jeg har arbejdet her i ti år. Så, ja, tingene er anderledes nu. Vi lukker forresten snart."

trump-bar-4

Den overraskende velsmagende Trump-rosé.

På barens hjemmeside står der, at baren lukker klokken 22. Det var også den besked, jeg fik over telefonen, da jeg ringede dagen før. Kokken er nu 20.45.

Bartenderen trækker endnu engang på skuldrene.

I et forsøg på at drikke os så stive som muligt, inden vi forlader baren, bestiller Martin et glas mousserende Trump-blanc de blancs og en "The Boardroom"—en cocktail, der angiveligt indeholder Dewar's 12 års- whiskey, Carpano Antica, Angostura-bitter og cognacvædede kirsebær. Da bartenderen severer vores bestilling, kan jeg ikke lade være med at bemærke, at kirsebærerne er maraschino. Men den smager helt ok, som en meget sød Old Fashioned. Jeg spørger, om jeg kan få lov at se den flaske whiskey, den er lavet med. Hun viser mig en flaske puertoricansk pitorro. Det er brændevin. Jeg er meget forvirret.

Annoncering

Kejseren står udstillet splitternøgen på Union Square, både bogstaveligt og billedligt.

Martin spørger, om han kan tage et foto sammen med en ekstremt støvet magnumflaske med mousserende Trump-vin, der står i en misfarvet spand for enden af baren. "Selvfølgelig," svarer bartenderen.

En eller anden på TV nævner Hillary Clintons bemærkning, hvor hun beskrev mange af Trumps politiske støtter som "sørgerlige". "Hey, vi er sgu alle sørgerlige," lyder det fra Steve. Jeg føler mig i hvert fald sørgelig lige nu

Bartenderen dæmper lyset og præsenterer os for en regning af en betydelig størrelse. Jeg spørger Steve, om han kan anbefale en restaurant i nærheden, hvor Martin og jeg kan få en bid mad.

trump-bar-23

Joes flyer og vores regning.

"Ja, altså, nu ved jeg jo ikke hvor stærke jeres politiske overbevisninger er," siger Steve. "Men hvis I ikke har noget imod at støtte terroristerne indirekte, så vil jeg sige, at der holder en virkelig god halalvogn på hjørnet af 53'ende gade og 6th Avenue."

*Navnene er blevet ændret fordi min kollega er paranoid, fordi jeg ikke ønsker at bartenderen bliver fyret, og fordi Joe og Steve – på trods af deres på mange måder forstyrrende politiske holdninger – faktisk var ret venlige. Med mindre man altså er journalist. Og det er jeg jo. Så undskyld.