Quantcast
WTF

I Iran laver man protestsmykker ud af løg

Er løget iranerens bedste ven?

Alex Swerdloff

Photo via Twitter user @bozorgaghaaa

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES US

I en tid hvor Trump-regeringens nye sanktioner mod Iran er i fare for at underminere atomaftalen, der blev indgået i Obama-årene, er iranerne imidlertid optaget af et helt andet problem på sociale medier: Den stigende pris på løg i Iran. Og for at få afløb for vreden poster brugere satiriske billeder med smykker lavet af løg.

Hvis du ikke allerede har gættet det, så er det temmelig fantastisk.

følge BBC Monitoring er prisen på løg steget med det firedobbelte, fra rundt regnet 10.000-15.000 rial pr. kilo til 44.000 rial – en prisstigning fra omkring 2,5 kroner til over 6 kroner. Den Islamiske Republiks Nyhedstjeneste citerer landbrugsminister Mahmoud Hojjati for at udtale, "det sorte marked og en mindre reduktion i produktionen" er skyld i den omfattende prisstigning. Hossein Asghari fra det iranske landbrugsministerium tilføjer, at løgavlere i Iran har oplevet store økonomiske tab de sidste år, og derfor er interessen for at dyrke løg dalet, selvom mange er uenige i den påstand.

Faktisk så bebrejder landbrugsorganisationen Mashhad den iranske regering for prisstigningen og påstår, at regeringen ikke har købt nok løg fra avlerne sidste år. Den dalende interesse i at dyrke løg kommer deraf.

Prisen fortsætter med at kravle i vejret, og iranerne fortæller nu resten af verden, at I deres land er løg lige så værdifulde som kostbare smykker, mens de poster løgcentrerede protest-memes under det persiske hashtag for "løg" og "luksus".

En vielsesring af løg? Sådan en finder man på iranske sociale medier sammen med et elegant halssmykke lavet af prydløg.

I en illustration postet af Instagrambrugeren @hst_74 fortæller Aladdin ånden i lampen: "Mit eneste ønske er et kilo løg," hvor til Ånden svarer: "Den kan jeg alligevel ikke klare."

Mærkeligere ting er set på det globale marked. Engang kostede tulipaner fra Holland en hel herregård. Kald det bare løggalskab, men i dag er Iran stedet at købe en broche eller et armbånd, der virkelig skaffer dig folks opmærksomhed – takket være den kraftige lugt.