Mød den 77-årige bartender der ved hvad kvinder vil have

FYI.

This story is over 5 years old.

Last Call

Mød den 77-årige bartender der ved hvad kvinder vil have

Vi mødte den 77-årig bartender, der serverer drikkevarer i en 300 år gammel bar i Amsterdam, og talte om hvordan man charmerer kunderne.

Velkommen til Last Call, en serie af artikler hvor vi lægger vejen forbi vandingshuller over hele verden for at indsamle gode råd og livsbetragtninger fra erfarne bartendere, og lærer om alt, fra hvordan man kommer sig over hjertesorger, til hvilke bestillinger der kan få dig smidt ud af deres barer.

Det er mandag eftermiddag, solen skinner, og jeg har en aftale med manden, der angiveligt er den mest erfarne bartender, som har stået bag baren på den gamle Café Hoppe i Amsterdam. Stedet føles mest af alt som en kulisse fra en klassisk film: Et stort rum med runde marmorborde og en enorm bar af træ. Her støder man ikke på hængende planter eller musik. Gulvet er dækket af sand, et levn fra en tid hvor det var socialt acceptabelt for folk at spytte skrå på gulvet.

Annoncering
Bernhard3

Alle fotos af Frederieke van der Molen.

Café Hoppe blev grundlagt i 1670, og siden da har den været en kærkommen oase for alle, der har været på udkig efter en god samtale og en stiv drink. Stedet rummer så meget historie, at jeg bliver helt svimmel af at tænke på det. Hvis bare væggene kunne fortælle mig deres hemmeligheder.

Det kan 77-årige Bernhard van den Haak heldigvis hjælpe mig med. Han har stået i baren de seneste 28 år, og han har ingen planer om at lade sig pensionere lige foreløbig.

Bernhard legemliggør barens primære attraktion: en venlighed der ikke er karakteristisk hollandsk. Bestiller man en pakke cigaretter, bliver den leveret, åbnet, og serveret på en underkop. Og selvom man kan finde caféen i alle guidebøgerne, så er det stamgæsterne, der dominerer stedet.

Bernhards klassiske slips og sirligt strøgne skjorte matcher helt og holdent med hans jomfruelige, hvide og bølgende hår. Han trykker min hånd og spørger mig om, hvad jeg kunne tænkte mig at drikke. I det sekund jeg sætter mig ned, har jeg fuldstændig glemt, at jeg er her for at interviewe manden. Han ved en ting eller to om, hvordan man charmerer en kvinde. Det her er min nye yndlingsbar.

Bernhard6

MUNCHIES: Goddag Bernhard. Hvordan endte du egentlig med at arbejde på Café Hoppe? Bernhard van den Haak: Jeg legede snackbaren ved siden af, Café Zwart, i 21 år før jeg startede her. Da jeg ikke syntes det var sjovt længere, stoppede jeg på Café Zwart, men så var jeg jo nødt til at finde på noget andet at lave. Jeg lavede ingenting i tre måneder, før jeg spurgte om jeg kunne arbejde her. Det var hårdt: jeg var 48 år gammel - for gammel egentlig. Derfor forsøgte jeg mig andre steder, men så kontaktede den daværende bestyrer mig og spurgte, om ikke jeg havde lyst til at blive ansat i en prøveperiode. Jeg startede den 4. december 1985, og min første fridag var den 17. december - på min fødselsdag. Jeg har været her lige siden.

Annoncering

Hvorfor ville du arbejde på en beværtning? Da jeg havde snackbaren, sagde jeg altid til min kone, at jeg ville elske at arbejde på Hoppe, når der var gået et års tid eller ti. Det har jeg altid villet, og med tiden blev drømmen til virkelighed. Jeg elsker hårdt arbejde og samspillet med kunderne, og jeg har altid følt mig tæt forbundet med det her sted. Det er underholdene at stå i baren; det er en del af den, jeg er.

Hvordan var her for 30 år siden? Hoppe har i sig selv overhovedet ikke ændret sig. Vi har skiftet ejer en enkelt gang, og personalet skifter en gang imellem. Men vi gør stadig det, vi er bedst til: går med pæne bukser, klæder os fint på, og tilbyder vores kunder en fantastisk service.

Jeg har arbejdet her i området [Spui] siden 1963, og i tiden der er gået, er det mestendels området der har ændret sig. Tidligere var her fyldt allerede ved frokosttid, men det ændrede sig alt sammen da avisredaktionerne flyttede væk fra området. De avisansatte plejede altid at komme her for at spise frokost eller for at få en drink. De sad her stadig klokken 17, hvor de så ringede til chefen og fortalte, at de ikke ville komme tilbage på kontoret den dag. Den slags tror jeg, man skal passe på med at gøre i dag, men dengang var det helt normalt. Da aviserne flyttede, tog de ansatte på andre værtshuse.

Bernhard7

Hvilke slags mennesker kommer her i dag?

Unge og gamle. Fredage og lørdage er stedet proppet med studerende, men atmosfæren er altid den samme. I sidste uge var der en ung gut, der kommer her ofte. Han fortalte mig, at hans niece var på besøg fra Irland og kun tog på Hoppe. Hun havde aldrig haft så god en aften før. Er man kvinde, bør man virkelig komme her alene en dag og sætte sig i den gamle del af baren; man vil blive budt varmt velkommen, og man vil ikke mangle nogen at tale med.

Annoncering

Det lyder som om, du virkelig elsker dit job. Sommetider tror folk, at det er et anstrengende job, men hårdt arbejde er ikke slemt, hvis det også er sjovt. Der er også nogle, der mener, jeg bør gå på pension, men jeg smutter ikke før bestyreren fortæller mig at han ikke har brug for mig mere. Sidste år begyndte jeg kun at arbejde en gang hver fjortende dag. Og der er selvfølgelig en masse studerende, der har brug for et arbejde, og derfor har mere brug for pengene end jeg. Lige nu gør jeg det, fordi jeg synes, det er sjovt. Men de studerende skal bruge penge til at betale for deres uddannelse og et sted at bo.

Kommer du her nogensinde for at få en tår at drikke eller en bid mad? Ja, jeg drikker kun øl, når jeg er her. Sommetider tager jeg andre steder hen for at spise med mine børn, men der er steder, hvor servicen er virkelig dårlig. Andre steder tager personalet fat om toppen af glasset. Det er det samme som at slikke et andet menneskes hænder, og det får de også at vide, når jeg beder om et nyt glas. Men mere end noget andet, er det oftest etikette, der er problemet. I gamle dage plejede vi at tage imod gæsternes jakker, inden vi viste dem til deres bord. Den slags ser man ikke længere.

Kommer her nogle berømtheder? Er jeg nødt til at nævne navne? Selvfølgelig gør der det. Men det ved alle. Jeg er faktisk selv lidt af en berømthed, vidste du ikke det?

Berømt? Ja, jeg er Heineken-manden. Jeg var på en masse plakater, hvor jeg stod med en ølbrik. Der hænger en på væggen ovenpå. Kom med, så viser jeg dig den.

Annoncering
Bernhard1

Sejt! Udover dig selv, hvilke andre berømtheder frekventerer så stedet?

Herman Brood [en hollandsk musiker og kunstmaler] plejede at komme her om morgenen. Han drak piña colada. Har du lyst til en?

Du er lidt af en charmør, hva? Det handler om at underholde folk. Du faldt for det [han har ret, det gjorde jeg, red.]. Når man charmerer en kvinde og får hende til at grine, så føler mændene i baren, at de kan drikke mere. Når jeg går ned til et bord for at tage mod bestillinger, kaster jeg et blik på gæsterne og ved allerede hvad, de vil have at drikke.

Jeg har den tilgang, man får efter mange år i branchen: så længe det bare er alkohol, ryger det ned.

Kan du så også gætte, hvad jeg foretrækker at drikke? Jeg tro, du kan lide at drikke en øl en gang imellem. Ikke? Nej. Du foretrækker noget stærkere. Whisky? Ved du hvad, hvis du skal drikke en whisky, så put en dråbe vand eller to i den. Så bliver smagen en smule mere afdæmpet. Du skal ikke bruge is. Prøv det.

Hvad foretrækker du selv at drikke? [Han løfter sit glas] En øl. Før i tiden drak jeg et glas cognac i ny og næ, men ikke mere end det. Andre gange drikker jeg et glas rødvin til maden. Jeg bryder mig ikke om hvidvin. Der var engang, hvor jeg drak vin, som man normalt drikker øl, men det er ikke særligt sundt.

I din alder bliver du så stadig en smule beruset en gang imellem? Jeg har den tilgang, man får efter mange år i branchen: så længe det bare er alkohol, ryger det ned. Men ved du hvad, det sjove er? Jeg bliver ikke fuld længere. Sommetider siger min kone: "Jeg kan se, du har fået for meget at drikke, men du er ikke fuld."

Annoncering
Bernhard8

Hvad er det mest mindeværdige øjeblik, du har oplevet i den tid, du har arbejdet her?

Dengang jeg stadig havde min snackbar, var der en fyr, der kom ind for at spise en hamburger på hans sidste dag som studerende. Han gik uden at betale, da han vidste, at han alligevel ikke vill vende tilbage. Den aften gjorde han det samme på en masse barer. For fire år siden kom en mand ind på Hoppe sammen med sin søn. Jeg så bare på ham og sagde: "Dig kender jeg!" Jeg glemmer aldrig et ansigt. "Jeg tror ikke, du betalte for den burger, du spiste på din sidste aften i Amsterdam." Manden sagde så til sin søn: "Jeg vil aldrig tage dig i at gøre noget lignende, forstår du det?" Det, synes jeg, var rigtig sjovt. Så betalte fyren for sine hamburgere 30 år senere.

Er du nogensinde nødt til at håndtere irriterende kunder? En gang imellem har man den slags kunder: fulde folk, uforskammede folk, og folk der ingen penge har. Der var engang en fyr, der havde fået alt for meget, og da han bestilte endnu en drink, afviste jeg at give ham den. Han blev sur og sagde, at han ville smide en sten gennem vinduet. Jeg er ikke så let at imponere, så jeg sagde bare: "Perfekt. Gør du bare det, det trænger alligevel til at blive udskiftet." Man kan godt prøve at kære den slags af på mig, men som sagt, så glemmer jeg ikke et ansigt.

Studerende smider altid deres jakker på barstolene, også selvom de kan hænge dem på stumtjeneren. Og de vil altid gerne diskutere med mig, og for det meste erklærer jeg mig bare enig i det, de siger. Jeg har ikke noget behov for at få at vide, at jeg har ret. Senere i livet finder de nok ud af ,at deres opførsel var forkert, og det er det vigtigste for mig.

Bernhard

Tror du, at dit arbejde vil blive ved med at være sjovt?

Jeg har ikke tænkt mig at stoppe, før jeg ikke længere er i stand til at udføre mit arbejde. Jeg kan ikke arbejde fuldtid længere, og min hukommelse svigter mig også engang imellem. Men sådan er livet bare. På de mandage, jeg arbejder, hjælper jeg til i køkkenet indtil frokosttid, hvor jeg begynder at fokusere på min opgave som tjener og bartender. Det øjeblik, der er et bord, der skal betjenes, så er jeg på.

Har du nogen gode råd til den nye generation af arbejdsnarkomaner i branchen? Den slags har jeg ikke lyst til at blande mig i, da jeg ikke har lyst til at fortælle andre mennesker, hvad de skal og ikke skal gøre. Jeg har lært en ting eller to til de ansatte her på stedet: om beklædning, om hygiejne og om at bære på en bakke. Det er den slags ting, jeg sætter pris på. Og så selvfølgelig at man altid skal være venlig og ikke gå rundt og være i dårligt humør. Jeg forsøger altid at smile med øjnene, ikke mere end det. Der er også øjeblikke, hvor jeg har et fokuseret blik i øjnene. Når folk så spørger mig om, hvorfor jeg ser så seriøs ud, så siger jeg altid: "Jeg tænker på min kone."