Alle fotos af artiklens forfatter.

Mexicansk myntete kan kurere dine tømmermænd på et kvarter

Med en iskold kop te de poléo i hånden føler jeg mig ikke længere på gravens rand.

|
14 marts 2017, 12:00am

Alle fotos af artiklens forfatter.

Taler man med folk, der arbejder på Oaxacas destillerier og barer – altså i mezcal-verdenens epicenter – vil du gentagende gange komme til at høre, at man ikke får tømmermænd af mezcal. Det er øl, sukker og manglende søvn, der giver dig seriøse problemer dagen derpå.

Skulle du alligevel befinde dig i Oaxaca og have ondt i håret efter en nat med mezcal-margaritaer, så er løsningen nær. Den mexicanske region er nemlig hjemsted for en solid tømmermandskur: te de poléo.

Udenfor En Una Taza i Oaxaca. Alle fotos af artiklens forfatter.

Poleo — der hedder polejmynte på dansk — er mynteagtig og forfriskende. Man kan bestille teen varm eller iskold, og dens beroligende urteagtige smag giver øjeblikkelig lindring. 

"Urten kaldes faktisk for 'den fulde mands urt'," fortæller Nubia Cervantez fra Oaxaca. Vi befinder os på caféen En Una Taza i Oaxaca, hvor hun har arbejdet i tre år. Det ligger et stenkast fra byens berømte Santo Domingo-kirke. Jeg har tømmermænd. Og jeg har meget ondt.

Poleo, den fulde mands urt.


Cervantez fortæller, at man kan mærke poleoteens terapeutiske effekt allerede fem-ti minutter efter, man har drukket den: "Urten kurerer ikke bare tømmermænd, men er også god for maven og luftvejene."

Man skal dog være varsom med hvor meget te, man drikker, da polejmynte indeholder det giftige stof pulegon.

Varm poleo-te serveret på en restaurant i Oaxaca.

Udover at brygge te på urten putter folk fra Oaxaca den også i chokolade og danser rundt med den ved bryllupper og festlige lejligheder.

Med en iskold kop te de poléo i hånden føler jeg mig ikke længere på gravens rand. Selvom mine tømmermænd ikke er væk, kan jeg mærke, at de fortager sig.

Desværre befinder man sig ikke altid i Oaxaca, når tømmermændene sætter ind. Men man kan finde poleo-te på internettet. Tak, teknologi