Hiphop-legenden J Dillas ånd lever videre i en doughnut-butik

FYI.

This story is over 5 years old.

HipHop

Hiphop-legenden J Dillas ånd lever videre i en doughnut-butik

Dilla’s Delights ligger i Detroit og er en butik startet af familien til den kendte producer, som døde tre dage efter at have udgivet albummet ’Donuts’.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA i 2016

En søndag for ikke så længe siden kunne Dilla’s Delights have tjent kassen. Baseball-holdet Detroit Tigers spillede på hjemmebanen Comerica Park på den anden side af gaden, så butikken var ikke kun fyldt med hiphopentusiaster, men også med nysgerrige baseballfans.

Problemet var bare, at ingen af baseballpublikummerne havde vinyler med, så de kunne ikke få doughnuts.

Annoncering

Det siger lidt om, hvor dedikerede folkene bag butikken er. Lige præcis den søndag havde de en særlig ordning, hvor kunderne byttede vinyler for doughnuts – penge duede ikke den dag. Så selvom nogle gik skuffede derfra, og der ikke var en øre i kasseapparatet, endte Dilla’s med at få fyldt godt op i deres pladesamling og sikrede samtidig, at det var doughnuts til alle butikkens rigtige fans.

Dilla's_9

Musik og doughnuts. Alle billeder af forfatteren.

Selvom penge altid er dejlige, er det ikke grunden til, at J Dillas to døtre, 14-årige Ja’Mya og 16-årige Ty-Monae, står bag kassen i en doughnut-forretning. Det handler i stedet om at ”føre Dillas arv videre”. Rapperen og produceren fra Detroit døde i 2006 af komplikationer i forbindelse med lupus og en sjælden blodsygdom – kun tre dage efter sin 32-års fødselsdag og udgivelsen af sit indflydelsesrige album Donuts.

Selve kagerne og forretningen Dilla’s Delights er skabt af J Dillas onkel Herman Hayes. Han havde et tæt forhold til sin nevø, og de delte samme smag i desserter, da J Dilla var barn. Onkel Herman plejede at arbejde for en kæde, der hed Dawn Donuts, og han sørgede altid for at forsyne Dilla, som elskede doughnuts mere end nogle andre i huset. Det var dengang, at Dilla udviklede sin søde tand, og senere i livet blev han ved med at opfordre sin onkel til at åbne en doughnut-forretning.

Dilla's_7

Kunder bytter plader for doughnuts.

Tilbage i 2006 vidste Herman godt, at Dilla var syg, og at hans mor tog sig af ham i Los Angeles, men nyheden om Dillas død kom fuldstændig bag på ham. Samtidig fandt han ud af, at nevøens nye album hed Donuts.

Annoncering

”I de sidste dage af hans liv lavede han et album ved navn Donuts, og når såden noget sker, kan jeg ikke lade være med at tænke, nu ved jeg, hvad jeg skal bruge resten af mit liv på,” fortæller Herman.

”Jeg var meget beæret over, at jeg fungerede som en slags pusher," tilføjer han. "Ham der kom med de gode sager."

Dilla's_5

Nogle af de seneste modeller i doughnut-kollektionen er Cakeboy Chocolate og McNasty Macaroon.

Selvom Herman kendte til Dillas musik, var det ikke et miljø, han selv kom i. Men han begyndte at udforske sin nevøs bagkatalog og blev hurtigt en stor beundrer af Dillas værker og af hiphop generelt.

”Jeg endte med at være kæmpe Dilla-fan, og det er ikke kun, fordi han var min nevø. Jeg vidste ikke, hvem Dilla var, men ville gerne finde ud af det. Dengang kaldte jeg ham stadig for ’James’. Han var min nevø, og jeg skiftede hans bleer, så det var som om, jeg lærte et helt nyt menneske at kende.”

Herman mødte medejeren af Dilla’s Delights, Mike Vanover, nogle år efter. De blev venner og besluttede sig for at overtage nogle lokaler i et tidligere hotel. Stedet havde stor betydning, fordi Dilla tidligere havde boet i bygningen og hjulpet sin mor med at passe en restaurant, hun havde i stueetagen.

Det var fra starten vigtigt for Herman at få Dillas døtre involveret i projektet. Forretningen eksisterer for deres skyld, siger Herman. I kølvandet på Dillas død fandt familien ud af, at de ikke havde rettighederne til at bruge hans identitet kommercielt – og til trods for hans store indflydelse, er der ikke mange penge at hente for rettighederne til hans musik.

Annoncering

”Folk har gang i et større tovtrækkeri om musikken og rettighederne til den, så det her er pigernes projekt, som vi håber vil vokse til tre eller fire butikker rundt omkring i landet. De bliver nødt til at have noget, som de kan leve af, så de kan få nogle af de ting, han ville sørge for, hvis han stadig levede,” siger Herman og tilføjer, at ham og pigerne også gør meget for at samle penge ind til bedre forskning omkring lupus.

Ja’maya og Ty-Monae, som er enige om hvilken doughnut, der er den bedste (en Red Cornish kanelsnegl) og hvilken Dilla-plade, der er den bedste (dem alle sammen), siger, at de sætter pris på, at deres fars eftermæle lever videre i butikken, og de er glade for at lange doughnuts over disken: ”Jeg kan godt lide det, fordi vi får lov til at arbejde, alle kommer her, og det er et rart miljø,” siger Ty-Monae.

Dilla's_10

J Dillas døtre, Ja'Mya og Ty-Monae'.

Den lille butik er ren og ryddelig. Der er en bardisk med dougnuts og kaffe, og en smal bordkant, hvor der kan stå et par barstole. På væggene hænger der samlerobjekter og billeder fra Detroit og baseball-kampe.

Der er ikke noget bageri, for deres dougnuts bliver lavet hos Avalon Bakery, som er et populært café/bageri i Detroit, hvor Herman startede karrieren. Der lærte han at værtsætte kvaliteten af de simple ingredienser – økologisk mel, æg og mælk – som man bruger til at lave Dilla’s doughnuts.

Kagerne bliver friteret i risolie, i stedet for majsolie som ellers er kutymen, og Hermans opskriftsbog er fuld af ideer, som absolut ikke er standard, når det gælder doughnuts. De fleste navne refererer til J Dilla. Den søndag jeg var forbi, kunne man vælge mellem Conant Gardens Glaze, Brewster Banana Pudding (opkaldt efter det sociale boligbyggeri Brewster-Douglass), McNasty Macaroon, Cakeboy Chocolate Max, og der var flere veganske muligheder. Der bliver også snart plads på menuen til doughnuts med broccoli og cheddarost og en version med rosmarin, kartoffel, hvidløg og gedeost.

Dilla's_6

Vanover siger, at folk nogle gange bliver chokeret over prisen på 2 dollars for en doughnut. Det er ikke ligefremt dyrt, men som han forklarer, er “Detroit en by med doughnuts til 50 cent. Vi spørger mange af vores kunder, og man kan virkelig smage forskel. Vores doughnuts er bedre end konkurrenternes. Du har det ikke ad helvede til, når du har spist en. Du fortryder det ikke."