FYI.

This story is over 5 years old.

Øl

De her danske ølbryggere hader IPA og skider på traditionerne

Specialøl er for dyre, og de er i øvrigt slet ikke specielle nok. I hvert fald ikke hvis man spørger holdet bag BrygBrygBryg.
To flasker fra BrygBrygBrygs kollektion. Billede: Privatfoto

Danmark er ved at flyde over med ølbryggerier. Bare mellem 2002 og 2008 blev antallet af bryggerier her i landet mere end firedoblet, ifølge Bryggeriforeningen.

Mens der findes fremstormende mikrobryggere, som vil indtage hele verden, tilhører Mikkel Wind-Pedersen og Kenneth Skovridder bølgen af DIY-bryggere, som ikke laver øl for at lave penge. De laver øl, fordi de ikke kan lade være. Kærligheden til en god bajer fik dem til at starte det lille bryggeri BrygBrygBryg for halvandet år siden, fordi de ville lave øl, som, de synes, mangler på et ellers frodigt marked.

Annoncering

”Hvis det eneste argument er, at ’sådan har vi altid gjort’, så er der kun endnu større grund til at gøre noget andet,” siger Mikkel.

Jeg møder de to 38-årige mænd på Søernes Ølbar i København, hvor de begge drikker en stout med chokolade og hindbær. Til daglig spiller Mikkel trommer i ska-bandet Leo & the Line-up, og Kenneth arbejder med supercomputere på Københavns Universitet, men de har altid været glade for at kokkerere. ”Vi har altid gået op i surdej på rosiner og fermenterede æbler og den slags,” fortæller Mikkel. ”Jeg tror, fascinationen ved at brygge kommer samme sted fra.”

Deres første øl, som de bare lavede for deres egen fornøjelses skyld, blev derfor også en stout på 8% med kaffe og havregryn. Derfra kunne det kun blive vildere.

”Der er nogen, der synes, vi er lidt retarderede, begynder Mikkel. “Vi laver en øl, hvor vi var ude og købe 24 kilo amaretto-kirsebærsovs. Vi købte hele deres lager og det var fucking dyrt. Vi har også lige lavet en øl, som udelukkende har gæret på to år gammel æblesurdej. Det er jo også lidt fjollet.”

Kenneth Skovridder og Mikkel Wind-Pedersen

Æblegær giver en lang proces, og de indrømmer også, at det – trods testbryg - er lidt et sats at fyre så meget dyr kirsebær i en tank.

”Vi laver ikke noget, vi tror kommer til at smage super dårligt,” siger Kenneth. ”Så det er ikke eksperiment for eksperimentets skyld, ligesom hvis man man putter fårekyllinger i øllen. Det virker bare dumt. Eller hamburger og pomfritter. Men æblesurdejen for eksempel skulle gerne generere nogle æblenoter, og fordi den gærer anderledes, håber vi, den bliver speciel. På den gode måde. Når bryggere siger, at de ikke laver fejl længere, så er det jo fordi, de ikke leger med smagene mere. De finder for eksempel ikke på at smide en pære ned i øllen – og det kan jeg i øvrigt afsløre, at man skal lade være med.”

Annoncering

Selvom pære er en dårlig idé, er der mange andre fremgangsmåder, som de fleste vil mene er no-go, men som Mikkel og Kenneth forsøger alligevel. Derfor er de glade for at have fundet en samarbejdspartner, som tænker på samme måde som dem.

”Vi har brygget hos en fyr, der hedder Frederik fra Hoppe.beer, der har et bryggeri i Solrød,” forklarer Mikkel. ”Han er også meget anarkistisk i sin måde at være på. Hvis der står på en pakke gær, at den max må gære ved 22 grader, så giver han den 30. Kæmpe fuckfinger til traditionerne.”

De to øl fra BrygBrygBryg, der står og gærer ude i Solrød, er den førnævnte stout med kirsebær på 9% og en hvedeøl med hibiscus, som er helt lyserød. Der bliver kun lavet 200 liter af hver, for det er hvad, der er plads til i tanken. Det er ikke bare mikro men nærmest nanobryg, der er tale om. Nogle få flasker skal sælges i den økologiske kryddeributik Mandala i Nordvest, hvor hibiscusen også kommer fra, og resten bliver solgt via online-distributøren Box Beers, der faldt for deres øl.

Spontangæret øl fra BrygBrygBryg, der skal stå et sted mellem et og tre år.

”Jacob fra Box Beers smagte kirsebærstouten og var helt vild med den,” fortæller Mikkel. ”Han sagde, at hvis vi lavede en IPA, ville han købe hele batchet uden at smage den først. For han sælger mere IPA, end han kan nå at købe fra hele verden. Det er fuldstændig hjernedødt. Men det takkede vi nej til, selvom det var en nem måde at få plus på kontoen fra starten. For vi synes, IPA smager af lort. Og vi kan jo ikke lave en god én, når vi ikke kan lide det.”

Annoncering

Jeg bliver nødt til at vide lidt mere om, hvorfor de hater så meget på IPA, når nu det virker til, at resten af Danmark er ved at falde i svime over de bitre, humlede øl.

”IPA er blevet ligesom tatoveringer. For få år siden var det mere opdelt mellem traditionelle sailor-tattoos, den klassiske japanske stil og så videre, men i dag er det blandet helt sammen. Man kan stadig godt se elementerne på folks arme, men grænserne mellem de forskellige stilarter flyder sammen. En stor mudderkage. Den anden dag smagte vi en vintage portvin fra ’95, som inspirerede os til at brygge en bitterøl med rosiner og vanilje. Det er det tætteste, vi kommer på IPA lige nu.”

Det er ikke kun IPA’ens store udbredelse, der irriterer gutterne fra BrygBrygBryg ved det nuværende ølmarked. Det er også tendensen til, at alt skal være en ”specialøl”, uden øllen nødvendigvis er særlig speciel.

”Der er såkaldte mikrobryggerier, som i virkeligheden er ejet af Carlsberg eller Unibrew,” forklarer Kenneth. ”Det giver på overfladen flere forskellige øl, men nogle gange betyder 'specialøl' også bare, at den er dyr, uden at den er bedre.”

Mikkel supplerer: ”Da vi fortalte distributøren om vores udgifter, sagde han godt nok, at det ikke var et problem at sælge øllen for 50 kroner stykket, så vi kunne få et lille overskud, men det vil vi ikke. En 33 cl øl skal sgu da ikke koste 50 kroner. Det er vigtigere, at folk køber øllen, end at vi tjener store penge på det.

"Hvis vi ville leve af det her, skulle vi slet ikke eksperimentere og bruge dyre ingredienser. Så skulle vi bare spytte IPA’er ud. Men det er ikke det, vi brænder for, og det skal være lysten, der driver værket.”