At fiske på en eksplosiv sø lyder farligt.Jeg er i Goma i Den Demokratiske Republik Congo, hvor jeg har fisket sammen med de lokale på Himbi Beach ved Kivusøen. Vores mål var at fange de meget små sambaza, unge sardiner og ndugu, der kan sælges for omkring 18 kroner kiloet.Kivusøen bliver anset for at være en "eksplosiv sø" på grund af en høj koncentration af kuldioxid i søens dyb. Vulkansk aktivitet i bunden af søen betyder, at både lokalbefolkning og dyreliv er i fare for at blive kvalt i en gassky, i tilfælde af at et jordskælv eller en anden katastrofal begivenhed får gassen til at stige til vejrs og drive ind over land. Dette skete ved Nyos-søen i Cameroun i 1986, hvor 1.700 mennesker og 3.500 husdyr blev kvalt.
Annoncering
Som om det ikke er nok, så er der også en betydelig andel metangas i vandet. Faktisk så meget at der er en reel risiko for, at det vil kunne antænde i luften i tilfælde af et udslip.For nogle år siden besluttede Rwanda – der ligesom DR Congo grænser op til søen – at konstruere en pram, der ude midt på søen pumper metangas op til overfladen og konverterer det til elektricitet. Dermed producerer man både store mængder strøm og reducerer risikoen for et katastrofalt gasudbrud. Og der er nu flere af den slags projekter i gang.På trods af den eksplosive fare så fortsætter lokalbefolkningen med at fiske på søen, som de altid har gjort.
Jeg tilbragte en dag sammen med fiskerne, for at lære mere om de fisk de kan fange i søens ferske vand. De fleste af fiskerne sejler ud klokken tre om eftermiddagen og vender tilbage til Himbi klokken seks om morgenen.
Den mest almindelige fangst er små fisk, der skal trækkes op af nettene med håndkraft. De lokale kalder dem for sambaza og ndugu
Fiskere og lokale kvinder hjælpes ad med at hive de små fisk ud af nettene og lægge dem i bunker, hvorefter fiskene bliver vejet og solgt. Antionetta Didone, der hjælper med at udvælge fiskene, fortæller: "Ja, vulkanen kan gå i udbrud, og der er gas på bunden af søen, det er vi alle klar over, men vi er fra Goma, og vi bliver i Goma. Intet her i livet er sikkert."
Mændene skubber en af fiskerbådene ud på den store ferskvandssø, der deles af DR Congo og Rwanda. Der bor over to millioner mennesker ved søen.
Annoncering
Mange af fiskerne lejer både og arbejder sammen om at fange så mange fisk som muligt.
I gennemsnit fanger fiskerne mellem tre og fem kilo i hvert af nettene per træk.
En fisker ved navn Baraka (afbilledet ovenfor til venstre) er en af de heldige, der ejer egen båd og net. Han tjener omkring 180 kroner om måneden. "Vi ved ikke, hvad der vil ske med søen," fortæller han, "men vi har ikke rigtig noget valg. Fiskeriet er det, der holder os i live. Vi er fiskere, og vi er nødt til at forsørge vores familier."
Fiskene bliver vejet og solgt på stranden til både privatpersoner og grossister.
Kvinder hjælper til med at hive fiskene ud af nettene. De køber derefter fiskene og sælger dem videre på forskellige markedspladser. Her er der ingen kvindelige fiskere.
Her ser vi et af de steder, hvor fiskene bliver solgt. De bliver lagt ud i bunker og sorteret efter vægt, hvorefter man forhandler om prisen.
Kvinderne videresælger også fisk på stranden. Og så sælger de mad til fiskerne, der sover fra klokken otte om morgenen til klokken tre om eftermiddagen.
Denne artikel blev oprindeligt publiceret af MUNCHIES USA i oktober 2014