FYI.

This story is over 5 years old.

Restaurant Confessionals

Mit arbejde som tjener er dræbende for mit kærlighedsliv

I den her branche arbejder folk på så mærkelige tidspunkter, at det er svært bare at finde et tidspunkt, man kan mødes. Og sexting fungerer bare heller ikke, når der er timelange pauser mellem hver besked.

Restaurant Confessionals er vores tilbagevendende artikelserie, hvor vi giver ordet til en del af restaurantverdenen, der normalt ikke bliver hørt. I denne ombæring har vi talt med en tjener fra London om at date, når man arbejder i restaurationsbranchen.

Det her er en kærlighedshistorie. På en måde. Det var begyndelsen på et dejligt forhold — der aldrig rigtig blev til virkelighed. Men det var en sød begyndelse, så jeg ser tilbage på den sommer med lyserøde briller.

Annoncering

Historien er også et godt eksempel på, hvor svært det kan være at få et forhold til at fungere, når man arbejder i restaurationsbranchen.

Aftenen startede ud med, at en af bestyrerne fik en genial idé: kokainpauser. Der skulle være pause til at pudre sig, hver eneste gang der skulle skiftes fustage.

Vi arbejdede på en restaurant/bar i midten af byen. Vi havde travlt ved frokosttid, fordi vi var et af den slags steder, der serverer god, simpel mad. Det var det perfekte frokoststed, hvor sekretærer kunne mødes med deres venner, og hvor deres chefer kunne få en hurtig bid mad.

LÆS MERE: Hvad min koks heroinoverdosis lærte mig om at eje en restaurant

Om aftenen – særligt torsdag og fredag – var det kaotisk. Bordene blev sat ud til væggene, og mellem klokken 18 og 21 var menneskemængden rundt om baren fem mennesker dyb. Vi lå lige ved siden af et større konsulentfirma, så alle de smarte, pik-svingende yuppier kom der. Vi solgte for det meste fadøl og Pinot Grigio, men fra klokken 21 blev der bestilt bakker med tequilashots — det var den slags mennesker.

De fleste fredage tog vi piller. Det kunne holde os igang og energiske. Der blev altid danset meget bag baren. Og stoffer hjælper en med at håndtere de idioter, der ikke er til at komme udenom, når man befinder sig i storbyen. Men det kunne godt gå galt. Måske kom man til at tage en pille for meget, og så faldt det hele til jorden, da der var hundredevis af gæster, der skulle betjenes. Total katastrofe.

Annoncering

Aftenen startede ud med, at en af bestyrerne fik en genial idé: kokainpauser. Der skulle være pause til at pudre sig, hver eneste gang der skulle skiftes fustage.

En særlig fredag aften besluttede min bestyrer, at alting skulle organiseres. Forbruget af piller var lidt af et svagt punkt for os, så hvorfor holdt vi os ikke bare til coke? Kokainen blev placeret i kælderen ved ølfustagerne, og så skiftedes vi til at skifte dem i løbet af natten. Det var smart, da det betød, at vi skiftedes til at udføre en opgave, ingen af os syntes om. Det var nok bestyrerens egentlige motiv.

Den helt store konsekvens af den ændring var, at vi ved nattens afslutning var godt kørende men ikke helt fucked. Jeg indrømmer, at pillerne ofte fik mig helt op at køre, hvorefter jeg blev totalt blæst og var nødt til at tage hjem. Men den aften var anderledes. Så vi tog videre til en af de store natklubber i nærheden (vi kendte nogle, der arbejdede der, så vi sprang altid køen over — og gik direkte i VIP-baren).

Bag baren stod en rigtig sød fransk fyr. Jeg havde set ham før og haft et godt øje til ham, men jeg var altid for genert til at gøre noget ved det. Men den megen kokain havde givet mig mod til at gå hen til ham og blinke flirtende til ham. Vi talte sammen hele natten og dansede sammen, da han havde pause.

Reglen i vores gruppe var, at vi alle tog hjem sammen. Selv hvis man scorede, gjaldt det om at udveksle numre og mødes på et andet tidspunkt i ædru tilstand. Det var en god regel, og vi passede på hinanden på den måde. Så crashede vi allesammen hos en af os og sørgede for, at alle var ok. Da det var tid til, at vi skulle hjem, kunne jeg ikke finde franskmanden. Vi havde endnu ikke udvekslet numre.

Annoncering

Nå, jeg kategoriserede det som "en sjov aften at huske tilbage på" og håbede, at han ville kunne huske mig, når vi kom tilbage en anden gang.

Da han havde pause første gang, spillede jeg den af på ham på dansegulvet. Da han havde pause anden gang, snavede vi bare. Da han havde pause tredje gang, kneppede vi på toilettet.

Vores restaurant var lukket i weekenden, så jeg arbejdede til luk fredag aften og åbnede op mandag morgen. Jeg skulle derfor møde på arbejde klokken 7 mandag morgen. Skod. Den følgende mandag satte jeg borde op udendørs, da jeg så en fyr på en BMX, der kørte langsomt rundt et stykke derfra. Han forsvandt og dukkede op igen for enden af vores lille vej. Det var bartenderen!

Han kunne huske, at jeg åbnede op om mandagen og svagt huske hvor jeg arbejdede, så da han fik fri fra arbejde klokken 6, cyklede han rundt i gaderne, indtil han fandt mig. Det var super sødt. Jeg lavede os en kop kaffe, vi satte os og snakkede, udvekslede numre, hvorefter han kørte sin vej.

Vi skrev lidt sammen, men i den her branche er arbejdstiderne skæve, og vi arbejdede på to så forskellige steder, at vi ikke kunne få arrangeret et møde. Vi kunne ikke engang finde ud ad at sexte sammen (det fungerer bare ikke så godt med time-lange pauser mellem hver besked). Men i tre uger besøgte han mig på arbejde hver mandag morgen. Så tog han kaffe og morgenmad med, og så havde vi de her mini-dates. Så kyssede vi lidt. Det var meget uskyldigt, men samtidig meget dejligt.

Annoncering

LÆS MERE: Sådan er det at servere drinks til fulde turister i Spanien

I den tid var der meget travlt på arbejdet i weekenderne, så vi kom ikke på natklubben i den periode, men efter tre uger med morgenkaffe, tog vi spontant derhen efter lukketid en fredag aften. Jeg sørgede for ikke at være alt for blæst, selvom kokainpauserne fyldte en del. Da han havde pause første gang, spillede jeg den af på ham på dansegulvet. Da han havde pause anden gang, snavede vi bare. Da han havde pause tredje gang, kneppede vi på toilettet.

Så tog han hjem til Frankrig i to uger på ferie, og mine vagter skiftede. Vi havde et par dates på dansegulvet mere henover sommeren, men det blev aldrig rigtig til noget i den virkelige verden — det var bare for svært at organisere. Nogle gange tænker jeg på, om vi mon havde været gift og lykkelige idag, hvis vi havde mødt hinanden på en mere normal måde og ikke havde arbejdet i den her branche. Var han mit livs kærlighed?

Jeg er stadig single, og han arbejder som DJ i Kina.

Som fortalt til Anna Sulang Masing

Denne artikel er oprindeligt publiceret af MUNCHIES USA i marts 2016