Illustrationer af Loris Dogana

Tilflyttere fortæller, hvad der chokerede dem mest ved italiensk mad

Fra en tjener, der nægtede at tage imod en bestilling på pizza med banan, til brød fra Toscana, der bare ikke er lige så godt som fransk brød.

|
sep 28 2017, 8:15am

Illustrationer af Loris Dogana

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES Italien

For nylig var jeg til en velgørenhedsmiddag med en masse amerikanere. Under vores samtale sagde en af dem, at det var maden, der fik ham til at flytte til Italien. "Jeg vil have, at mine børn skal spise italiensk mad hele deres liv," fortalte han.

Personligt tror jeg ikke, at jeg kunne finde på at flytte til et andet land alene på grund af maden. På den anden side kunne jeg heller ikke finde på at få børn, men jeg ved til gengæld godt, at italienerne er meget bevidste om deres placering på den gastronomiske rangstige. Deres forrang har uden tvivl været med til at give dem et hysterisk forhold til mad. Du har måske hørt om det ramaskrig, der kom på grund af en fransk videoopskrift på carbonara, eller skandalen da kokken Carlo Cracco formastede sig til at putte hvidløg i sin amatriciana?

LÆS MERE: Vi spurgte udlændinge i Danmark om deres syn på dansk mad

For omkring et år siden skrev jeg en artikel, hvor forskellige udlændinge forklarede, hvad der chokerede dem mest ved Italien. Med andre ord var det en samtale om det fænomen, vi kalder 'kulturchok' – den forvirring, der opstår, når vi er omgivet af det ukendte.

For at forstå hvordan udlændinge må føle, når de står overfor en madkultur, som er dybt forankret i den italienske selvforståelse, tænkte jeg, at jeg ville gentage eksperimentet med ændret fokus. Så jeg spurgte en række udlændinge, der bor i Italien, om, hvad der chokerede dem mest ved det italienske køkken og vores forskruede forhold til mad.

Simon Kraemer, Tyskland

"Jeg bestilte en almindelig Margherita-pizza med en appelsinjuice ved siden af… og nogle knægte ved et andet bord begyndte at grine."

Jeg flyttede fra Bremen til Rom for fire år siden. Jeg har altid syntes, at italiensk mad var noget af det bedste i hele verden, men det chokerede mig alligevel, hvor fordomsfulde italienerne er på visse områder. Jeg kan huske engang, hvor jeg bestilte pizza på en restaurant. Jeg bestilte en almindelig Margherita-pizza med en appelsinjuice til. Ikke alene spurgte tjeneren "en appelsinjuice?", men nogle drenge ved et andet bord begyndte at grine, da jeg drak den. Det var første og eneste gang, jeg ikke gav drikkepenge på en restaurant. Hvad er problemet med, at jeg drikker juice til min pizza? Det er da bedre end at sidde og drikke Tennent's, ikke? Det gjorde en af gutterne ved det andet bord nemlig.

Lesley Jones, England

"Et land, der praler af at have den bedste mad i verden, ødelægger deres maver med sukkerholdige drikkevarer og all-you-can-eat buffet til forret."

Jeg har boet en stor del af mit liv i Italien. Jeg elsker landet, og jeg må sige, at det faktisk er her, jeg føler mig hjemme. Men hvis der stadig er noget, jeg kan blive utilpas ved, så er det aperitiffen. Hvad fanden er en aperitif overhovedet? Her er et land, der praler af at have det bedste køkken i verden, og så ødelægger de deres maver med sukkerholdige drikkevarer og all-you-can-eat skodmad til forret. Jeg har altid syntes, det var fuldstændig åndssvagt. De snacks, man får, er altid virkelig dårlige, og jeg tror, spritzers og den slags er ret usundt. Er det ikke ligesom at drikke tyggegummi opløst i Prosecco? Og lad nu være med at sige, at det er, fordi det "forbereder mavesækken på middagen."

Gabrielle Courtonne, Frankrig

"Du skal ikke komme og sige, at brød fra Toscana, Puglia eller Sicilien er godt. Det når ikke fransk brød til sokkeholderne."

Jeg er en lidt atypisk fransk kvinde, for mine bedsteforældre er italienere. Selvom min bedstemor havde et fransk touch, lavede hun altid italienske retter. Sådan noget som lasagne - og hendes lasagne er stadig den bedste lasagne, jeg nogensinde har smagt. Og det er fordi, hun brugte Gruyere. Ingen anden ost, kun revet Gruyere, som hun købte i to-kilos pakker. Hver gang jeg står i osteafdelingen i supermarkedet, spørger jeg mig selv, hvor fanden poserne med revet Gruyere er.

LÆS MERE: Massimo Bottura om kampen for at samle Italiens køkken

Men der er én ting, som jeg er 100 procent fransk omkring: Brød og croissanter. Hvorfor skal italienerne kalde det "brioche"? Ved de overhovedet, hvad brioche er på fransk? Du skal ikke komme og sige, at brød fra Toscana, Puglia eller Sicilien er godt. Det når ikke fransk brød til sokkeholderne. Og deres "brioche" er altid fyldt med tusind kemikalier, der giver mig lyst til at brække mig, selvom det kun er morgenmad – hvorfor? Det er vanvid! Og lad os lige snakke om deres kager, som altid er fyldt med fløde eller en citronsmag, der minder om en svamp bagt med citrus-opvaskemiddel.

Matt Rutherford, USA

"For to år siden var jeg i Berlin med nogle kollegaer fra et italiensk universitet, og de gik konsekvent efter de italienske restauranter, når vi var ude at spise."

Okay, det er en kliché: Men hvad er problemet ved, at man drikker en macchiato efter maden? Det har jeg altid gjort, og det er sket mange gange, at tjenere eller baristaer har rynket på næsen over det. Jeg synes personligt, det er bedre at drikke den, når man har fået noget at spise, i stedet for at gøre det på tom mave om morgenen.

Ellers må jeg sige, at jeg er stor fan af italiensk madlavning. Faktisk er det en af grundene til, at jeg er oprigtigt lykkelig her i landet, men der er nu alligevel noget, jeg aldrig kommer til at forstå: Hvorfor vælger italienerne kun at spise italiensk, når de er ude at rejse? Er det ikke bedre at lære en ny madkultur at kende og prøve noget andet, lige meget hvor godt det, man er vant til, er?

For to år siden var jeg i Berlin med nogle kollegaer fra et italiensk universitet, og de opsøgte alle sammen kun italienske restauranter, når vi skulle ud at spise. En aften overbeviste jeg dem om at spise på en typisk, tysk restaurant. En af mine italienske venner bestilte en dampet svineskank, og et par timer senere brækkede han sig. Jeg er overbevist om, at det var noget, vi drak, men han fastholder hårdnakket, at det var skanken. Vi taler stadig om det af og til.

Demy Minten, Holland

"En af mine venner bestilte en pizza med banan, og tjeneren nægtede at viderebringe bestillingen."

Den italienske mad er en af grundene til, at mine forældre valgte at flytte til Italien, og jeg har ikke noget dårligt at sige om det. Jeg har spist meget sundere, siden jeg flyttede hertil. Jeg har dog haft en enkelt dårlig oplevelse: En af mine venner kom på besøg, og vi tog på restaurant. Hun bestilte en pizza med banan, og tjeneren nægtede at viderebringe hendes bestilling.

Samantha Almeida, Indien

"I Italien spiste jeg for første gang noget, der var lavet i ovnen."

Min første oplevelse med italiensk mad var i oktober 2007. Jeg spiste en Margherita-pizza og græd næsten af glæde. Jeg har altid været forfalden til junkfood, når jeg ikke var i Italien: Jeg elsker store, fedtede pizzaer, hvor skorpen ligner opsvulmet herpes. Italiensk pizza er simpelthen noget af det bedste i hele verden.

Dengang jeg stadig spiste kød, kan jeg huske, at min mor plejede at stege pølser med bacon og chorizo på panden. Så det gav mening, at jeg, efter jeg flyttede hjemmefra, begyndte at stege mortadella-pølse og prosciutto. Så spiste jeg en sandwich med rå prosciutto, og det ændrede min holdning til mange ting.

Jeg har stort set ingen negative oplevelser med det italienske køkken. Især efter min italienske partner introducerede mig til sin mors madlavning. Jeg har spist min første ovnret, og jeg kan slet ikke holde op med at drikke kaffe og aperitif. Det får min tunge til at danse.

Ayan Luk, Kina

"Mange gæster spørger, hvor kødet kommer fra. Det sker ofte, og jeg ved ikke hvorfor."

Jeg har en lille, kinesisk restaurant her i Italien. Jeg sælger mest nudler, og jeg laver stort set alle tingene selv. Jeg har lagt mærke til, at italienerne er meget optagede af kødet. Mange gæster spørger, hvor kødet kommer fra. Det sker ofte, og jeg ved ikke hvorfor. Nogle gange har jeg det, som om de tror, at jeg køber kødet direkte fra en båd, der ligger til i en italiensk havn efter at have været på havet i ugevis, og det gør jeg selvfølgelig ikke.

LÆS MERE: Ifølge denne italienske kok laver du spaghetti bolognese helt forkert

Noget andet, jeg ikke forstår, er italienernes besættelse af all-you-can-eat – sushien de steder er så billig, fordi det som oftest er andensortering. Jeg må indrømme, at jeg ikke spiser italiensk mad særlig tit, men jeg elsker spaghetti med muslinger.