Kvinde bruger død fisk som ølbong og får internettets opmærksomhed

Hun håber derudover, at flere kvinder vil gøre det samme i fremtiden.

|
27 juli 2018, 9:39am

Billede via Aimee Lynn / Facebook

Den her artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA.

"Medmindre du er til polterabend, eller dit yndlingshold lige har vundet en stor turnering, er der umiddelbart ingen grund til at bunde en øl." Sådan skrev hjemmesiden VinePair i sin guide til "kunsten og idiotien" i at waterboarde sig selv med øl. Hvis den guide på et tidpunkt bliver opdateret, kunne det måske være en idé at tilføje, "Eller hvis du har fået tilbudt muligheden for at bunde din bajer ud af en død fisks åbne mund." Det var nemlig åbenbart undskyldning nok for en amerikansk kvinde.

Kvinden, der hedder Aimee Lynn og kommer fra Wisconsin, er gået viralt-agtigt, efter hun delte en 15 sekunder lang video af hende selv siddende på knæ og i fuld gang med at bunde en øl ud af, hvad vi håber var en friskfanget død fisk. Selve handlingen varede kun fem sekunder, men det lod også til at være nok: "Føj, det var forfærdeligt," sagde hun, efter at hun havde high-fivet en eller anden, der havde besluttet sig for ikke at snave med en død laks.

"Altså, hvis du ser videoen, havde personen, der holder fisken, valgt at holde den ret højt op i luften," sagde Aimee til CBS58. "Fiskens svælg satte sig fast i mit svælg, så det var lidt, som om jeg var ved at sluge den. Jeg forsøgte at trække vejret og samtidig lade være med at grine, så det var vel i virkeligheden ret forfærdeligt at drikke alt øllet."

Hun har svaret på en håndfuld kommentarer på Facebook og forsøgt at forklare sit valg ved at skrive, "Hvis du ikke er den første, så er du den sidste." Vi håber ikke, at det var hendes eneste grund til at gøre det, da det at drikke ud af fiskekadavere faktisk allerede er en ting blandt folk, der nyder at fange fisk, bære rundt på fisk og drikke ud af fisk.

I 2011 delte en fyr, der kun er identificeret som "Ted Haggard", en video, han kaldte for "Lakse Bong", der var 46 ubehagelige sekunder, hvor man ser ham suge øl ud af en del af fisken, vi vel godt kan beskrive som værende "i nærheden af genitalierne." Det er Ted Haggards eneste video på YouTube.

To år senere blev en mand ved navn Derek udfordret til at drikke en øldåse direkte ud af gællerne på en stribet bars, han lige havde fanget. Fordi INTERNETTET, gjorde Derek det rent faktisk også.

Og under anden runde af dette års playoffs i den amerikanske ishockeyliga valgte Taylor Lewan, der er offensive lineman for NFL-holdet Tennessee Titans, at bunde en halvliter Bud Light ud af en død malle. (Fans af ishockeyholdet Nashville Predators har for vane at smugle maller ind i arenaen, så de kan smide dem ind på isen. Fordi sport.)

I hendes indtil videre eneste interview, fortalte Aimee Lynn yderligere, at hun "håber at se flere kvinder gøre det samme i fremtiden."

Det er nemlig rigtigt Aimee. Fremtiden er feministisk.