Wolt-bud kører rundt i København
Et Wolt-bud cykler rundt i København. Alle billeder af artiklens forfatter

FYI.

This story is over 5 years old.

madbude

Jeg blev Wolt-bud i København for at se, hvordan det er at levere din burger

"Det kan godt være lidt hårdt at besøge alle de her restauranter uden selv at få noget at spise."

Ind og ud mellem de andre cyklister i det tidlige aftenmylder langs Assistens Kirkegården på Nørrebrogade. Faretruende tæt på højresvingende bilister i jagten på det næste grønne lyskryds. Når det ikke. Ny notifikation. Maden er færdig og klar til pick-up. Stadig en lille kilometer væk. Grønt lys. Op og stå i pedalerne. Fremme ved restauranten. Lås cyklen. Hent maden. Tacos. Ind i termotasken med dem, lås cyklen op. Otte minutter til levering i Indre By.

Annoncering

“Det når vi nemt,” siger 26-årige George, der arbejder som Wolt-bud i København. “Jeg ville aldrig kunne arbejde som bartender. Jeg ville ikke kunne holde ud at stå og se på det samme hele dagen. Her oplever jeg hele tiden noget nyt. Og jeg får virkelig lært byen at kende.”

København er det seneste år blevet overrendt af en skare af blåklædte, termotaske-bærende madbude. Nogle på racercykler, andre på bycykler. Nogle i biler med klistermærker på, andre på gamle havelåger. De leverer mad for Wolt, et finsk selskab, der siden 2017 har ageret mellemled mellem kunder og restauranter her i Danmark.

Og der er ikke mangel på ordrer. For danskerne er vilde med takeaway. I 2016 viste en rapport udarbejdet for takeaway-platformen Just-Eat, at takeaway-branchen omsatte for tre milliarder kroner alene i Danmark. Og Just-Eat har fået selskab på markedet af tjenester som Hungry, Room Service, Takeout og Wolt. Sidstnævnte trak overskrifter, da Wolt i oktober kunne annoncere et samarbejde med McDonald’s, der betyder, at danskerne kan få leveret McFeasts og Chili Cheese Tops til døren.

Men hvem er de her Wolt-bude? Hvilke forhold arbejder de under, og hvordan er det at cykle rundt og yde frelse for dine tømmermænd?

Et af budene er engelske George*, der oprindeligt kommer fra London. Han har arbejdet som cykelkurer for Wolt siden i sommer for at supplere sin indkomst som digital designer. “Jeg kører cirka fire timer mellem en og to gange om ugen og nogle gange mere,” siger George. “Det er super let at komme i gang.”

Annoncering
1545038257235-Wolt_Munchies_002

Ifølge Wolts introduktionsmateriale kræver det følgende for at blive kurer: egen cykel, egen mobil, og egen powerbank. Og så skal man gennem en ansøgningsprøve bestående af 12 spørgsmål og en slags mini IQ-test. Til gengæld får budene fortalt, at de bedst performende kurerer kan tjene op til 38.000 kroner om måneden. Det er mere end en gymnasielærer med tre års erfaring får, og man kan ovenikøbet selv bestemme, hvornår man vil arbejde.

Der er kun én ting at gøre: For at blive klogere på, hvordan det er at være madbud i København, vil jeg prøve at søge job hos Wolt.

Jeg farer selvsikkert gennem ansøgningsskemaet og svarer lynhurtigt, at jeg da nok skal pege en ældre dame i retningen af den nærmeste kirke, hvis hun er faret vild, og at jeg da selvfølgelig nok skal lade være med at svare eventuelle aggressive kunder igen med lige så aggressiv adfærd. Jeg finder den manglende figur for at fuldende et par mønstre, og så sender jeg ellers min ansøgning afsted.

Der går under en halv time, før svaret tikker ind i min indbakke.

“Du fik desværre ikke tilstrækkeligt med point til at bestå ansøgningsprøven. Vi ønsker dig held og lykke i din fremtidige færd.” Shit. Hvad fanden gør jeg så? Jeg tager testen en gang til, består og får et link til en hjemmeside, hvor jeg kan melde mig til en introduktionsdag.

Jeg møder op på Wolts kontor på Nørrebro et par dage senere. Vi starter med at introducere os selv. Vi kommer fra så forskellige steder som Bulgarien, Chile, USA og Sydhavnen. Aldersmæssigt spænder vi fra 18 til 38. En tysk mand vil høre, om han kan komme i gang med det samme, men han har ikke noget cpr-nummer og heller ingen dansk bankkonto, da han kun har været i landet et par dage.

Annoncering

Vi bliver taget igennem en lang række slides og får forklaret, hvad vi kan tjene på leveringer og får præsenteret flere gulerødder som weekendbonus og bundle-leveringer, når man samler flere måltider op ad gangen.

En ung fyr rækker hånden i vejret, fortæller at han har tænkt sig at levere i bil, og spørger om termotasken er lugtsikker. Wolt-medarbejderen smiler og anbefaler ham en Wunderbaum.

Ude på cyklen spiller lugten ikke den store rolle. Så længe man ikke er sulten.

“Det kan godt være lidt hårdt at besøge alle de her restauranter uden selv at få noget at spise,” fortæller George. “Der er simpelthen ikke tid til, at man selv kan få noget mad, når der hele tiden tikker nye leveringer ind. Der var dog engang en kunde, der havde bestilt to sodavand med til sin mad. Så gav han mig den ene, inden jeg kørte videre. Det var vidunderligt.”

Jeg møder George på arbejde en onsdag aften. Til introduktionsmødet får vi at vide, at vi skal kontakte Wolt, hvis vi pludselig har plads i kalenderen og lyst til at levere mad. George går dog bare ind på en særlig app for Wolt-bude og melder sig klar. Der går fem minutter, og så har vi en afhentning på den nærliggende burgerrestaurant Jagger. Men vi skal først hente den om 15 minutter.

“Fire timer er tæt på det maksimale, jeg kan klare fysisk, da jeg både skal cykle og løbe op og ned ad trapper,” fortæller George, mens vi snegler os mod restauranten. "På en gennemsnitlig vagt tjener jeg omkring 500 kroner. Men en søndag nåede jeg helt op på 700 kroner. Det var fordi, jeg var heldig med at få nogle bundle-leveringer.”

Annoncering

Bundle-leveringer er, når man som kurer samler flere forskellige ordrer op ad gangen. På den måde får man kompensation for hver levering og distancebonus for begge ordrer. Ordrerne bliver uddelegeret på baggrund af en slags algoritme, som finder ud af, hvilken kurer, der “mest effektivt” kan fuldende en given opgave.

Andreas Elbke Mortensen arbejder også som bud for Wolt. Han har leveret mad de seneste to måneder og regner med at fortsætte, indtil han starter på højskole i starten af det nye år. ”Jeg kan godt lide at være min egen chef og gøre tingene i mit eget tempo,” siger Andreas, som er 21. “For mig er det rart at have meget frihed i det, jeg laver.”

Han arbejder de fleste hverdage i ugen i 4-5 timer ad gangen. Han fik Wolt anbefalet af en ven, da han havde søgt andre job uden held. Indtil han skal på højskole, bor han hjemme og har ikke mange udgifter. Derfor passer jobbet hos Wolt perfekt til at tjene lidt ekstra. “Det eneste irriterende ved jobbet er det dårlige vejr," siger han. "Jeg var så smart at starte som cykelbud i oktober.”

George siger, at man selv skal sørge for forsikring, for som kurer er man nemlig ikke ansat af Wolt. I stedet fungerer man som en slags freelancer, der selv skal sørge for transportmiddel, forsikring, fungerende telefon, powerbank og cykelhjelm. Indkomsten skal man selv indberette, og overstiger man en indtjening på 50.000 kroner i løbet af et år, skal man oprette sig som et selvstændigt firma.

Annoncering

I en mail til MUNCHIES bruger Mads Frost Laursen, der er marketing manager for Wolt i Danmark, begrebet “gig economy” til at beskrive Wolt-modellen. Han skriver, at det er en betegnelse, der dækker over freelancearbejde, der aflønnes ikke på baggrund af tid, men på baggrund af fuldførte opgaver.

Hos fagforeningen 3F ser man med skepsis på den slags ansættelser. “De kan kalde det, hvad de vil,” siger Jan Villadsen, der er formand for fagforeningens transportgruppe, der blandt andet har sørget for, at de grønne cykelbude er overenskomstdækket. “Det er det helt store hit, at man opretter en virksomhed, men ingen ansatte har. At man kun har selvstændige samarbejdspartnere eller freelancere. Men det er problematisk, fordi det er en total nedbrydning af det system, vi har. Der er ikke noget, der hedder feriepenge eller pension eller forsikring, fordi de ‘ansatte’ er ansvarlige for sig selv, men der er jo nogen, der udbetaler en form for løn.”

Wolt-bud i København

Tilbage på cyklen med George når vi uskadte frem til Skindergade. Efter lidt kommunikation med kunden finder vi en port og får leveret maden. Vi har fået en ny ordre, en taknemmelig en af slagsen. Der skal hentes pizza ved Gråbrødretorv lige rundt om hjørnet, og pizzaen skal leveres til en bar et kort stykke vej derfra.

“Fire ordrer i timen er tæt på det maksimale, jeg kan nå,” fortæller George.

George melder sig inaktiv på appen, og vi fuldender aftenens leveringer på en time. George har nået tre leveringer med mig på slæb og har tjent 120 kroner. Før skat.

Annoncering

Jeg kontaktede Wolt for at høre, hvor mange af deres bude tjener op til 38.000 kroner om måneden, og hvad gennemsnitsindtægten er, men firmaet skrev på mail, at de ikke har nogen kommentarer.

Uanset hvad budene tjener, kommer der flere og flere af dem. Just-Eat ønskede ikke at udtale sig til den her artikel, men firmaet har i juli 2017 fortalt til MUNCHIES, at de har et sted mellem 150 og 200 madbude på gaden alene i København. Hungry fortæller, at de ikke har nogle bude ansat, men at de overlader leveringen til restauranterne selv.

Takeout fortæller, at de har cirka 70 egne ansatte chauffører – hvoraf 10 er fuldtidsansatte – der suppleres af op mod 30 bude fra et eksternt transportfirma, der hjælper til, når der er allermest travlt. Wolt ønsker ikke at oplyse, hvor mange madbude de har tilknyttet, men fortæller, at deres kurerer kommer fra både Danmark, Sydamerika, EU og Mellemøsten, at kurerernes alder spænder fra 18 til 58 år, og at de i gennemsnit arbejder 18 timer om ugen.

En af dem er altså George.

“Lønnen er ok,” siger han. “Jeg forventer ikke mere for at fragte en madbestilling fra et sted til et andet. Jeg synes dog, at der skulle være et incitament eller procentvis belønning de dage, hvor der er koldt og regner, for nogle gange er det bare ikke smerten værd. Men jeg vil gerne fortsætte med det som en hobby, selv når jeg får fast arbejde."

“Det er nemme penge, hvis forholdene er gode.”

*George ønsker ikke at stå frem med efternavn af hensyn til fremtidige arbejdsgivere. Redaktionen er bekendt med hans fulde navn.