Sådan endte Sune Wagners tourmanager med at blive stenrig vinbonde
Billede via Charles Smith Wines

FYI.

This story is over 5 years old.

vin

Sådan endte Sune Wagners tourmanager med at blive stenrig vinbonde

Vi snakkede med Charles Smith for at finde ud, hvordan en sønderjysk cykelkælder fik indflydelse på et 120 millioners vinimperium et par timer sydøst for Seattle.

Jeg har venner, hvis øjne stadig tillægger sig en skinnende hinde af nostalgi, når de fortæller om en helt speciel koncert i cykelkælderen under Statsskolen i Sønderborg i 1992. Det var her flipperne gik, og på plakaten var bandet Psyched Up Janis, anført af forsangeren Sune Wagner.

Da Sune og bandet flyttede til København midt i 90'erne og skrev sig ind i dansk musikhistorie mødte de Charles Smith, en amerikaner med lige dele passion for støjrock og god vin. Han blev deres tourmanager de næste mange år og fulgte med Wagner, da han startede The Raveonettes sammen med Sharin Foo.

Annoncering

Men en dag tog lidenskaben og fanden fat i Charles. Efter at have boet næsten 10 år i Danmark, flyttede han i 1999 tilbage til USA's vestkyst, hvor han begyndte at lave vin.

LÆS MERE: Mød vinbonden, der vander sine stokke med pizzadressing

Og det var ikke bare hjemmebrændt frikadellesaft til at skylle musikken ned med: Charles' vine - Kung Fu Riesling, Boom Boom Syrah, Eve Chardonnay, Chateau Smith Cabernet Sauvignon og The Velvet Devil Merlot - med bomber, treforke og gotiske blokbogstaver på etiketterne blev lynhurtigt populære og anerkendte i vinverdenen. Så populære at Charles nu har solgt de fem ovenstående brands for mere end 100 millioner dollars.

Men hvordan er han nået dertil? Hvordan lærer en garvet rockmanager så meget i backstageområdets vinkælder, at han kan blive multimillionær på at presse en klase vindruer? Jeg ringede til Charles Smith for at blive klogere

MUNCHIES: Hej Charles. Hvordan startede din interesse for vin?
Charles Smith: Det startede nok ved aftensmaden derhjemme, da jeg som barn fik lov til at smage. Som 18-årig begyndte jeg så at arbejde på nogle restauranter, hvilket betød, at jeg var omgivet af mad – og selvfølgelig vin. Så brugte jeg ni år som tour- og bandmanager rundt omkring i Europa, bl.a. for Psyched Up Janis og senere The Raveonettes. Når vi var på tour, spiste vi jo tit ude, og det blev en slags katalysator.

I 1999 flyttede jeg så tilbage til USA, hvor jeg åbnede en vinbutik på Bainbridge Island, der ligger lige overfor Seattle, kun adskilt af Puget Sound. På et roadtrip i slutningen af '99 kom jeg igennem en lille by, der hedder Walla Walla, hvor jeg faldt i snak med en ung fransk vinmager. Vi fandt hurtigt ud af, at vi delte en passion for god syrah, og med tiden blev jeg overbevist om at flytte til Walla Walla for at lave min egen juice. Det, der startede med at jeg solgte vin ud bagagerummet på min Chevrolet Astro varevogn, er nu vokset til at være den største uafhængige vinproduktion i Washington State.

Annoncering

Det er en vild tur. Kan man overhovedet sammenligne jobbet som tourmanager med jobbet som vinmager?
Hvis du skal være manager for et rockband, så skal du kunne jonglere med en masse forskellige projekter, navigere imellem en masse forskellige personer og holde ud at rejse fra sted til sted. Det er faktisk ret lig mit arbejde som vinmager. Min tid i Europa har haft stor indflydelse på min forretningsfilosofi, især når det kommer til vigtigheden af balance. Min mission er altid at skabe et positivt og produktivt miljø for dem, jeg arbejder sammen med. Og så er det ligegyldigt, om vi prøver at udtrykke os gennem musik eller vin.

Billede af James Joiner.

Det her lyder jo som den amerikanske drøm tilsat lige mængder sønderjysk støjrock og syrah …
Min drøm gik i opfyldelse, da jeg tappede min første årgang, og jeg laver stadig dét, jeg altid har drømt om. Min personlige amerikanske drøm gik i opfyldelse, da det at lave vin blev min levevej. Og det skete kun, fordi jeg blev ved med at være fokuseret på det.

Disruption er blevet lidt af et buzzword i forretningsverdenen. Grunge var jo noget af en "disruptive force" i musikindustrien tilbage i 90'erne. Ser du dig selv som en, der skaber ravage i vinindustrien?
Slet, slet ikke. Det kan godt være andre opfatter mig sådan, men jeg er bare en fyr, der gør det, jeg er bedst til. Jeg tager mig ikke så meget af resten af vinindustrien, men gør tingene på min egen måde. Det er den eneste måde, jeg kan forblive tro mod mig selv. Lidt ligesom med grunge tilbage i 80'erne og 90'erne, så var det jo heller ikke musikernes intention at være disruptors. Det var udenforstående, der opfattede dem sådan. Musikerne gjorde jo bare det, de havde lyst til og var bedst til.

LÆS MERE: Dansk naturvin er dit alternativ til masseproduceret dårligdom

Vin har historisk et elitært ry, når det gælder årgangsbourgogne fra den støvede kælder, og det er vel egentlig ikke så rock and roll. Er du på en mission for at demokratisere vin?Helt klart. Altså vin er jo ikke kun for mig. Alle, der drikker vin eller interesserer sig for vin, er i min målgruppe. Alle bør have adgang til god vin. Jeg forsøger faktisk bare at skabe et sprog, der kan kommunikere noget komplekst, som alle ikke nødvendigvis forstår.

Du har solgt dine største brands for 120 millioner dollars. Hvad skal der så ske nu?
Det ved jeg sgu ikke. Jeg står op i morgen og ser, hvad dagen bringer. Ikke for at lyde som en kliché, men jeg tager en dag ad gangen … altså med et vist udsyn, du ved.

Og så har jeg selvfølgelig altid et eller andet i ærmet.