Harvard-professor siger, at vi kun må spise seks pomfritter

Den her person hader åbenbart livet.

|
dec 5 2018, 11:44am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA.

Næste gang du er på restaurant og kigger ned over menuen, så prøv at proklamere højlydt: ”Jeg vil gerne bede om seks pomfritter, tak.” Hvis du har gode venner, så vil de spørge dig, hvad fanden der er galt med dig. Hvis du ikke har nogen venner, så kan det være, du er Eric Rimm. Han er professor i epidemiologi og ernæring ved Harvard University.

I en artikel i New York Times for nylig – med rubrikken "You Don’t Want Fries With That" – er den stolte avis chokeret, ja, nærmest rystet, over at finde ud af, at friturestegte kartofler er ”stivelsesbomber” og en trussel mod vores helbred. I det, der kun kan betegnes som et uprovokeret angreb på verdens mest vidunderlige kulhydratsservering, kommer Eric Rimm med et fuldkommen uhyrligt forslag: Vi skal nøjes med en portion på seks pomfritter af gangen.

”Der er ikke mange mennesker, der sender trefjerdedele af pomfritterne tilbage,” siger han. ”Jeg synes, det ville være fint, hvis et måltid kom med en salat ved siden af og så seks pomfritter.”

Fint? Det lyder overhovedet ikke ”fint”. Det lyder lige så "fint", som når man bestikker en otteårig til at spise aftensmad. (”Her min søn. Spis din salat, og så må du få 10 minutter ekstra på din iPad.") Det er lige så "fint" som den slags Yelp-anmeldelser, der bliver slettet på grund af grænseoverskridende og diskriminerende sprogbrug. Det er lige så "fint" som at bo på et Ryanair-fly. Hele tiden.

New York Times formåede at finde endnu et urimeligt menneske at snakke med. En person, som lever et endnu sørgeligere liv end Rimm. Kogebogsforfatter og kostvejleder Elaine Magee udtaler, at vi slet ikke behøver at tygge og sluge de forbandede pomfritter.

”Tag en halv pomfrit, læg den på tungen og luk øjnene,” siger hun til avisen. ”Hvis du spiser pomfritter på den måde, har du sikkert kun brug for ti.”

Hvem har ødelagt de her mennesker? Blev de bombarderet med pomfritter i skolen, mens deres klassekammerater knyttede næverne og råbte: ”SPIS DEM! SPIS DEM! SPIS DEM!”? Eller lever de bare i en verden, der er så blottet for glæde, at de helt oprigtigt nyder at have en halv pomfrit liggende på tungen, indtil den opløser sig i en klump af spyt og udblødt kartoffel, og så længe den ligger der, kan de mærke et eller andet, der minder dem om, at de stadig er mennesker, og at livet er hårdt?

I det mindste virker det til, at Rimm har forstået den smerte, han har forvoldt med sin udtalelse. Efter de voldsomme reaktioner på forslaget om ”seks pomfritter”, fik det ham til at komme med en ny udmelding: ”Det jeg mente, da jeg snakkede med NYTimes, var, at måske skulle restauranterne tilbyde nogle mindre portioner, som en god mulighed til dem, der gerne vil have smagen af pomfritter, men ikke er interesseret i en stivelsesbombe,” skrev han på Twitter.

Hvorfor sagde du ikke bare det med det samme?