Frederick-Sebastian Krause foran sin bar, og en kommenrose cocktail med kommenakvavit. Alle billeder af artiklens forfatter

Manden bag akvavitbaren på Nørrebro vil have dig til at skrotte rosé

På Rastløs ved søerne i København kan man få snapsedrinks, der er som skræddersyet til den danske sommervarme.

|
jun 7 2018, 8:32am

Frederick-Sebastian Krause foran sin bar, og en kommenrose cocktail med kommenakvavit. Alle billeder af artiklens forfatter

Er man typen, der aktivt plages af koldsvedfrembringende flashbacks til sidste års firmajulefrokost, lyder en akvavitbar som det sidste sted, man har lyst til tilbringe sine sommeraftener.

Men det vil 36-årige Frederick-Sebastian Krause lave om på. Han er træt af akvavittens ry som en slags ultra potent brændevin, der altid er garant for en traumatiserende rus.

“Når de fleste hører ordet akvavit tænker de jul, påske og branderter,” fortæller Frederick. “Men jeg har altid synes, at det smagte meget godt. Det der med at lave noget fedt ud af noget, som folk ikke synes er fedt, det tiltaler mig.”

Så han har besluttet sig for at åbne akvavitbaren Rastløs. Klods op af søerne på Nørrebro i København. Det lyder jo i virkeligheden virkelig snævert, men Frederick er overbevist om, at alle vil kunne finde en akvavit, der tiltaler lige netop dem og deres smagsløg uagtet deres dårlige erfaringer.

Frederick forlod et job som konsulent for to år siden, fast besluttet på at afstigmatisere akvavitten. Resultatet var spiritusfirmaet Vi.Er.Akvavit, og i dag har han produceret tre forskellige akvavitter, som han har fået destilleret hos Nordisk Brænderi i Fjerritslev. En med kommen og enebær; en dildsnaps; og en kryddersnaps med kommen, enebær, granskud, kardemomme og nelliker.

Han serverer et glas kommenrose, en let lyserød og forfriskende cocktail, der mest af alt minder om resultatet af en affære mellem en negroni og en flaske rosé. Altså, det ligner umiskendelig sommer. Det er en kommenakvavit, blandet med kirsebærbrændevin, hvid vermouth og en lille smule hindbærsirup, der giver cocktailen sin farve.

Kommenrosen er en af de færdigblandede cocktails, også kaldt for pre-batched, som Frederick har planer om, skal have en prominent plads på akvavitbaren. Det er hans håb, at det vil gøre det lidt lettere for folk at komme i gang med akvavitten.

“Så kan folk lige købe en flaske akvavitcocktail, få lidt is med i et glas og sætte sig ned til søerne eller tage den med hjem og servere den til deres gæster,” siger han. “Udfordringen bliver så bare, at jeg både skal overbevise folk om, at de skal drikke akvavit og købe cocktails på flaske.”

“Men hvorfor ikke?” fortsætter han. “Der er så mange, der har svært ved at tage sig sammen til at drikke andet end gin og tonic. På den her måde bliver det lidt lettere.”

Han har også fået udviklet en variation af cocktailen Gin and It, som har fået navnet We are It, i samarbejde med en af bartenderne fra den nærliggende cocktailbar The Barking Dog.

Frederick drikker We are it: Kommensnaps, vermouth di torino, angusturabitters og orangebitters.

Kombinationen af kommensnaps, vermouth di torino, angusturabitters og orangebitters frembringer en mørk cognaclignende drik, der har en god mundfornemmelse og som samtidig stiller tørsten. “Smider man is på og et skvæt tonic oveni, så lover jeg dig for, at man kan drikke den hele dagen lang,” siger Frederick.

Resultatet er overbevisende. Måske lidt for overbevisende. Er der ikke fare for, at en akvavitbar, hver eneste aften vil ende som en sprøjteorgasme af bræk?

“Det gælder om at få folk til at drikke kvalitet i stedet for kvantitet,” siger Frederick. “Det behøver jo ikke ende med, at du ligger og brækker dig. Lad os være lidt mere cool. Hvorfor er der ingen, der frygter bræk overalt, hver gang der er nogen, der åbner en whiskybar? Akvavit er jo ikke mere potent end alle mulige andre spiritustyper.”

Nu mangler Frederick bare at overbevise resten af befolkningen om, at de skal skrotte gin, rom og whisky til fordel for den mere lokalt forankrede akvavit.

“Jeg tror, at folk gerne, inderst inde i deres hjerter, vil kunne lide akvavit,” siger Frederick. “Vi elsker Norden, og vi elsker, når der bliver sagt noget positivt om os ude i verden. Akvavitten er vores lokale spiritus, og det kan vi godt lide, men alligevel har vi så svært ved den.”

Frederick mener, at akvavittens har fået sit dårlige ry, fordi vi så længe har ladet os nøje med masseproduceret dårligdom. “Tequila har også fået et blakket ry på grund af den der flaske med den røde hat. Men den slags er jo ikke repræsentativt for tequila. Det er den samme udfordring, akvavitten står overfor.”

We are it med is og tonic.

Frederick insisterer på, at vi er nødt til at give akvavitten en ny chance, og derfor vil han hellere ikke gå på kompromis med barens præmis. Han mener sagtens, at akvavitten kan gennemgå den samme renæssance som vermouth, Aperol, mezcal og Campari oplever i disse tider.

“Vi kommer ikke til at have gin eller whisky i baren,” siger han. “Hvis folk får muligheden, vil de altid vælge det, de kender. Vi vil til gengæld gøre vores for at kunne tilbyde akvavit-alternativer, der vil kunne tilfredsstille de fleste forespørgsler.”

Man vil dog stadig kunne købe sig en bajer til at skylle akvavitten ned med, hvis man ikke kan lide den.

“Man kan elske eller hade det,” siger Frederick. “Det eneste, man ikke må være, er ligeglad.”