Eduard Janeček og Cindy Binau Nielsen fra Cirkus Baldoni. Alle billeder af Hedda Rysstad

Vi spurgte danske cirkusartister, hvad de spiser i deres skurvogne

Et par klovne og en akrobat fra Cirkus Baldoni fortæller om at lave mad, når man er på farten, og hvorfor hvidt brød er bandlyst lige inden en forestilling.

|
06 juni 2018, 7:30am

Eduard Janeček og Cindy Binau Nielsen fra Cirkus Baldoni. Alle billeder af Hedda Rysstad

Navn: Cindy Binau Nielsen
Alder: 26
Profession: Klovn i Cirkus Baldoni
Den seneste ting, hun har spist: Et æble. Jeg er afhængig af Pink Lady. De er søde i forhold til mange andre, og jeg er ikke så meget til den syrlige slags.
Livret: Frikadeller med salat og kartoffelsalat.

“Jeg tager bare lige ud i et år med cirkus, og så ser vi…”

Det sagde jeg til mine forældre, da jeg var 17 år gammel og lige havde mødt Daniel [klovn i Cirkus Baldoni og Cindys kæreste]. Jeg har altid drømt om skuespil og teater, så det var bare perfekt. Da tiden var gået, var jeg blevet 18 og kunne selv bestemme. Og så flyttede jeg ud og afsted med cirkus permanent.

Fra marts-september er vi på turné i Danmark og på Færøerne. Engang imellem, når vi er i nærheden, tager vi lige hjem til vores hus i Tureby og henter post, men ellers bor vi i skurvognen i de måneder. Her spiser vi typisk brød og frugt til morgenmad og så nogle rugbrødsmadder i god tid inden forestillingen kl. 17. Når den slutter ved 19-tiden, skal vi pakke alt sammen og køre videre til det næste sted på ruten og sætte op. Først derefter, det vil sige ved 21-tiden, kan vi tænke på aftensmad. Der kører vi ofte stadig på adrenalin, finder en Netto, der har åbent til sent og køber ind til grillmad.

Lige før en forestilling ville jeg aldrig spise hvidt brød. Så bliver man oppustet og ser gravid ud i finalekjolen. Men ellers spiser jeg faktisk alt, hvad jeg har lyst til, og drikker godt med vand her i varmen. Vores hund Santo derimod [en fuldvoksen schäfer] spiser mest kornfrit tørfoder med laks. Han er dog ikke med i forestillingen - dér har vi ingen store dyr, fordi vores direktør er allergisk overfor heste, og vi optræder på en høj scene, der ikke kan tage for eksempel en elefants vægt. Det har vist sig at være en win-win i forhold til udviklingen i dag, hvor der bliver færre og færre dyr i cirkus.

Hjemme i huset er det lidt anderledes, for der er mere tid. Daniel og jeg har en hobby med gamle danske film med Dirch Passer, Olsen Banden og Far til fire. Vi har nærmest et alter til dem med DVD-er og biografier.

Derhjemme kan vi også bedre eksperimentere og nusse i køkkenet. Jeg kan godt finde på at søge “grøntsagsfrikadeller” på nettet, og Daniel finder altid på en salat med alverdens ting, for eksempel pinjekerner, avocado, citronsaft og agurker. Vi laver også mere mad i ovnen, fordi vi ikke har en ordentlig en i skurvognen. Det betyder fadkoteletter, lasagne og forloren hare med bacon på, kartofler, brun sovs, rødbeder og ribsgelé.

Maria og Eduard Janeček

Alder: Begge 36 år
Profession: Maria er akrobat, og Eduard er klovn. Begge i Cirkus Baldoni.
Den seneste ting, de har spist: Maria: Jeg spiste et stykke hvidt franskbrød med skinke - jeg kan ikke lide rugbrød og vil meget hellere have toastbrød. Eduard: Jeg fik en Merci-chokolade, men kan ikke huske hvilken slags.
Deres livret: Spaghetti bolognese.

Eduard: Vi er fra Tjekkiet og født ind i 6.-7. generationers cirkusfamilier. Ligesom vi selv gjorde det, vokser vores to sønner Karel og Rudi op i miljøet og er nu så småt på vej ind i forestillingen. Men det påvirker ikke rigtigt vores kost. Vi spiser alt, og jeg har især en sød tand. Men vi har også altid lavet sport og er i gang hver dag, så vi behøver ikke slankekure og diæter. Dagen starter jeg altid med sort kaffe - uden den kan jeg ikke arbejde.

Maria: Jeg starter med en sort te med citron og tre sukkerknalder. Dertil får jeg hvidt brød med smør, ost eller skinke. Jeg spiser dog ikke så meget op til en forestilling - senest to timer før. Ellers kan det ses på min mave, når jeg optræder i bikini eller som havfrue.

Eduard: Nogle gange får vi også en full english breakfast med røræg, bacon og pølser, men det er kun, når vi har tiden til det. Vores drenge spiser det samme: morgenmadsprodukter og brød med pålæg. Derefter snacker vi lidt, måske en yoghurt, måske en vanillebudding, og drengene kan godt lide Kinder Pingui eller en mælkesnitte.

Maria: Så kommer frokosten! Jeg er hobbykok og laver altid varm mad til frokost mellem 12 og 13. Så hiver jeg kogebøgerne frem på tysk eller tjekkisk og finder inspiration. Måske laver jeg schnitzler, pasta, kylling eller ris. Og jeg kan også finde på at lave strudel fra bunden med dej, der skal rulles helt tyndt ud.

Eduard: Det laver du ikke kun i køkkenet, men i hele vognen …

Maria: Jeg laver også tjekkiske koblihi, som er friturestegte kager à la berlinere. Det oser måske i vognen, men så er det godt, at der er vinduer hele vejen rundt. Der er faktisk ikke noget, jeg ikke kan lave i dét køkken. Jeg har sådan en elpande, som er ovn, pande og gryde i ét. På den måde er der ikke den store forskel mellem maden, vi får på turné, og den vi spiser i vores hus uden for Prag.

Om aftenen efter forestillingen skal vi pakke alt sammen. Så går Eduard derude og samler kablerne sammen, mens jeg surrer fladskærmen fast i vognen og stiller køkkenredskaberne ind i skabene inden afgang. Det tager os cirka 20 minutter. Aftensmaden bliver noget lidt nemmere, måske rester, grillmad eller takeaway. Men i vores køleskab er der altid skinke, ost, mælk og Hellmann’s mayonnaise i glas. Det er klart den bedste.

Eduard: Og når det er varmt udenfor, ligger vores makeup også derinde, så den ikke smelter. Men det er en helt anden historie.