Quantcast
rygning

Jeg stoppede med at ryge, og jeg kan stadig ikke smage en skid

Det er fyrre dage siden, jeg holdt op med at ryge. Jeg venter stadig på den smagsåbenbaring, som jeg er blevet lovet.

Elise Renoleau

Foto via Flickr-bruger artgoeshere

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES Frankrig

Fyrre dage er gået, og et æble smager stadig af æble. Siden jeg holdt op med at ryge, har jeg ventet på en overvældende revitalisering af mine smagsløg, men intet er sket, og det er ekstremt frustrerende.

Jeg arbejder som madskribent. I årevis har folk kritiseret mig for at ryge og sagt, at det ville ”ødelægge mine smagsløg”. Jeg skal høre på kommentarer fra min omgangskreds, hver gang jeg tænder en smøg udenfor en restaurant (”Ryger du virkelig?”), eller som min far sagde til jul: ”Hvor er det tragisk at ryge lige efter, man har smagt en 89 Mouton Rothschild.”

De værste kommentarer kommer fra tidligere rygere – sundhedens selvretfærdige ypperstepræster – der åbenbart fuldstændig har glemt, hvordan man opfører sig ordentligt, efter de tømte deres sidste askebæger. Kort sagt har folk været efter mig meget længe, så snart jeg har lagt min pakke smøger på bordet. Eftersom jeg måske er stædig, men ikke fuldkommen idiot, begyndte jeg til sidst at overveje, om jeg virkelig gik glip af den rigtige smagsoplevelse på grund af cigaretterne.

Det begyndte femten dage før, jeg stoppede med at ryge, da jeg vågnede med midlertidig ageusi. Ja, du læste rigtigt: Ageusi. Jeg vidste heller ikke, hvad det var, men det lyder lige så ulækkert som det er. Det er tungen, der mister evnen til at smage ting. Det er en ekstremt sjælden lidelse, og det skyldtes sandsynligvis nogle baciller i mine tarme, som jeg havde indtaget dagen før.

Det er klart, at sådan et handicap bliver ekstra sjovt, når ens job blandt andet består i at lave mad på fjernsyn. Lige pludselig blev jeg nødt til at få min assistent til at smage på alting, for jeg var ude af stand til at fornemme nogle nuancer i det, jeg lavede. Jeg bed endda i et løg for at se, hvad der ville ske. Jeg mærkede ingenting. En ulykke kommer sjældent alene, så det var selvfølgelig lige den dag, at jeg havde en super-kok på besøg – den type, som kommer ind i køkkenet med 25 ingredienser, som du bare smage! Efter hver mundfuld udbrød jeg det mest oprigtige ”mmm”, jeg overhovedet kunne. Jeg nænnede ikke at fortælle ham, at hvis han havde serveret lort, ville det havde smagt på samme måde.

For hver dag jeg ikke ryger, kommer jeg tættere på mit endemål: At opleve rigtig smag.

Den næste dag forsvandt ageusien igen. Jeg vidste det, så snart jeg tændte en cigaret. Det var frygteligt – det føltes som om, jeg havde slugt et askebæger. Det var som om, mine smagsløg vågnede fra en dyb søvn med et skrig: ”Vi har ikke sagt noget i årevis, men nu stopper det. Det her er klamt!” Jeg blev nødt til at indse, at den afskyelige fornemmelse på tungen faktisk påvirkede min oplevelse af smag. Så jeg besluttede mig for at stoppe.

For hver dag jeg ikke ryger, kommer jeg tættere på mit endemål: At opleve rigtig smag. Alle hjemmesider lover det samme: ”På 2-3 dage vil eksrygere få deres fulde smagssans tilbage.” Jeg havde det som et barn inden juleaften. Jeg forestillede mig, at tre dage efter min sidste smøg, ville jeg bryde sammen af lykke, når jeg bed i en tomat. Der gik to dage. Tre dage. Fem. Stadig ingen forskel. Så en morgen kunne jeg endelig mærke en forskel: En blanding af pis, cigaretrøg og udstødning angreb mine næsebor på rue Marcadet. Jeg har boet i Paris i fem år, og jeg har aldrig opdaget, hvor meget byen stinker af død. Nu kunne jeg lugte lige så godt som en sankt bernhardshund. Hurra.

Efter en måned uden cigaretter begyndte jeg at tvivle på min smagssans. Alle havde deres egne teorier: ”Du skal vente mindste tre måneder/seks måneder/tre år”, ”Det er fordi du bor i sådan en forurenet by”, eller min personlige favorit: ”Børster du overhovedet din tunge?”

Faktisk var forklaringen ret simpel. Når jeg ikke fik en smagsåbenbaring, var det fordi mine smagsløg ikke var synderlig påvirket af tobak.

Faktisk var forklaringen ret simpel. Når jeg ikke fik en smagsåbenbaring, var det fordi mine smagsløg ikke var synderlig påvirket af tobak. Det var ikke noget, jeg selv fandt ud af. Det var Anne Borgne, som er ekspert i afhængighed ved Victor Ségalen Center i Clichy. Jeg fortalte hende min historie i telefonen, som var jeg en forvirret teenager, og jeg tror, hun morede sig lidt over det.

Til sidst spurgte hun: ”Men inden du stoppede med at ryge, oplevede du så, at du ikke kunne smage noget?” Det spørgsmål havde jeg ikke regnet med. Sandheden var, at det havde aldrig været et problem. Men fordi alle omkring mig var enige om, at rygning spændte ben for den ægte smagsoplevelse, og jeg havde røget i 12 år, endte jeg med at tro på det i stedet for at stole på min egen oplevelse.

Borgne er læge, og hun forklarede mig, at det er rigtigt nok, at tobak (eller mere præcist afbrænding af det) ødelægger smagsløg. Men når vi nu har omkring 8000 smagsløs af dem i munden, så der er lidt at give af. Desuden sker nedbrydningen meget gradvist, og smagsløg kan regenerere, så snart man er stoppet med at ryge i bare nogle få dage.

Så hvis man ryger som en skorsten, så smadrer det smagsløgene, men for mange er påvirkningen ikke helt så voldsom. ”Når du ryger, er det de fine nuancer, der kan blive sværere at fornemme. Det er sværere at skelne mellem sødt og salt, eller mange forskellige aromaer,” forklarer Borgne. Rygere kan godt fornemme forskellige smage, men det er sværere at skille dem ad. Det hun sagde bagefter, fik en klokke til at ringe: ”Rygere spiser mere salt og fed mad, fordi de har større behov for smagsforstærkere. Derfor ændrer man også sin kost, når man stopper med at ryge.”

Der var den – åbenbaringen! Ikke den erkendelse, jeg forventede, men alligevel en åbenbaring. Jeg var så opsat på at smage en hel palet af nye smage, at jeg slet ikke havde lagt mærke til de små detaljer, der havde ændret sig siden, jeg var holdt op med at ryge. I fyrre dage var jeg holdt op med at salte min mad automatisk. Jeg nød desserter, som tidligere gjorde intet for mig. Jeg spiste meget mindre fedt uden at føle, noget manglede. Det vildeste var, at jeg tog på kæmpe ølsmagning (42 forskellige øl på én eftermiddag, true story!) uden at føle mig udmattet på tungen. Og kære venner, det er sgu da en temmelig god grund til at stoppe med at ryge.

Elise er stadig ikke begyndt at ryge igen, og man kan se hende snakke om mad på Instagram.