En magisk guide til hvordan man laver mad som en heks
All photos by Alex Swerdloff

FYI.

This story is over 5 years old.

Magi

En magisk guide til hvordan man laver mad som en heks

De fleste tænker nok på urter og den slags, når de tænker på hekse og køkkener, men det er langt fra hele historien.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA

Hekseri er en række praktiske værktøjer, man kan bruge til spirituelle formål. Eller også er det spirituelle værktøjer, man kan bruge til praktiske formal – det kommer an på, hvordan man ser på det. Min tilgang til hekseri er meget praktisk. De fleste tænker nok på urter og den slags, når de tænker på hekse og køkkener, men det er langt fra hele historien.

Annoncering

Jeg var i gang med at forske i robotteknologi på universitetet, men droppede ud. Jeg har altid gerne villet være kok, men min mor sagde, at kokkeskole var ligesom klovneskole. Jeg tror til sidst, det gik op for hende, at der ikke var så meget at gøre, hvis jeg ikke havde lyst til andet end at lave kage.

Så jeg flyttede tilbage til New York, gik på kokkeskole og fik mit første job som konditorassistent på en af de dyre adresser i byen. Da jeg forlod jobbet, røg jeg lidt rundt fra sted til sted, og endte med at være på bageriet Dominique Ansel, hvor jeg arbejdede noget, der ligner 110 timer om ugen. De havde nogle smukke karnapper i bageriet, og derigennem kunne jeg se folk gå tur med deres hund eller hygge sig med en cappuccino. Jeg tænkte: Jeg har ikke set solen længe, og jeg er ved at drukne i kagecreme. En dag sagde jeg bare: "Jeg smutter ud og henter noget sukker", og så gik jeg nedenunder, skiftede tøj, og kom aldrig tilbage.

melissa-baking-witch-as-told-to-2

Billede via Melissa Madara

På det tidspunkt var jeg endnu ikke begyndt at interessere mig for heksenes verden – jeg var helt sikkert dybt interesseret i yoga og tarotkort og den slags, men jeg havde alt for travlt til at have en spirituel praksis. Men så blev jeg venner med den tidligere ejer af butikken Catland, og da jeg ikke længere arbejdede som konditor, lod de mig bare sidde der og strikke og læse bøger og lære, mens jeg passede butikken.

LÆS MERE: Drop humlen og bryg med vilde urter hvis du vil undgå ølpatter

Annoncering

Jeg havde en umættelig lyst til at lære mere om heksenes historie og religionens udvikling, og jeg mødte en masse utrolige mennesker og kom med til fantastiske ritualer. Det hele passede som fod i hose med min egen forståelse af spiritualitet, og hvordan universet hænger sammen. Så da de tilbød mig at blive medejer, sagde jeg ja med det samme, og det satte virkelig gang i min læringsproces og min praksis. For når man lever af hekseri, så skal man også leve som heks 24 timer i døgnet. Da jeg begyndte at benytte vin og mad i min praksis, tænkte jeg på det som en naturlig forlængelse af de ting, jeg allerede vidste fra min tid som kok og fra mit nye liv som heks.

witchs-store

Catland. Alle billeder af Alex Swerdloff.

I butikken har vi en workshop, der hedder "Køkken-hekseri", og der snakker vi om, hvordan man kan bage med urter for at opnå traditionelle betydninger, hvordan man bruger ualmindelige ingredienser som månevand, blod eller afbrændte, gamle sange i sine kager, samt hvordan og hvornår man skal få folk til at spise dem. Og hvordan man undgår at slå dem ihjel, selvfølgelig. Man lærer også, hvordan man laver opskrifter ud af magiske symboler.

Det kunne være en sætning, der beskriver en intention, for eksempel "jeg vil gerne være kærester med Frederik", hvor man tager bogstaverne og laver dem om til symboler, der slet ikke ligner. Det symbol repræsenterer så din intention, men fjerner den samtidig fra din bevidste hjerne og placerer den i underbevidstheden. Her er det teoretisk set lettere at arbejde med den, og man kan udnytte den universelle underbevidsthed.

Annoncering

Jeg får folk til at lave et symbol ud af deres intention, og hvis man står med noget kagedej, som skal i ovnen, kan man tage en kniv og skære det ned i. Eller man kan tegne det på et stykke papir og bage kagen ovenpå den. Man kan også tegne det med glasur og så glatte det ud bagefter.

witchs-bay-leaf

Vi har også en workshop, der hedder "Vin og hekseri", og det er fordi, der er en lang historie med flydende entheogener. Entheogener er substanser, der løfter os op og ændrer vores bevidsthed i forbindelse med et ritual, så det kan være sådan noget som ayahuasca eller altervin. Vi laver så en vinsmagning, som er den del af ritualet en lægmand kan deltage i. Men det er ikke sådan, at vi ikke drikker vin.

witchs-tea

Jeg er tvilling, så jeg elsker at snakke, og jeg elsker at lære fra mig. Jeg er vokset op i et miljø, der var meget påvirket af heksekultur, selvom mine forældre slet ikke betragter det sådan. Mine forældre gik i kirke, og når de kom hjem, rensede de huset for ånder og læste tarotkort – og for dem var der ingen modsætninger i det. Vi talte aldrig om det som hekseri. Maden har også altid haft en fremtrædende plads – jeg er kroat!

witchs-allspice

Jeg bruger ikke en masse esoteriske ingredienser i min heksemadlavning. Hvis du tænker: Hvad er hekseri egentlig? Så er det rent praktisk et værktøj, hvor fattige mennesker kan få en magt, som de ikke besidder. Der er meget amerikansk og europæisk folkemagi, som bare bruger ting, man har liggende derhjemme. Det er derfor, at "Florida-water" og kanel også hører til hekseverdenen. Det er meget sjældent, vi benytter ingredienser, som man ikke har adgang til.

Annoncering
witchs-florida-water

Catland-butikken

Der er mange misforståelser omkring hekseri og det okkulte. Den filosofiske misforståelse går på, at hekse er onde, og at man bruger magien til noget dårligt, om det så er ens konkrete handlinger eller en generel modstand mod monoteisme. Der er så mange forskellige heksetraditioner gennem historien, og også i moderne tid, så man kan ikke pege på en enkelt ting og sige, at vi arbejder for djævlen – hvilken djævel mener de?

witchs-basil

Den mere praktiske misforståelse går på, at folk tror, vi kan reparere hele deres liv. De tror, at én ting har magten til det: "Hvilket lys skal jeg købe for at få det job, jeg gerne vil have?" Så må jeg forklare: "Nej, nej, nej. Et lys kan man kun sætte ild til. Du skal selv gøre noget med det." Det overrasker nogle mennesker.

Jeg tror, de misforståelser fører til, at mange mennesker tror, hekse er svindlere, der kun er ude på at hugge folks penge.

LÆS MERE: Københavns cyklende vermouth-bar er frelsen for dine forpinte smagsløg

Jeg bruger ikke hekseri, når jeg laver mad til daglig, for det er ikke sådan, at hekse bare sidder hele natten og gør hekseting, når de har fri – ligesom konditorer ikke går hjem og bager muffins, når de får fri. Jeg går bare hjem og spiser frysepizza under et tæppe på sofaen, ligesom alle andre. Det er der ikke noget magisk ved.

Der er en besværgelse, der indeholder flere af de basale praksiser omkring hekseri i køkkenet, og den er baseret på en opskrift fra Persien, der hedder "kærlighedskage". Kærlighedsbesværgelser handler ikke kun om at score nogen. Det kan også bruges som en lille booster til at styrke båndet i et allerede eksisterende forhold, eller som startskud på en aften fuld af forførelse.

Melissa Madara er ejer af butikken Catland. Hun er tidligere konditor og nu praktiserende heks, der trækker på kristendom, hoodoo, og Shawnee- og Appalache-traditioner.