FYI.

This story is over 5 years old.

kage

A$AP Rocky bad mig lave hans fødselsdagskage

Det var en rød lagkage med blå sommerfugle.
Phoebe Hurst
som fortalt til Phoebe Hurst
London, GB
Foto fra Bea Vo og Flickr-bruger Brennan Schnell

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES UK

Da jeg gik på universitetet, gik det op for mig, at jeg brugte mere tid i køkkenet end på biblioteket, så jeg kom frem til, at det måske var dér min fremtid lå. Jeg kom direkte fra Washington DC som 18-årig og begyndte at studere på kokkeskolen Cordon Bleu i London – og det var det fedeste.

Jeg flyttede lige efter George Bush blev genvalgt og begyndte at arbejde i restauranter med det samme. Jeg arbejdede på Nobu og havde en periode hos Ottolenghi, inden jeg åbnede mit første eget bageri, Bea’s of Bloomsbury, i 2007. Der er flere afdelinger rundt omkring i London i dag, men jeg er ikke længere en del af virksomheden.

Annoncering

Butterscotch Bakery er min tilbagevenden til bagningen, efter jeg forlod Bea’s, fordi jeg havde lyst til at arbejde med brød og lave noget andet. Det er dejligt at være tilbage ved bagningen igen, for selvom Bea's vandt mange priser, er det ti år siden, jeg forlod stedet, og det er fedt at være i gang igen og føle, at det, jeg laver, er relevant.

LÆS MERE: Forskning viser, at fødselsdagslys dækker din lagkage i bakterier

På Butterscotch har alle været lidt mere gennemtænkte omkring, hvordan de bager, og vi er mere åbne overfor nye smage. Da jeg åbnede Bea's, var Den Store Bagedyst ikke begyndt endnu, så der var ikke den samme interesse for den slags. Jeg kan huske, vi lavede en macaron med pistachie og yuzu og ingen forstod, hvad der foregik. Folk ville kun have traditionelle kager dengang, men i dag bliver folk begejstrede, hvis jeg serverer en cupcake med pistachie og rosenvand. Hvis jeg laver cupcakes med skruepalme eller en kokossmørkage, bliver kunderne begejstrede. Folk er en del mere åbne overfor nye smage og ideer, og det var helt sikkert ikke tilfældet for ti år siden.

Den måde, jeg bager på, er meget påvirket af min tid på Nobu, og derfor har jeg en del japanske smage. Rene smage skal være det vigtigste i en dessert. Det handler om at have en tydelig smag, så hvis man laver noget med hindbær, skal det først og fremmest smage af hindbær, ikke sukker.

Red velvet-kage lavet af bageren Bea Vo til A$AP Rockys fødselsdagsfest i London. Foto fra Bea Vo.

I forhold til den kage, vi lavede til A$AP Rockys fødselsdag, er det en traditionel red velvet-kage, men vi har ikke lavet den cremede glasur, der er så sød, at man får ondt i tænderne. De fleste red velvet-kager er også så skrigende røde, fordi de er fyldt med frugtfarve, men vi gør mere ud af at bruge virkelig god hollandsk kakaopulver, så man får den rette chokoladesmag, og kombinerer det med den røde farve. Derfor ender den med at være ret mørk, næsten vinrød. Det smager så godt.

Annoncering

LÆS MERE: Til kageaften med britiske jihadister i Syrien

A$AP Rocky-kagen lavede vi, fordi hans assistenter ringede til os. Jeg har lavet kager for kendte bloggere før til deres fødselsdag, og de arbejder også i musikindustrien. Der er for eksempel Mark Ngui, som ikke er særlig kendt i madmiljøet, men som er agent hos Creative Artists Agency og repræsenterer nogle ret store navne. Vi har lavet et par kager til ham, så han ringede og spurgte, om vi ville lave den. Da han sagde, at det var til A$AP Rocky, sagde jeg: "Fedt, jeg elsker ham! Hvornår skal den være færdig?" Det var allerede til dagen efter, men jeg sagde: "Helt sikkert, i morgen. Vi får det til at ske."

Foto udlånt af Bea Vo.

A$AP Rockys yndlingsfarve er blå, og han elsker sommerfugle. Jeg havde aldrig gættet, at han elsker sommerfugle. Så udfordringen var at lave en blå kage med sommerfugle, men uden at den kom til at ligne en bryllupskage. Vi valgte en glaze af chokolade og guld, som føles meget maskulint, men samtidig meget højtidelig, så det passede fint sammen. For at det skulle se endnu mindre bryllupsagtigt ud, lavede vi et af lagene meget højere end de andre, så den havde lidt skæve proportioner.

Vi havde så travlt. Vi havde 18 timer til at lave kagen, så der var ikke tid til at lave en testkage. Den kage, vi lavede, var den, der skulle serveres.

A$AP Lous fødselsdagskage blev også lavet af Bea Vo, komplet med et par klipklappere på en candyfloss-sky. Foto udlånt af Bea Vo.

Samtidig lavede vi en kage til A$AP Lou, som var et par klipklappere på en bomuldsky. A$AP Lou har en tøjkollektion, der hedder Cozyboy, og den fokuserer på komfort frem for alt. Vi ville gerne have, at kagen udtrykte det samme, så vi tænkte: hvad med hjemmesutter? Vi lavede klipklapperne på en sky og tog en masse candyfloss, som vi fyldte ind i kagen. Vi lagde bomuld rundt om, så det ligner, at den flyver på en sky. Vi gik efter et stribet tema og lavede Cozyboy-logoet oven på, så det så lidt lækkert ud. Det var en chokoladekage med ganache. Den var så tung og god.

Annoncering

Vi leverede kagerne, men vi fik ikke lov til at se A$AP Rocky og A$AP Lous reaktioner. Gid jeg havde! Desværre er det tit sådan, at vi kommer og afleverer kagen om eftermiddagen, og så skal de først spises klokken to om natten, men jeg fik da lov til at se videooptagelsen bagefter. Jeg så videoer med folk, der sang fødselsdagssang, og næste dag på Instagram kunne jeg se kagen.

LÆS MERE: Jeg spiste mig skæv i kagerne fra Den Store Bagedyst

Inden A$AP-kagen lavede jeg en kage til Will Smith og Jada Pinkett Smith i forbindelse med det britiske talkshow The One Show for et par år siden, og inden da havde jeg forskellige kendte kunder, for eksempel Keira Knightly og Hugh Grant. Jeg fik også engang en bestilling fra Tom Cruise til Brooklyns fødselsdag - altså David Beckhams søn Brooklyn.

Jeg lavede også engang en kage, der havde samme form som R2-D2, og den var næsten 1:1 med LED-lys og alt muligt.


Den amerikanske bager Bea Vo grundlagde Bea’s of Bloomsbury i 2007, der var et bageri i London med speciale i amerikanske desserter, wienebrød og kager. Hun forlod virksomheden i 2013 for at besøge på andre restauranter, men i år vendte hun tilbage til bagergerningen med bageriet Butterscotch. I sidste måned blev Vo hyret til at lave kagen til rapperen A$AP Rocky’s fødselsdag, der blev holdt på et hotel i Shoreditch i London.