Quantcast
Avocado

Avocado-egernet afløser pizza-rotten som vores mest tidstypiske gnaver

Men har den råd til en andelslejlighed?

Ruby Lott-Lavigna

Ruby Lott-Lavigna

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES UK.

Først var der Pizza Rat. Når det kommer til dyr, som har evnen til at legemliggøre tidens tendenser, var pizzarotten kongen af alt. Hvem af os har ikke overvejet at nappe et stykke pizza fra trapperne i metroen og transportere det hjem i sikkerhed i vores gab? Vi var alle pizzarotten. Du var pizzarotten.

Men pizzarotten er ikke mere, så gør plads til en ny hverdagshelt: Et egern er blevet taget på fersk gerning på gaderne i New Yorks Upper West Side, hvor den sad i et bed og snackede på en avocado. Ligesom du eller jeg kan finde på at smøre most avocado på vores ristede rugbrødsmad en doven, søndag morgen, er avocado-egernet også en del af den græsrodsbevægelsen, der bliver ved med at nære det allestedsnærværende grønne monster. Hvor er det dog Generation Y. Hvor er det 2018. Hvor er det os.

Ifølge Guardian blev videoen optaget af en newyorker ved navn Henry Zhang, der gik tur med sin hund i det velhavende kvarter. Hunden fik først øje på egernet, hvorefter Zhang begyndte at filme.

"Plantebedet ligger ved siden af en gadebod, der sælger frugt," fortalte Zhang til the Guardian. "Jeg antager, at en avocado faldt ud fra gadesælgerens varevogn eller bod, og at egernet så fangede den."

New York har haft sin andel af gnavere med smag for de finere ting i livet. Der var Bagel Rat, der indvaderede metrostationer og the Bronx, og vi må ikke glemme den store pommes-krig i 2017, hvor rotter kæmpede et drabeligt slag for at få klørene i en pomfrit.

Videoen med avocado-egernet har i skrivende stund kun fået lidt mere end 10.000 visninger. Den halter altså et godt stykke bag pizzarotten, som er en viral veteran med mere end ti millioner visninger. Men det er tydeligt for enhver, at skadedyrene har fået en ny leder. En leder, som eksemplificerer de moderne klasseskel og den generationskløft, der hersker i det vestlige samfund.

Længe leve avocado-egernet. Du er et symbol på vores tid.