FYI.

This story is over 5 years old.

fjerkræ

Opskrift: Matty Mathesons perfekte kalkun

Alle kan få brug for en perfekt opskrift på kalkun. Også selvom de ikke fejrer thanksgiving.

Ingredienser

1 kalkun (cirka 5 kg)
1 spsk salt
1/2 tsk frisktkværnet peber
1/2 citron
1 stor håndfuld frisk salvie
8-10 kviste frisk timian
8-10 kviste frisk persille
4 fed hvidløg
2,5 dl kyllingefond

Vejledning

1. Varm ovnen op til 230°C.

2. Fjern kalkunens indmad (hjertet, nyrerne osv.), og sæt det til side. Rens og tør kalkunen grundigt. Sørg for at kalkunen duppes med køkkenrulle over det hele. Jo tørrere skind, jo sprødere bliver slutresultatet, så sørg for at gøre det ordentligt!

3. Sæt kalkunen i en stor tykbundet kasserolle med høje kanter. Gnub kalkunen med salt og peber, og fyld derefter kalkunens indre med citron, salvie, timian, persille og hvidløg. Hæld kyllingefond i bunden af gryden, hele vejen rundt om kalkunen (placer kalkunens hals i gryden ved siden af resten af fuglen, hvis du planlægger at bruge den til at lave sovs med senere).

4. Stil kalkunen i ovnen, og steg den i 1 time og 15 minutter, mens du hælder kyllingefond ud over fuglen med en ske cirka hver halve time.

5. Skru ovnen ned til 160°C og steg kalkunen yderligere 45 minutter, indtil den er gyldenbrun og har en indre temperatur på 73°C.F.

6. Når kalkunen er færdig, skal du lade den hvile i 15 minutter, før den skæres ud.