Munchieshttps://munchies.vice.com/daRSS feed for https://munchies.vice.comdaFri, 18 Jan 2019 15:56:36 +0000<![CDATA[20 vinteropskrifter, der er lige så indbydende som synet af din dyne]]>https://munchies.vice.com/da/article/nep9y7/20-vinteropskrifter-der-er-lige-saa-indbydende-som-synet-af-din-dyneFri, 18 Jan 2019 15:56:36 +0000En udgave af artiklen er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA

De fleste af os har en strategi for at overleve januar og februars frosthelvede. Nogle holder liv i nytårsfesten, indtil sneen (forhåbentlig) er væk engang i starten af april, og leveren klynker højere, end fuglene kvidrer. Andre tager tyren ved hornene og flytter permanent ind i FitnessWorld for at smide juledunken og finpudse sommerjernet, mens der udenfor stadigvæk kun er 38 minutters dagslys om dagen. Og endelig er der de af os, som befinder os et sted i midten (dog væsentlig tættere på førstnævnte) og holder vinterdepressionen stangen ved at lade forskellige lækre ingredienser simre i en gryde på komfuret. Når de så er vævet sammen til et tykt, varmt og behageligt tæppe af sanselig velvære, kan vi svøbe tungen i det og indtage manden under et lunt tæppe, mens vi venter på solen (og noget godt på Netflix).

Vi har samlet en række af de allerstærkeste midler mod vintertristesse på madform herunder. De fleste opskrifter er på engelsk, men det gør på ingen måde glæden mindre.


Smagen af og processen med at lave en cassoulet vækker seriøse minder til live fra det franske landkøkken. Husk at købe sprød baguette, så du kan suge den lækre sovs op fra bunden af gryden.

Du kan følge en trin-for-trin guide til at tilberede den her krydrede og super møre ret med svinekød ovre på VICE Video.

Ashley Eddie, som er køkkenchef hos Santina på Manhattan i New York, viser os, hvordan man laver en stegt kylling, der kan blive din nye vinterklassiker.

For at få det maksimale ud af den her suppe skal du lave en helt almindelig ostetoast, som du dypper i herligheden. En perfekt opskrift til de der "beklager, chef, jeg kan ikke komme ind i dag"-dage.

Vegetarisk karry fra Pakistan og en dygtig kok fra København er den cocktail, vi har ordineret til dig, der ikke vil uden for en dør.

Det her er et kram i flydende form. Et krydret, varmt kludetæppe af grøntsager, nudler og kød. Og du kan dele det med alle dine venner, der også går og fryser.

Det er ikke et must at putte cannabis i den her overdådige kop varm chokolade, men hvis du alligevel har planer om at blive i sengen hele weekenden, hvorfor så ikke? Den er oven i købet vegansk!

Lad den her chili simre over blusset lige så længe, du har tålmodighed til. Du skal alligevel ikke andet end at binge 'Game of Thrones' for 127. gang.

Den her bouillonopskrift fra forfatterne til Sri Lanka: The Cookbook varmer helt ind til benene.

Fermenteret sojabønnecreme, ansjoser, tang og bøgehatte giver den her okseragout flere umami-niveauer, end vi kan tælle.

Den her veganske kikærteragout, der kommer fra Natalie Portmans private kogebog, er let at tilberede, og i samspil med en skål ris er den svær at slå på en råkold aften.

Shepherds pie uden, øhh, al den protein, den ellers er så kendt for. I fyldet bruger du i stedet vegansk køderstatning - eller plantefars - shiitakesvampe, gulerødder, løg og ærter.

Irish Coffee: det ligner en kop grumset, opvaskevand med flødeskum på toppen og er sidst set til dine forældres middagsselskab i 1983. Hvorfor er den er så genial?! (Nåh ja, whisky).

Som vores ven Matty Matheson siger: "Hvis du ikke kan lide lasagne, er der noget helt galt med dig."

Den her er fuldstændig indiskutabel: den bedste makaroni med ost har et sprødt og lunt toplag med en lækker, klistret og åreforkalkende kerne inden i, ligesom den her. Basta!

Hvad er det bedste ved ovnstegt blomkål? Selv om den emmer af dekadent vintermad, så er den 100 procent vegansk.

Nogle gange, når man ligger under dynen og nægter at forlade huset, leder man ikke så meget efter retter med mange kalorier i. Man leder efter retter, der kan sende en ind i den syvende sukkerhimmel. Til det formål anbefaler vi Farideh Sadeghins chocolate chip cookies.

Hvem har brug for duftlys til at skabe en hyggelig stemning, når man kan bage en æbletærte i stedet?

En cocktail, der er lige så sort som natten, og lige så potent som en Nick Cave-plade.

Kanelsengle for viderekomne: Det her er den morgenmadssnack, du står tidligt op en lørdag for at stikke i ovnen, inden din partner vågner, så han eller hun kan vågne til en sand duft-fuga af sukker, kanel og smeltet smør.

]]>
nep9y7Munchies StaffRupa BhattacharyacookiesSuppeopskrifterbraiseguldkakaowinter comfort foodsvintermadæbletærtesådan laver du guldkakaobedste lasagne opskrift
<![CDATA[Vi spurgte to af Danmarks stærkeste mennesker, hvad de spiser]]>https://munchies.vice.com/da/article/7xy55e/vi-spurgte-to-af-danmarks-staerkeste-mennesker-hvad-de-spiserFri, 18 Jan 2019 08:52:06 +0000Mikkel Leicht spiser, indtil han er mæt, og så bliver han ved med at spise. Selv når han får kvalme, og maven har strukket sig til det yderste, bliver han ved med at synke.

Det er et af vilkårene for at være Danmarks stærkeste mand. Hvis ikke 30-årige Mikkel Leicht fra Valby bliver ved med at spise mere, end hvad han har lyst til, taber han sig hurtigt.

At veje 140 kilo kommer ikke af sig selv.

I efteråret fulgte TV2 Lorry Mikkel Leicht, da han vandt titlen som Danmarks stærkeste mand for femte gang, og dengang lød diæten på op mod 9000 kalorier om dagen. Men hvis nogen skulle være i tvivl, er det ikke nemt at opretholde et madindtag, der er tre gange så stort som den almindelige mands.

Når der ikke lurer en konkurrence rundt om hjørnet, spiser Mikkel Leicht mere beskedent. "Jeg faster fra omkring klokken 20 til klokken 12 dagen efter," siger han. "Der er forskellige fordele og ulemper ved ‘intermittent fasting’, som det kaldes, men det er en måde, hvorpå jeg kan opretholde en sund og rask krop både nu og senere hen i livet. Og så er en anden fordel ved fastning, at jeg kun skal tænke på min kost i otte timer om dagen.”

Selvom han i disse måneder kun har otte timer om dagen til at spise i, får Mikkel Leicht alligevel indtaget 5000-6000 kalorier dagligt, dobbelt så mange som en almindelig mand. Det resulterer i et månedlig madbudget, der kan måle sig med en hel børnefamilies.

Men når kroppen indtager mindre mad, end den ellers har været vant til, taber den sig, og siden DM i november har Mikkel Leicht tabt omtrent otte kilo.

"Jeg putter ikke en masse i hovedet, for at det skal sætte sig på maven, så det skal hænge sammen med den træning, jeg laver. Op til konkurrence er min træning hårdere, og derfor spiser jeg mellem 7000 og 9000 kalorier om dagen."

Mikkel Leicht spiser næsten ingen grøntsager i perioden op til en konkurrence. Grøntsager er for kalorielette, forklarer han. Vitaminer og mineraler bliver i perioden klaret med kosttilskud, og så holder han sig fra at drikke for meget juice og indtage for meget sukker, da det kan forårsage for meget mavesyre og forstyrre hans blodsukker.

Vegtløfter under stærkmandskonkurrence
Mikkel Leicht til konkurrence i Sverige. Billede af Amir Hebib

Selvom Mikkel Leichts mavesæk med garanti har udvidet sig, siden han besluttede sig for at satse på ekstremsporten, og siden han valgte at fordoblede sin egen kropsvægt, er det “hårdt både fysisk og mentalt at spise så meget mad”, forklarer han. “Forestil dig, at du spiser, til du er mæt, men så skal du spise en halv tallerken mere. Det skal du gentage syv-otte gange om dagen. Nogle gange føler du, at du er ved at kaste op, men alligevel skal du spise mere. Du kan blive træt, oppustet, få meget væske i kroppen, og så er din mave konstant på overarbejde.“

Lige nu gør det ikke noget, at vægten er lavere end den plejer. Men op til næste konkurrence i foråret, vil Mikkel Leicht gerne veje 145 kilo, og derfor skal kalorieindtaget øges igen. “Hvis maden ‘blot’ giver mig kvalme og ubehag, stopper jeg ikke med at spise. Men hvis jeg begynder at få det så skidt, at det vil forstyrre min træning, giver jeg nogle gange op uden at have spist det, jeg burde. Men alt elitesport er jo på grænsen af, hvad kroppen kan klare.”

Her er et udpluk fra Mikkel Leichs mad-dagbog

Lørdag fra kl. 12.00 til 20.30

  • Ris og grøntsager i fiskesauce og østerssauce
  • 1 liter yoghurt med pære- og banansmag, samt en håndfuld pecannødder
  • En halv liter drikkeyoghurt med protein fra Cultura og en pose saltede cashewnødder
  • Ris i fiske- og østerssauce med fem-seks æg og ribeye steak
  • Ris i fiske- og østerssauce, hvidløg, forårsløg med fem-seks æg og 1 liter sødmælk
  • Ris med ribeye steak, to fibreboller med Nutella, 1 liter sødmælk og to æbler

(Drikker mælk og spiser frugt i løbet af dagen).

Kosttilskud: Multivitamin, D-vitamin, krillolie, C-vitamin, kalk.

Mens Mikkel Leicht kan kalde sig den stærkeste mand i landet, er Katrine Nim Bruhn en af Danmarks stærkeste kvinder. Hun er på landsholdet i vægtløftning, har været med til EM, VM og træner frem mod at deltage i de Olympiske Lege i Tokyo i 2020. Katrine Nim Bruhn er den stærkeste i sin 55 kilo tunge vægtklasse og indtager andenpladsen på tværs af alle vægtklasser.

Mens Mikkel Leicht kan blive så stor, han vil (og kan), skal Katrine Nim Bruhn holde sig inden for sin vægtklasse. Derfor spiser hun ikke mere end 2000 kalorier om dagen - nogenlunde det samme som de fleste andre kvinder.

Den 27-årige vægtløfter træner som regel hver dag i ugen og øver ‘stød’ og ‘træk’, som hun konkurrerer i. I konkurrencer har hun trukket 77 kilo i løft og 96 kilo i stød, selvom hun i træning er lykkedes med mere. Udover at deltage i de Olympiske Lege, har hun et mål om en dag at kunne løfte 110 kilo og dermed være den første danske kvinde til at løfte sin fordoblede kropsvægt.

Når hun er i off-season vejer hun typisk et par kilo mere end sin konkurrencevægt, for at “have mere at stå i mod med,” men Katrine Nim Bruhn skal sørge for altid at kunne ramme sin vægtklasse uden for meget besvær.

Tidligere konkurrerede hun i vægtklassen 53 kilo, hvor det var sværere at nå det specifikke tal på vægten, end det er i dag: “Nu spiser jeg blot mindre mad, mere fordøjeligt mad og intet salt op til en konkurrence,” siger hun.

Egentlig skal Katrine Nim Bruhn kun veje 55 kilo i omtrent fem sekunder, når hun stiller sig op på vægten. Efterfølgende går der cirka to timer, før hun skal konkurrere og kan derfor spise en masse kulhydrater. Efter egne ord spiser hun sundt og varieret: “Det er en balancegang. Bliver jeg for tung, bliver jeg langsom, men hvis jeg bliver for tynd, bliver jeg slap.”

”Det er altid i baghovedet, at jeg skal nå min vægtklasse, men det er ikke så svært i min verden længere, da det er blevet normalen.”

Her er et udpluk fra Katrine Nim Bruhns mad-dagbog

  • Morgenmad: Pandekage af æg, proteinpulver og banan toppet med skyr og bær
  • Snack: vanilje skyr med pære og mørk chokolade
  • Frokost: pitabrød med kylling, hummus, creme fraiche og pesto
  • Aftensmad: Tunmousse, kylling, hvidkål, grønne bønner, kidney bønner, oliven, tzatziki og creme fraiche
  • Snack: Et stykke brownie med vanilje skyr og hindbær
]]>
7xy55eAmalie ThiedenLars Hinnerskov Eriksenstrongmanfastingdanmarkintermittent fastingdiætOlympiske legeVægtløftningweightlifterhvad spiser danmarks stærkeste mandhvad spiser danmarks stærkeste kvinde
<![CDATA[Jeg drak en 15 år gammel dåse med Nellys energidrik og røg i en tidsmaskine]]>https://munchies.vice.com/da/article/qvqaab/jeg-drak-en-15-aar-gammel-daase-med-nellys-energidrik-og-roeg-i-en-tidsmaskineThu, 17 Jan 2019 09:09:59 +0000Artiklen er oprindeligt udgivet af Munchies USA.

Engang tog man det for givet, at musikere lavede musik, skuespillere spillede skuespil, og kokke lavede mad. Men i takt med at kulturindustrien er vokset, og kendisbranding er blevet en stor ting, er grænserne opløst, og vi har fået produkter som Sammy Hagars Cabo Wabo Uno Tequila og Gwyneth Paltrows Goop-imperium, der blandt andre absurditeter sælger antipastiknive til 4.500 kroner per sæt. (I Danmark blev er vi blevet beriget med kartoffelchips fra Cheff Records.)

At tænke sig at vi engang kunne lytte til musik eller læse om stjernerne uden konstant at blive bombarderet med reklamer for alt det lort, de sælger ved siden af. Det var ikke nødvendigvis en bedre tid, men den var afgjort enklere.

Det har dog også affødt positive ting. En af mine yndlingstrends i den efterhånden lange række af kendisprodukter er eksplosionen af energidrikke, som var godkendt af rappere i det tidlige 00’ere. I en periode var det muligt for almindelige dødelige som undertegnede at få en smag af de vilde liv, som rappere førte på MTV, og prisen var bare et par mønter nede på den lokale tank. Jeg var storforbruger af de energidrikke. Vi følte os pisseseje.

Med udgivelserne af pladerne Country Grammar (2000) og Nellyville (2002) var rapperen Nelly på toppen og klar til at udvide sit brand, som kun en ny megastjerne kan gøre det. Hans våben i køleskabet var Pimp Juice, en af de første store energidrikke velsignet af en rapper, og det førte til en kavalkade af lignende produkter: Ice-T’s Liquid Ice, Lil Jons Crunk, 50 Cents Street King Energy Shot, Kanye Wests Guru Energy for at nævne et par. Pimp Juice, der blev markedsført som ”hiphoppens foretrukne energidrik”, blev kæmpestor, især i St. Louis, hvor Nelly selv er fra. Man påstod sågar, at drikken indeholdt en masse vitaminer, så det er måske derfor, at den i visse kredse blev betragtet som decideret sund. Det var én af de mest populære energidrikke uden kulsyre i 2003 og er fortsat den største kulturelle bedrift for St. Louis, næstefter Anheuser-Busch, Jon Hamm og vaffelis.

Men modedillen døde selvfølgelig ud, og vi blev voksne. I stedet for energidrikke drak vi kaffe, i stedet for at lytte til radioen, lyttede vi til podcasts og playlister på Apple Music. Vi bevægede os længere og længere væk fra vores uskyldige ungdom. Det eneste, der holdt os fast ved nostalgien, var nye Star Wars-film og Nintendos opdaterede versioner af Mario og Zelda.

Men jeg bevarede dog et lille stykke nostalgi i form af en dåse Pimp Juice, som min ven Zach havde gemt. I årevis stod den i Zachs køleskab ved siden af trendy øl fra mikrobryggerier, friske grøntsager og forskellige typer takeout som et monument til en svunden tid. Dåsen blev til en slags maskot for os. Jeg bemærkede den altid, når jeg var på besøg hos Zach for at spille computer eller se film. Hver gang jeg skulle hente noget i køleskabet, jokede jeg med, at jeg ville sælge den eller smide den ud. En dag, hvor jeg var i et særligt melankolsk humør, vældede sentimentaliteten op i mig, da jeg så den stå der i køleskabet, og så sagde det pludselig klik. Det gik op for mig, at den eneste måde at ære den sidste dåse Pimp Juice, og det stykke historie den repræsenterede, var at drikke den.

Først lavede jeg lidt research og fandt ud af, at de fleste energidrikke sagtens kan drikkes, længe efter de har passeret sidste salgsdato. Det viser sig, at de fleste læskedrikke i dag er fulde af så mange kemikalier, at det eneste, de mister, er kulsyren, såfremt man ikke åbner dem. Det var også tilfældet med Pimp Juice, der lader til at indeholde nok konserveringsmidler til at overleve en atomvinter. Her er ingredienser fra varedeklarationen på dåsen: vand, glukosesirup, koncentrat af æblejuice, citronsyre, naturlige smagsstoffer, d-Ribose, æblesyre, inositol, maltodextrin, ekstrakt fra guaranakerner, niacon, calcium, pantothenat, taurin, pyridoxinhydroklorid, gul nr. 5, riboflavin, blå nr. 1 og cyanocobalamin. Jeg er ikke videnskabsmand, men selv jeg kan høre, at det lyder foruroligende.

Efter at have fået dåsen af Zach, besluttede jeg mig for at genskabe 2003’s tidsånd ved at foretage mig nogle af de ting, jeg holdt af dengang. Planen var at drikke Pimp Juice, mens jeg lyttede til Nelly, spillede Super Smash Bros. og spiste mad fra Taco Bell for så til sidst at smide Ringenes Herre på. Men det forløb ikke helt efter planen.

For det første tog det mig ti minutter at finde ud af, hvilket glas jeg skulle drikke den af – skulle jeg i virkeligheden bare drikke den fra dåsen? Sidstnævnte mulighed føltes mere nostalgisk, men jeg havde ikke så meget lyst til at smage på en dåse, der havde tilbragt de sidste 15 år i et temmelig beskidt køleskab. I sidste ende valgte jeg at vaske dåsen af, hvorefter jeg hældte indholdet i et fint cognacglas. Fordi hvorfor ikke? Det var jo en særlig anledning. Nellys ”Air Force One” kørte i baggrunden.

Da jeg åbnede dåsen med Pimp Juice, skulle der ikke særlig meget til at bryde forseglingen. Det var nærmest, som om saften inden i slet ikke kunne vente med at bryde fri af sit fængsel. Det så grønt ud, da jeg skænkede op, som en overgearet karikatur på en giftig væske i en tegnefilm. Jeg inhalerede duften og tog min første tår. Drikken smagte som en blanding af flad æblecider, og den der udefinerbare smag en Red Bull har. Det var slet ikke så dårligt. Havde du fortalt mig, at den var hældt på dåse i går, havde jeg formodentlig troet på dig. Hvilken teknologisk avanceret tidsalder, vi lever i.

I takt med at jeg drak min Pimp Juice, forsvandt alle dagligdagens trivialiteter, og jeg blev gradvist sendt tilbage i tiden. Efter et par minutter satte en voldsom koffeinrus ind. Var det virkeligt eller bare en psykosomatisk reaktion? Det hjalp nok heller ikke, at jeg allerede havde drukket to kopper kaffe den dag. Og jeg glemte også at hente Taco Bell. Men på det her tidspunkt var jeg alt for smadret til at køre. Tankerne begyndte at fare rundt i hovedet på mig. Hvad hvis jeg har gjort noget dumt? Har jeg mon forgiftet mig selv?

Jeg havde lyst til at tjekke Netdoktor omgående, men lignende erfaringer har lært mig, at det er det værste, man kan gøre i den situation. I stedet begyndte jeg at spille Super Smash Bros. Ultimate på min Nintendo Switch og tog en tår mere.

Det er fuldstændig vanvittigt, at det her stads sælges lovligt til børn. Jeg kunne slet ikke få nok af det som teenager, men når man drikker en som voksen, føles det, som om man kaster sig direkte i afgrunden. Jeg begyndte at føle den velkendte, sindssyge rastløshed i kroppen, som man oplever, når man har fået for meget koffein. Det er følelsen af at miste overblik og blive opslugt af angst og vanvid. Hvad hvis jeg bare fortsatte udad den her bane, langt ud over energidrikkens grænser, ud over forgiftning og rus og direkte ned i graven? Det var tid til at drikke noget vand.

1547053842184-pimp-juice-glass
Privatarkiv

Jeg spillede to runder i Super Smash Bros., inden spillet begyndte at skræmme mig. Den kække musik irriterede mig, og spillets tempo var ulideligt, så jeg slukkede for det. Der var noget inde i mig, der fik mig til at slukke for lyset og sætte William Basinskis The Disintegration Loops på. Efter en halv times tid i mørket med ambient musik kom jeg til mig selv igen. Jeg overvejede at sætte Ringenes Herre på, men det føltes på en måde forkert. Jeg begyndte at skrive i stedet.

Nu vil jeg gerne give et par gode råd baseret på min oplevelse, men du ved sikkert godt allerede, hvad jeg vil sige. Popkulturen vil fortsat tvinge os til at se tilbage på fortiden – men gør det på eget ansvar. Og gør det inden sidste salgsdato.

Vi kommer aldrig tilbage til den tid alligevel, og det er nok egentlig meget godt.

]]>
qvqaabAdam RothbarthAlina PetrichynHilary PollackRupa BhattacharyaMusiknostalgidrikkevarerenergidrikkepimp juicerappere og drikkevarer
<![CDATA[Vi testede, om burger-hacks virker på McDonald's i Danmark]]>https://munchies.vice.com/da/article/wj3w5w/jeg-testede-om-mcdonalds-burger-hacks-virker-i-danmarkWed, 16 Jan 2019 09:32:14 +0000Donald Trump elsker McDonald's. Han siger, det skyldes, at der altid er en vis standard på kæderestauranterne. Der ved man, at en cheeseburger altid smager på samme måde. Hver gang.

Men sådan behøver det ikke at være. Selv om menuen på McDonald's virker fastlåst og statisk, så er der nemlig rig mulighed for improvisation.

Adskillige medier i udlandet har gennem tiden skrevet om en hemmelig menu, som virker som en nærmest mytisk størrelse. En form for kodesprog blandt særligt indviede, som de multinationale overherrer gør alt, hvad de kan, for at holde skjult.

Det er svært at sige, hvor 'den hemmelige menu' som fænomen er opstået, men det er udbredt på mange fastfood-restauranter - måske netop for at gøre op med det centraliserede og ensformige udvalg. Mest kendt er nok den amerikanske burgerkæde In-N-Out, som har et meget beskedent udvalg, hvis man kigger på menukortet, mens der i virkeligheden findes et utal af tilvalg og modifikationer. Vil du have stegte løg og dressing på dine pomfritter? Så skal du spørge efter “Animal Fries”. Man skal bare vide, hvad man skal bede om.

Sagnet hedder sig, at sådan er det også på McDonald’s, hvor folk har rapporteret om surf’n’turf-burgere, Big Mac-efterligninger og en såkaldt McGangbang, hvor en McChicken er fanget i en sandwich mellem to oksekødsbøffer. Ifølge B.T. kan man endda få en Big Mac med otte bøffer, men det er der vel ærligt talt ingen, der har brug for.

For at blive klogere på, om alt det her kan lade sig gøre i Danmark, gik jeg på jagt efter burger-hacks.

McDonald's burger hack

Ingen af de ansatte har dog prøvet at servere æg i en burger før, så de ved ikke, hvad tilvalget skal koste. "Nok omkring fem kroner," siger Alexander. De andre tilvalg har kostet to-tre kroner hver. Jeg spørger, om de tit har kunder, der er så besværlige som mig.

”Ork ja,” siger Alexander. ”Det er helt normalt. Det er hverdag for os. Så du skal endelig ikke føle, at du er i vejen.”

Den samme besked får jeg, da jeg snakker med Mads Jensen, som er kommunikationschef for McDonald's i Danmark. "Vi har ikke den hemmelige menu i Danmark," fortæller han, "men som udgangspunkt kan man få, lige hvad man vil have på McDonald's."

Så meget for min karriere som hacker, der via touchskærme og kodeord skulle snyde det internationale konglomerats skræddersyede idé om, hvad jeg skal spise. Jeg troede, at jeg skulle være en form for fritøse-whistleblower, og at Shepard Fairey ville hylde mig med et popart-agtig maleri af mit ansigt, ligesom andre store frihedskæmpere. Og så var jeg bare en helt almindelig kunde på en helt almindelig McDonald’s i Danmark.

Men det er også ok. I dag spiser jeg kun på McDonald’s i en snæver vending, og jeg skammer mig hver gang, men hacks og McBacon med Chili Cheese Tops har bragt mig en glæde, som jeg ikke har følt siden, jeg var barn.

Og så har jeg intet problem med at spise sauce direkte af et softicebæger. Og bryde Trumps illusion om, at burgere altid smager ens.

]]>
wj3w5wKristian Ejlebæk NielsenLars Hinnerskov EriksenMcDonald'sBig MacdanmarkKøbenhavnBurgereoplysning til borgerne om samfundetmcdonald's hacks i danmarkburger hackskan man hacke en cheeseburger
<![CDATA[Turist ringer til politiet, efter han fik en regning på 186 kroner for en is]]>https://munchies.vice.com/da/article/a3mxba/turist-ringer-til-politiet-efter-han-fik-en-regning-paa-186-kroner-for-en-isTue, 15 Jan 2019 10:32:49 +0000Artiklen er oprindeligt udgivet af Munchies USA

Nogle gange kan de bedste ting i livet også blive for dyrekøbt. Ifølge The Times blev en taiwansk turist for nyligt afkrævet et helt absurd beløb for en vaffelis, mens han var på besøg i den italienske by Firenze. Avisen oplyser ikke navnet på det pågældende gelateria, men rapporterer til gengæld, at turisten blev afkrævet 25 euro (godt 186 kroner) for sin dessert.

Manden – som heller ikke nævnes ved navn – spurgte angiveligt indehaveren om, hvorfor isen var så dyr og fik svaret: ”Fordi den smager så godt.” Turisten havde ikke andet valg end at finde pungen frem (det er selvfølgelig også svært at returnere en vaffelis). Efter turisten havde forladt gelateriaet, fortalte han sin guide om oplevelsen, og politiet blev tilkaldt.

Efter en kort efterforskning, der sikkert bare bestod i, at betjenten spurgte synderen, "Krævede du, at ham fyren skulle betale 25 euro for din is?”, fik ejeren en bøde på 2.000 euro (godt 15.000 kroner) for at fuske med priserne.

”Når butikker gemmer deres prisskilte, giver det os et dårligt ry i hele verden, da det hovedsageligt er turister, der rammes,” udtaler en talsmand fra politiet til La Republica.

Og talsmanden ved, hvad han taler om. Gelatteriaer, der skjuler deres prislister bag disken eller slet ikke har noget, er langt fra sjældne ved Ponte Vecchio eller andre turistfælder. Ifølge TripAdvisor kan man finde en dessert eller en snack ved 236 forskellige etablissementer i Firenze, og de steder, som har fået de værste anmeldelser, er dem, hvor man har fusket med priserne. Turister er tilsyneladende blevet narret til at betale alt mellem 10 euro (75 kroner) og 16 euro (120 kroner) for små portioner, og i anmeldelserne lægges der ikke fingre i mellem, når de rasende kunder kalder indehaverne for ”de største fuskere, jeg har mødt” og ”røvere og tyve”. En kunde skriver, at oplevelsen var som ”røveri ved højlys dag”.

Det er heller ikke kun Firenze, der har problemer med fupmagere. I november 2017 fik tre turister en regning på 3.990 kroner for en frokost på en restaurant i nærheden af Markuspladsen i Venedig. En af turisterne, Luke Tang, skrev efterfølgende til byens borgmester, Luigi Brugnaro, og opfordrede ham til at gå i rette med de storsnydende restauranter, der ”ødelægger Venedigs gode ry og omdømme” ved at udnytte turister, der ikke taler italiensk. (Brugnaro svarede, at Tang og hans forældre bare var ”nærrige”).

Bum, bum. Så holder man sig bare til en pindis. Eller får sig et job i Køge.

]]>
a3mxbaJelisa CastrodaleHilary PollackItalienfirenzesvindelturistersvindelnumreøkonomisk kriminalitetalt for dyr is
<![CDATA[Jobbet som is-smager i Køge er ikke nødvendigvis en drøm]]>https://munchies.vice.com/da/article/wj3wqz/her-er-faren-ved-at-faa-droemmejobbet-som-is-smager-i-koegeTue, 15 Jan 2019 09:01:57 +0000Drømmejobs er ikke altid det eventyr, som annoncen lover. Tag nu bare briten Ben Southall, som kom først blandt mere end 30.000 ansøgere og fik jobbet som caretaker for en bounty-ø i Great Barrier Reef. Det hele skulle være surf og sol, men han endte tilsyneladende udkørt, slog op med kæresten og blev stukket af en dødsensfarlig gople.

Det er dog svært at få armene ned, når man hører, at isbutikken Paradis Is i Køge er på jagt efter en medarbejder, som ifølge deres opslag på Facebook ikke skal bekymre sig om andet end følgende: “Dit job består i at slappe af i en stol foran butikken og spise en masse af vores hjemmelavet is.”

Slap af, og spis is. I Køge. Det er pladen fuld i drømmejob-banko, og opslaget har allerede også fået mere end 800 kommentarer og blevet delt med gud og hver mand. Ifølge jobannoncen har Paradis Is overenskomst med HK, så hvis man er over 18 år, kan man forvente en startløn på 120 kroner i timen plus eventuelle tillæg. Alle mellem 16 og 19 år kan søge stillingen, hvor man skal møde op to gange om ugen i maj måned hos Paradis Is, og ansøgningsfristen er 10. februar.

“Når vi nærmer os maj måned, har vi rigtig mange kunder, der går forbi vores forretning,” fortalte butiksejer Ronny Salomonsson til TV2 Lorry. “Derfor kunne vi godt tænke os at have en glad og smilende person siddende iført Paradis-tøj, som spiser en masse is og kommer med fifs og input til vores kunder, så de kan vælge den rigtige is, som passer til deres smag.”

Til B.T. fortæller Ronny Salomonsson, at man som udgangspunkt vil trække lod blandt de kvalificerede ansøgere, og på spørgsmålet om, hvor vidt man som kunde også kan få smagsprøver, svarer han: “Ja, man kan få lov at smage alle de varianter, vi har.”

Og her i ligger fælden. Her kommer den dødsensfarlige gople svømmende. Ja, drømmen er at sidde i en stol i den tidlige sommersol i Køge og smage sig vej igennem et udvalg af abrikossorbet, Daim-is og cheery cheesecake, men når først du skal guide kunderne vej gennem dette smagsunivers, så kommer du for alvor på arbejde.

For er der noget, folk ikke har brug for, så er det smagsprøver i en iskø. “Ok, hvad er det der? Blårbærsobet? Aj, det gad jeg helt vildt godt smage. Mm… det er vildt. Prøv lige at smag her? Det smager jo helt vildt af blåbær. Hvad er det der? Nougat?” Giver du folk for mange valgmuligheder her i livet, så lammer det deres handlekraft og kortslutter deres indre harddrive.

Det er et scenarie, som har udspillet sig alt for ofte i vores lokale isbutik, om som Larry David så smukt gjorde til komedie i Curb Your Enthusiasm, hvor han bliver fanget bag en vægelsindet kunde og konfronterer hende: “Ved du, hvad du er? Du er en smagsprøve-misbruger. Du misbruger dine smagsprøveprivilegier. Du kan ikke bare blive ved med at prøve den ene efter den anden!”

Så har man virkelig lyst til at skulle være is-guide for en flok ubeslutsomme kunder, som ikke kan finde ud af, om det skal være sorbet med ananas eller hyldeblomst? Også selv om belønningen er, at man kan sidde i en stol. Og spise is. I Køge?

Hvis du vil beholde dit gode humør og din kærlighed til abrikossorbet, skulle du måske bare betale for de to kugler og gå tilbage til dit ni-til-fem job på kontoret.

]]>
wj3wqzMunchies RedaktionenLars Hinnerskov EriksenISdanmarkKøgedrømmejobsparadis isisbutik
<![CDATA[Til de hjemløses nytårstaffel i Aarhus er der morkelfarseret vagtel]]>https://munchies.vice.com/da/article/ev3yqa/til-de-hjemloeses-nytaarstaffel-i-aarhus-er-der-morkelfarseret-vagtelMon, 14 Jan 2019 11:38:50 +0000Der er kun små postkasserøde sukkerspor og et par chokoladespåner tilbage på Paws tallerken. Spor efter en glaseret chokolademousse med rom – en såkaldt rubinsteinkage – fyldt med æble-vaniljekompot og serveret med en chokoladeovertrukket vandbakkelse. Retten er kreeret af en af Danmarks bedste kokke, der har michelinadresser i København og Oslo på cv'et.

“Den her dessert er ubeskrivelig god,” siger 68-årige Paw. “Det er som en snært af paradis. Min vilje og jeg vil ikke sige stop.”

Morten Molle på Værestedet i Aarhus
Morten Molle: "Det var som om, at man var et andet sted."

For Paw og Morten Molle er det både tid til at trække vejret og slå mave, da den sidste bid rom-mousse er røget ned. Og de er enige om, hvad der tager prisen for dagens største kulinariske oplevelse.

“Desserten var klart dagens højdepunkt,” siger Morten Molle. “Det var prikken over i’et. Det var som om, at man var et andet sted, når man spiste den.”

]]>
ev3yqaNikolaj Hagstrup AlsLars Hinnerskov EriksenFrederik VohnsenMunchies RedaktionenaarhusdanmarkgourmethjemløshedsamfundkammuslingAllan Poulsen
<![CDATA[Burger Palace er gået fra stoffer på toiletterne til vinder af 'Danmarks bedste takeaway']]>https://munchies.vice.com/da/article/vba9d9/burger-palace-er-gaaet-fra-stoffer-paa-toiletterne-til-vinder-af-danmarks-bedste-takeawayFri, 11 Jan 2019 10:52:27 +0000For knap 40 år siden gjorde Mehmet Alan Yücel fra Tyrkiet, hvad ingen i København orkede. Han besluttede sig for at stege burgerbøffer midt om natten og servere dem for sultne folk på Vesterbro.

Rygtet om Burger Palaces natservering spredte sig hurtigt, og flere og flere slog sig ned i sæderne på restauranten. De var fulde unge fra nærliggende barer, Istedgades stofbrugere og sexarbejdere, politimænd og ambulancefører. Stedet var så populært, at taxierne holdt i kø på Vesterbrogade for at sætte kunder af, og når køkkenet lukkede klokken 05 om morgenen, var gulvet hvidt af tabte servietter.

Burger palace køkken
I køkkenet hos Burger Palace. Yngstebror Serdar med tre af restaurantens kokke.

Selvom arbejdet bag disken på Burger Palace kan være hårdt, især om natten, har brødrene svært ved at forestille sig ikke at bruge deres dage på restauranten, sammen med deres børn, koner og søsteren Laila. Også far Mehmet kommer stadig forbi Burger Palace de fleste dage i ugen, hvor han sidder i sin gamle, slidte stol på kontoret bagerst i restauranten.

”Burger Palace er vores stolthed," siger Sertan Evin Yücel. "Det er familiens femte barn.”

]]>
vba9d9Amalie ThiedenLars Hinnerskov EriksenHedda RysstadRestaurantPizzaBurgerdanmarkTripadvisorVesterbroTake AwaysTrustpilotJust EatKøbenhavnKøbenhavn
<![CDATA[Richard Nixons 70’er-agtige madvaner var langt klammere end Trumps]]>https://munchies.vice.com/da/article/pa5nw7/richard-nixons-70er-agtige-madvaner-var-langt-klammere-end-trumpsFri, 11 Jan 2019 09:07:22 +0000Artiklen er oprindeligt udgivet af Munchies USA.

Der er skrevet stolpe op og stolpe ned om USA’s nuværende præsident og hans tvivlsomme madvaner – han spiser tilsyneladende tit bøf med ketchup – men lad os lige spole tilbage i tiden og dvæle lidt ved en tidligere præsident, som tilsyneladende nød at spise hytteost med ketchup til morgenmad (jeg er ikke sikker på, hvad er værst). Vi lever i en tid, hvor det politiske landskab i USA ligner en blanding mellem en katastrofefilm og en Benny Hill-sketch, og derfor har vi lidt glemt mange af tidens præsidenter, som heller ikke var de allerfineste typer. Og Trump er langt fra den første leder af den frie verden, som har klamme madvaner.

Den tilforladelige præsident James Garfield skulle efter sigende have holdt meget af egernsuppe, mens den svært racistiske Andrew Jackson var vild med en ret kaldet ”læderbukser” (der faktisk lyder bedre, end navnet antyder). Men for nu holder vi os til Richard Nixon, der som sagt havde fødselsdag i onsdags.

Nixon, der er født i 1913, var USA’s 37. præsident, og han holdt af ketchup og blævret ost. Nixon vil primært blive husket for Watergate-skandalen, men hans madvaner burde også foreviges i historiebøgerne. Nogle af dem er underlige, andre er interessante, men alle udspringer de af en tid med hytteost, farsbrød og California dreaming.

Ifølge Nixon Library startede en typisk arbejdsdag i det Hvide Hus med frisk frugt, hvedekim, og ja, hytteost med ketchup eller peber på til morgenmad. Hvedekim har siden måttet vige plads for nutidens ”sundere” fiberholdige produkter som hamp og hørfrø, men i mange år var det i USA den foretrukne topping på morgenmaden.

Hytteost var fast inventar i 70’erne. Selv om Henry Haller, tidligere kok i det Hvide Hus og forfatter til The White House Family Cookbook, ikke var fan af ketchup som topping, så skriver han dog, at ”opskriften blev populær blandt amerikanere på slankekur”. Hytteosten er sidenhen blevet overhalet indenom af yogurt og cremefraiche, men den er ved at blive populær igen, så nu kan du med god samvittighed nyde Nixons lille morgensnack.

Det siges, at Nixon-parret var så glade for hytteost, at da Richard Nixon skulle fejre sin nye post som præsident, måtte staben i det Hvide Hus køre hele byen rundt for at finde nok hytteost til middagen.

Ifølge Hallers kogebog foretrak Nixon kolde retter som agurkemousse, pocheret laks og gazpacho til frokost. De kolde kødretter var meget på mode dengang. 70’erne var en tid, hvor gelatineindkapslet kød og fiskemousse virkelig slog igennem. Han skulle efter sigende også have sat tænderne i en ”krydret pepperonisalat”. Den opskrift finder man desværre ikke noget sted på nettet, men det er måske også for det bedste.

Til aftensmad spiste Nixon alt fra lasagne og spaghetti til sprængt oksekød med kål. Engang om måneden lavede fru Nixon farsbrød til præsidenten. Haller siger, at præsidentens kærlighed til farsbrød blev blæst ud af proportioner i medierne, men da den første var blevet almen kendt, modtog det Hvide Hus så mange forespørgsler efter opskriften, at den til sidst blev offentliggjort. Opskriften er… rimelig lige til, men hvis der er noget, vi kan konkludere med sikkerhed, så er det, at folk i 70’erne elskede hytteost og kød tilberedt i fad.

Til dessert fik Nixon frisk frugt fra Florida og Californien. Nixon-familiens kærlighed til ”bagt grapefrugt” virker lidt som et spild af god frugt, men det var en anden tid, hvor frugter hyppigt blev bagt til døde. Nixon var fra Californien, så han og konen havde en naturlig forkærlighed for citrusfrugter, som dyrkes i delstaten. Det er også heromkring, at det californiske køkken slår igennem i resten af landet. Nixon var præsident fra 1969 til 1974, hvor han frivilligt trådte tilbage, og pionerrestauranten indenfor genren, Chez Panisse i Berkeley, slog første gang dørene op i 1971.

Nogle gange, når man læser om fortidens mad, får man lyst til selv at smage på den. Andre gange er man glad for at fadretter og hytteost ikke længere er på menuen. Men hvis du vil mindes Richard "Tricky Dick" Nixon, så skal du bare fyre op for ketchuppen til din hytteost.

]]>
pa5nw7Bettina MakalintalHilary PollackDonald TrumpketchupWTFamerikarichard nixonmadhistoriehytteost
<![CDATA[Selv om du ikke er fra 90'erne, har du ret til at spise Cheez Dippers]]>https://munchies.vice.com/da/article/a3mbjp/selv-om-du-ikke-er-fra-90erne-har-du-ret-til-at-spise-cheez-dippersThu, 10 Jan 2019 08:59:10 +0000 Du befinder dig i ‘Reklamefri zone’, som er en artikelserie, hvor vi skriver fuldstændigt skamløst og uforbeholdent om ting, vi ikke kan holde os fra.

Voksne, født før mig, kalder mig ulækker, når jeg taler om min ubegrænsede kærlighed til Cheez Dippers. Åbenbart har mennesker over ti år ikke ret til at spise det her geniale samlesæt med smelteost og mini-brødstænger.

Ikke desto mindre er jeg overbevist om, at mange af mine jævnaldrende, som også er født i halvfemserne, deler min glæde for lige netop denne frokostsnack. De afstumpede grissini-stænger er altid sprøde, uanset hvor gamle de er, og osten smager fantastisk meget af ingenting, når den smelter på tungen. Der er intet i vejen med en Ostehaps fra Lillebror, men med Cheez Dippers følger en ekstra gevinst, en lille udfordring for hjernen: For hvordan påfører du den rette mængde smelteost på din grissini-stang, så osten bliver ligelig fordelt over alle otte stænger? Cheez Dippers er altså både underholdende og smager godt.

Jeg er vokset op i et hjem i Nordsjælland med regler. Der var kun slik om fredagen, og hverken mælkesnitter eller Cheez Dippers hørte hjemme i min gule Lego-madkasse. Men så fik jeg en veninde, som jeg gjorde til min bedsteveninde, efter at jeg havde besøgt hendes køleskab første gang: Der var altid Cheez Dippers. Hver dag efter skole tog vi hjem til hende, hvor jeg fik serveret hvidt toastbrød med smør og kartoffelspegepølse og en Cheez Dippers på siden. Mere kunne jeg ikke ønske mig i mit seks-årige liv.

I supermarkedet begyndte jeg at plage, og i selskab med min mere medgørlige far fik jeg en gang imellem sneget en pakke Cheez Dippers ned i indkøbsvognen. Ofte var den guddommelige snack dog kun at finde i mit barndomshjem i ferier, ligesom de meget forbudte Coco Pops. Da jeg begyndte at få lommepenge, købte jeg dem selv, men skjulte dem fra min families dømmende blikke. Heldigvis behøver osten ikke at stå i køleskabets lave temperaturer, så æsken kunne jeg gemme på mit værelse.

Ofte hører jeg folk påstå, at de i en årgang indtog så meget af en bestemt fødevare eller væske, at de ikke længere kan kigge på den uden at få brækfornemmelser. Sådan har jeg det kun med Barcadi Razz. Jeg får aldrig nok af Cheez Dippers.

En pakke med fem Cheez Dippers står som regel til 24,95 kroner i danske supermarkeder. Ikke for at lyde som en gammel bedstemor, der fortæller om dengang en kradser kostede en daler, men da jeg var barn kostede de omtrent 15 kroner. Hver eneste gang jeg er nede og købe ind, kigger jeg efter dem, for at se om de er på tilbud. Desværre er det ofte nytteløst, og pakkerne bliver sjældent sat ned med mere end fem kroner. Hvis du er heldig, kan du støde på den såkaldte ‘Big Pack’ med otte og ikke kun fem Cheez Dippers i, til 25 kroner. Og var du forbi Rema 1000 i Hundested i sidste uge, kunne du se en pakke med fem Dippers til ti kroner. Her kan jeg allerede afsløre, at det er det absolut bedste tilbud i hele 2019.

Selv hvis jeg havde fået fat i tilbuddet i Hundested, må jeg dog indrømme, at jeg sjældent spiser Cheez Dippers i offentligheden. På arbejde spiser jeg kun ‘ordentlige ting’, som avokadomadder og rød peberfrugt. Når brødstængerne næsten forsvinder i min hånd, og jeg spiser dem i én mundfuld, bliver jeg da også bevidst om, at Cheez Dippers er beregnet til små mennesker, men lad os nu alle prøve ikke at dømme hinanden og vores mad.

Den lektion lærte jeg, da jeg i mange år så ned på folk, der købte frosne pariser toast fra Steff Houlberg, lige indtil jeg selv prøvede en og opdagede, at den smagte præcis som min barndom i svømmehallen (det er sikkert de samme toast), og jeg følte en helt uventet glæde.

I kampen mod madsnobberi vil jeg gerne indrømme, at jeg elsker, elsker, elsker Cheez Dippers. De gør min dag lidt bedre, og hvis det ikke var for min egen nærighed, ville jeg spise dem hver dag, som da min venindes forældre sponsorerede mit forbrug.

Når jeg skriver, at voksne, født før mig, kalder mig ulækker, henviser jeg til generationerne før min egen. For alle, der er født i starten af halvfemserne eller deromkring, har nydt en Cheez Dippers i deres liv - om de så vil indrømme det eller ej.

Og ja gu’ må mine fremtidige børn få Cheez Dippers. Jeg har ikke tænkt mig at snyde dem for en god barndom.

]]>
a3mbjpAmalie ThiedenLars Hinnerskov EriksenSnacksOSTbarndomreklamefri zonecheez dippersostehaps