Derfor bliver mit lykkeligste gensyn i 'Girls' med Shoshanna (og ikke med f*cking Marnie)

Marnie er det mest irriterende menneske (okay, karakter i en tv-serie) nogensinde. Hvis nogen taler om, 'hvem man er fra Girls' på samme måde, som vi engang talte om, 'hvem man er fra Sex and the City', så håber jeg ikke, at nogen nogensinde ser sig selv som Marnie – eller værre endnu: bliver opfattet som venindegruppens Marnie.

Jeg har netop genset Girls, for det gør jo ikke noget lige at få genopfrisket historien inden fortsættelsen – som allerede nu ligger klar på HBO – men jeg endte faktisk med at spole henover lange passager med Marnie. Og Desi. Oh Lord, Desi er om muligt mere irriterende end Marnie. (Jeg har luret på traileren til sæson seks, at vi ikke slipper for ham i den nye sæson, men i det mindste er der vist nogle, der beder ham shut the fuck up.)

Nej, hvis jeg skulle ønske at være mere som en af karaktererne i Girls, så skulle det være Shoshanna. Shoshanna Shapiro, som spilles af Zosia Mamet. Det er blevet diskuteret i løbet af de første sæsoner af serien, om karakteren Shoshanna skal forestille at være lidt mentalt forstyrret, og mange har tilsyneladende syntes, at hun var overdrevet, tendenserende til tegneseriefigur-agtig og voldsomt irriterende, men i mine øjne er Shoshanna en helt.

I de første sæsoner spiller hun en mindre rolle som Jessas underlige kusine – hendes medvirken er væsentligt mindre end de andre tre karakterers – men hun smider om sig med GIF-materiale, hver gang hun optræder:

Hun virker i begyndelsen af serien ude af stand til at lade som om. Hun kan ikke skjule sine følelser, hverken når hun er begejstret for noget…

"I don't want this to be awkward but like you look amazing, like seriously you could have sex with like any girl at this party, including me."

…sur eller bange, og hun er barnlig. Selvfølgelig udvikler Shoshannas karakter sig – ligesom de andre karakterer; Marnie bliver for eksempel mere og mere ulidelig, som serien skrider frem (jeg husker kun at have haft sympati med hende i sæson et ved Jessas bryllup, hvor hun tropper op i J-Lo-outfit, hælder champagne ned og ender med at kysse med den tykke toastmaster), og Shoshanna bliver også ældre og en mere kompleks karakter.

I sæson tre virker Shosh som den eneste af personerne, der ikke kæmper for at være en eller anden mere eller mindre urealistisk forestilling af, hvem hun gerne vil være, men som faktisk prøver at finde ud af, hvem hun er – og slet ikke kan lægge låg på det, hun allerede er. Hun er så fucking ærlig. Og det er det, jeg elsker hende for. Da hun ubarmhjertigt kaster sandhedsbomber på den legendariske sommerhustur…

…da hun overfalder effing Marnie for at have knaldet med Ray…

…og da hun i teatret fortæller Ray, at hun vil have ham tilbage.

Jeg tror, jeg elsker Shosh, fordi jeg tror, vi har brug for hende. Når vi bliver for fokuserede på egen navle, når vi tror, at alt gør mest ondt på os, når vi konkurrerer for meget med hinanden i stedet for med os selv…

"I wanted to fall asleep in my own vomit all day listening to you talk about how you bruise more easily than other people."

…og jeg tror, vi har brug for sådan nogle som Shosh, fordi vi er for bange for konflikter og derfor sjældent er ærlige. Vi er bange for at blive uvenner med vores veninder, og vi er bange for at blive til grin, hvis vi elsker nogen og fortæller dem det. Det kan Shosh slet ikke finde ud af at være. Hun er brutalt ærlig, også når det går ud over hende selv.

I sæson fem flytter Shoshanna til Tokyo. Udover at det er æstetisk overdrevet lækkert, og hun passer perfekt ind…

…så får jeg igen – og i modsætning til de tre andre kvinder, vi følger – en opfattelse af Shosh som mindre selvoptaget end Marnie, Hannah og Jessa; hun lærer japansk, hun mister sit job, men krisen varer ikke evigt, hun finder et andet job, og hun virker stadig stærk, da hun bryder sammen…

"I'm really fucking lonely. I'm so homesick, and I swear to God if one more person that I bump into bows and says, 'I'm sorry,' I'm gonna, like, fucking cut somebody, you know?"

…og vælger at flytte hjem til New York. For selvfølgelig måtte det ende med et sammenbrud, Girls er bygget op af fiaskoer, og derudover skulle vi jo have Shosh hjem til New York på en måde.

Jeg elsker Shoshanna, fordi hun elsker Ray, og han er i min bog også en af de mest sympatiske karakterer i den serie, selvom jeg selvfølgelig overhovedet ikke forstår, hvad han ser i Marnie…

…og jeg håber derfor også, at Ray og Shosh faktisk bliver en ting igen i sæson seks. Ray kalder i sæson et Shoshanna for 'the strangest person', så åben og så rå, og han har så evigt ret.