10 spørgsmål du altid har haft lyst til at stille en parkeringsvagt

FYI.

This story is over 5 years old.

10 spørgsmål

10 spørgsmål du altid har haft lyst til at stille en parkeringsvagt

Er du provisionslønnet? Og får du et kick ud af at skrive en p-bøde?

Parkeringsvagter. Du kender dem. De magtbegærlige, uniformerede kratluskere, der bevæbnet med bødeblok og pedanteri gør alt for at fucke med bilisternes humør. Sådan er der i hvert fald nogen, der opfatter dem – for de meste de folk, der lige har fundet en bøde i forruden på deres bil.

Parkeringsvagter hører til blandt de mest upopulære folkefærd i Danmark. De bliver igen og igen anklaget for at snyde, for at være grådige og uretfærdige, og selv Linse Kessler hader dem. Men de er også bare mennesker. Som i stigende grad må finde sig i at blive udsat for vold og trusler.

Advertisement

Helene* (hun har bedt os ikke at skrive hendes efternavn pga. tidligere episoder) er 42 år og parkeringsvagt på Frederiksberg. Hver dag trækker hun i uniformen og bevæger sig mellem 15 og 20 kilometer på sin daglige rute gennem kommunen, hvor hun hjælper folk og udskriver parkeringsudgifter til dem, der ikke parkerer ordentligt. Hun er gået med til at svare på 10 spørgsmål om, hvordan det er at have et forhadt job – så vi alle kan blive klogere.

VICE: Hvorfor blev du p-vagt?
Helene: Det var faktisk lidt et tilfælde. Jeg har tidligere arbejdet som steward i Metroen, og så søgte Frederiksberg Kommune nye parkeringsvagter. Jeg har altid godt kunnet lide servicefag – jeg har tidligere stået i butik og været sosu-assistent, og jeg har altid haft meget med andre mennesker at gøre. Her kan jeg få lov til at være ude i det fri, mens jeg snakker med folk, hjælper dem og guider dem og yder en service. Selve det at udskrive parkeringsafgifterne er jo kun én arbejdsopgave ud af mange.

Så sent som i dag blev jeg kaldt et nazi-svin og fik at vide, at jeg ville blive nakket.

Hvordan reagerer folk, når du fortæller, at du er parkeringsvagt?
Som regel sukker de og siger: "Åh nej, du er én af dem" eller "så er du sådan én, der bare går rundt og skriver bøder". Ofte er det i uvidenhed, og så prøver jeg at forklare, at vi også laver andre ting. Eller prøver at fortælle en eller anden anekdote, der kan løsne lidt op for stemningen. Men der er nogle mennesker, der bare hader p-vagter. Og det kan selvfølgelig godt være lidt irriterende, men det er en holdning, de skal have lov til at have. Ofte bunder det i, at de selv har haft en uheldig oplevelse.

Advertisement

Helene på arbejde. Billeder er taget af Emil Vinther

Har du været udsat for noget ubehageligt, mens du har været på gaden?
Ja, jeg er både blevet råbt efter, truet og rusket i. Så sent som i dag blev jeg kaldt et nazi-svin og fik at vide, at jeg ville blive nakket, hvis jeg ikke holdt min kæft. Andre dage bliver jeg kaldt møgluder og det, der er værre. Nogle gange kan jeg gå en hel dag uden episoder, andre dage kan der være mange. Jeg har også mange kolleger, der er blevet spyttet på – det er det værste, fordi det er så nedværdigende. Jeg har også prøvet en fyr, der blev så sur, at han rev mit udstyr ud af hånden på mig, mens han råbte og skreg som en vanvittig.

Frygter du for at tage på arbejde?
Nej, for så ville jeg ikke kunne fungere. Vi har sådan en overfaldsalarm med GPS bygget ind i, som vi tester hver evigt eneste dag, før vi tager på gaden. Hvis en person kommer for tæt på, tager jeg den frem og siger, at jeg bliver nødt til at trykke på den, hvis han kommer nærmere. Det hjælper som regel.

Men skal passe på sig selv. Nogle gange, hvis jeg går alene om aftenen, kigger jeg mig lige lidt ekstra rundt og overvejer, om jeg vil ned ad lige præcis den vej og tage det opgør, som det virker til, at det kan blive. Den slags skal jeg altid overveje. Men jeg er aldrig bange for at tage på arbejde, for så ville jeg ikke kunne have sådan et job.

Men der er vel gode penge i det. Er du provisionslønnet?
Nej. Der er mange, der tror, at vi har et bestemt antal, vi skal nå at skrive om dagen. Sådan er det slet ikke. Vi har ikke noget mål. Jeg vil til hver en tid hellere hjælpe folk med at få købt en billet, end jeg vil stå og give dem en afgift.

Advertisement

Så I mødes ikke efter fyraften og praler med, hvor mange bøder I har delt ud?
Nej. For det første går vi i forskellige distrikter, hvor der kan ske mere eller mindre, og for det andet handler det lige så meget om at yde en service, når vi går på gaden. Vi har godt nok en mappe, som vi alle noterer ned i, når vagten er slut, og hvor vi kan se, hvad de andre har lavet. Men det er kun til internt regnskab for at holde øje med, om det hele stemmer. Der er ikke noget konkurrence i det.

Vi ligger heller ikke på lur for at udskrive bøder. Så vigtigt er det slet ikke at få den afgift i hus. Jeg vil hellere have, at de kommer ud, mens jeg er ved at skrive den, og siger: Hey, det er min bil, kan jeg nå at flytte den? Og det kan de godt. Jeg får ikke noget kick ud af at skrive en parkeringsbøde – det er ikke en nydelse for mig. Det er heller ikke en smerte. Det er bare et arbejde. Noget, som jeg gør.

Ville du hellere have været politibetjent?
Mange tror, at man bliver parkeringsvagt, fordi man ikke kunne blive rigtig politibetjent. Men det har jeg aldrig haft nogen drøm om. Jeg kan bare godt lide at arbejde med mennesker. Og der er også mange positive episoder: For nylig fulgte jeg en ældre dame hjem, som var faldet på Gammel Kongevej, og det gik der en rum tid med, fordi hun var en ældre dame og dårligt gående. Andre gange får man sig en sludder med de mennesker, der går på gaden, og om sommeren står vi tit oppe foran hovedindgangen til Zoologisk Have for at vejlede folk og vise dem, hvor de kan parkere. Det er den slags, jeg godt kan lide.

Advertisement

Er der nogensinde nogen, der prøver at bestikke jer?
Det er ikke nogen hemmelighed, at man bliver tilbudt mange ting herude. "Skal du lige have en kop kaffe", "er du til chai" eller "du kan blive klippet gratis det næste halve år, hvis du ikke skriver den". Der er så mange ting, som folk lokker med. Men det går altså ikke. For vi må ikke tage imod noget.

Så man kan ikke charmere sig ud af en parkeringsbøde?
Der er en del, der prøver – også i situationer, hvor det slet ikke er nødvendigt. Mange ved det ikke, men en parkeringsafgift er faktisk først pålagt i det øjeblik, den sidder under viskeren på ruden. Hvis jeg står og har udskrevet den og endda har lagt den i plastlommen, og de så når at komme ud, før jeg har lagt den under viskeren – så er det helt i orden, at de ikke skal have afgiften. Så bliver den annulleret i systemet.

Men hvis den først sidder på ruden, så sidder den på ruden. Så er der ikke noget at gøre. Uanset hvor meget de prøver at smigre.

Det er godt at vide. Her til sidst: Parkerer du nogensinde selv ulovligt?
Nej. Jeg har slet ikke nogen bil.