Det kan vores udenlandske kolleger sige om Løkke, Samuelsen, Pape og Tulle ud fra et billede

FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Det kan vores udenlandske kolleger sige om Løkke, Samuelsen, Pape og Tulle ud fra et billede

Danmarks politiske top bedømt udelukkende på udseende.

Mandag præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen Danmarks nye, borgerlige regering, som består af 22 ministre fra tre forskellige partier: 13 ministerposter går til Venstre, seks til Liberal Alliance og de resterende tre til de Konservative.

Danmarks næststørste parti – Dansk Folkeparti – vover sig stadig ikke i nærheden af ministerierne og fortsætter derfor i rollen som det magtfulde støtteparti, der holder hånden under trekløveret.

Advertisement

VLAK-regeringen, som den så mundret er blevet døbt, er dermed en realitet, og hvis du har fulgt lidt med i nyhederne, har du sikkert allerede styr på, hvem der er vinderne og taberne i spillet - ifølge landets eksperter, journalister, debattører og din bedrevidende svigerfar.

I stedet tænkte vi, at det var på tide at få nogle helt nye øjne på hovedpersonerne i den nye magtkonstellation. Vi fik derfor vores kolleger rundt omkring fra forskellige VICE-kontorer i Europa til at kommentere på, hvordan Lars Løkke Rasmussen (V), Anders Samuelsen (LA), Søren Pape (K) og Kristian Thulesen Dahl (DF) tager sig ud - udelukkende bedømt på deres udseende.

Lars Løkke Rasmussen

Pressefoto fra Statsministeriet

Han tager sin enorme familie ud til frokost hver søndag og tvinger sine teenagedøtre til at lade deres telefoner ligge i bilen. Og så har han i al hemmelighed et billede af Lenin gemt et sted i sin skrivebordsskuffe. Han forstår sig på at kontrollere masserne ved at råbe ned fra talerstolen, og han virker som typen, der slet ikke har noget imod at pege folk lige op i ansigtet.
- VICE Serbien

Det gode ved Lars Løkke Rasmussen er, at han lige akkurat ligner Tom Hanks nok til, at Tom Hanks kunne spille rollen som ham, hvis der nogensinde bliver lavet en film om ham. Desværre ser han så umådeligt kedelig ud, at det virker ekstremt usandsynligt, at der nogensinde vil blive lavet en film om ham, og at nogen nogensinde ville gide at se den film.
- VICE Holland

Advertisement

Ham her er en nuttet version af MAD Magazines Alfred E. Neuman. Ikke til at stole på.
- VICE Sverige

Rimet og allitterationen i hans navn fik mig automatisk til at tænke på en eller anden sjov karakter i en skandinavisk børnebog, indtil jeg så, hvordan Lars i virkeligheden ser ud. Han har et koldt blik i øjnene og ikke helt det glimt, jeg havde forestillet mig. Selvom de ikke kan ses så tydeligt, ser hans øjenbryn ekstremt alvorlige ud. Koblet med de dybe rynker, han har i panden, kan jeg tydeligt se, at det her ikke er en mand, man skal spøge med.
- VICE Schweiz

Wow, et kedeligt billede. Hvis ikke det var hans alder, ville det ligne et foto, der hørte hjemme på et studiekort. Det lugter langt væk af nedskæringer. Og hvorfor smiler han ikke ordentligt? Gemmer der sig en snert af foragt for alle andre europæiske nationer bagved det tilbageholdende smil? Er det planen for, hvordan han har tænkt sig at røvrende de stakkels danskere, han tænker på? Eller måske er det bare den der sygdom, som Thom Yorke også har? Det er forhåbentligt det sidstnævnte. Ellers har I et problem.
- VICE Polen

Jeg ved ikke, hvorfor der var et eller andet over ham, der med det samme fik mig til at tænke på Sloth fra The Goonies. Sådan en stor fyr med et mærkeligt ansigt, der kunne gøre dig fortræd - og alligevel overhovedet ikke. Det er nok lidt sådan, vi har det med dansk politik hernede: Måske tror I, at jeres politikere kan være sådan lidt badass, men de røvrender jer aldrig rigtigt, så det skal nok gå alt sammen.
- VICE Spanien

Advertisement

Anders Samuelsen

Pressefoto fra Folketinget

Det første, Anders får mig til at tænke på, er en klassisk skandinavisk skurk, der skal fucke Sherlock Holmes op i den nye sæson, eller ham tossen fra South Park, der jagter internet trolls. Han er i hvert fald ikke en mand, man har lyst til at møde på en øde parkeringsplads.
- VICE Serbien

Grunden til, at Anders Samuelsen ser en smule nervøs ud, er nok, at han er bekymret for, at der en dag er nogen, der finder ud af, at han har fået lavet hårimplantater på skatteydernes regning.
- VICE Holland

Stor, passioneret tilhænger af Mortensaften. Har jeg ret?
- VICE Sverige

Anders Samuelsen ligner en perfektionist. Det faktum, at hans slips og jakkesæt passer perfekt sammen med hans øjne, får mig til at tro, at han er typen, der sorterer sine underbukser i farveorden. Hans klare, blå øjne er nok grunden til, at han er blevet valgt til at repræsentere Danmark i udlandet.
- VICE Schweiz

Wow, Danmark har fået Dr. House som minister! Hvilket vil sige…det hele nok bliver vildt kreativt til at begynde med og baner vej for nogle forfriskende politiske ideer, men til sidst vil der ikke være nogen, der gider at høre på ham, når han når op på sit 7. eller 8. år som minister. I kunne også have valgt hende pigen fra Six Feet Under, der kører i rustvogn. Det ville have genereret nogle fede overskrifter.
- VICE Polen

Okay, så ham her er ligesom en af dine gymnasievenners lækre far. Prøv lige at se ham engang. Hvis du fortæller mig, at han er 190, begynder min mor at savle over ham. Og det er vel fint nok for en udenrigsminister, førstehåndsindtryk er jo vigtige og alt det der. Men knapt så fedt for min far.
- VICE Spanien

Advertisement

Søren Pape

Pressefoto: Andreas Houmann, Det Konservative Folkeparti

Han slår mig som en miljøaktivist, der aldrig siger nej til en selfie med sine fans, når han er ude på sin morgenjoggetur. Han går kun med jakkesæt, fordi dress coden foreskriver det, egentlig ville han foretrække sin økologiske uldsweater. Min intuition fortæller mig, at han er stor fan af diskomusik.
- VICE Serbien Søren er en flink fyr, men også lidt for ambitiøs. Han er en ærlig politiker, men hans karriere er nok forbi den dag, han vælger at medvirke i det danske MasterChef (han ligner en mand, der forstår sig på at lave mad) og i sin iver efter at vinde bliver grebet i at bestikke dommerne.
- VICE Holland

Kan du se det hvide pulver lige der på hans blazerlomme? Han er typen, der er så glad for at spise, at han ikke kan vente på, at alle ved bordet har fået mad på tallerkenen. Det er ham, der går rundt med krummer fra alt, hvad han har spist, på sit tøj. Hvad det siger om hans politiske karriere, aner jeg desværre ikke.
- VICE Sverige

Jeg er ikke overrasket over, at Søren er fra De Konservative, siden hans øjenrynker og overbevisende smil får ham til at ligne en letomgængelig og udadvendt person, der på en eller anden måde fremstår sympatisk. Han ligner en, der ofte har problemer, fordi hans kolleger ikke tager ham seriøst.
- VICE Schweiz

Han ligner egentlig bare en polsk fyr, det kan jeg godt lide. Han er også den eneste, der har en smule natur i baggrunden, hvilket også er godt. De barok-agtige solstråler virker dog en smule fesne. Som noget, der er plukket ud af et italiensk maleri fra 1700-tallet. Han er nok sådan en gammeldags, godhjertet type, der kommer til at blive manipuleret af alle og ender med et alvorligt alkoholproblem.
- VICE Polen

Advertisement

Det her er det værste falske smil nogensinde. Han virker forarget, men samtidig som om, at han inderst inde i sin sjæl forbander nogen for et eller andet. Det er i virkeligheden ret passende, at en justitsminister er manden bag det her virkelig mærkelige pokerface.
- VICE Spanien

Kristian Thulesen Dahl

Pressefoto fra Folketinget

En fyr, der uden tvivl går op i sportsgrene som curling, indendørs cykelløb og badminton, og som går med svedbånd under sine skjorteærmer. Når han en dag er færdig som politiker, falder han tilbage i rollen som ekspedient i en North Face flagship-store.
- VICE Serbien

Sådan her smiler en politiker, der er forstående, men samtidig følger reglerne til punkt og prikke. "Ja, jeg er virkelig ked af, at din mand efterlod dig og din handicappede søn en kæmpe gæld, men jeg kan desværre ikke ændre vores nuværende politik, der tvinger jer til at leve på gaden som tiggere."
- VICE Holland

Han ligner en fyr, der gør alt hvad han overhovedet kan for at undgå konflikter. Hvilket betyder, at han nok i virkeligheden er det stikmodsatte. Jeg vil gætte på, at det her er hans temasang.
- VICE Sverige

Det her billede er nok taget efter en lang bytur. Hans hånlige smil og lettere asymmetriske øjne er tydelige tegn på, at han for nyligt har vundet en uventet politisk sejr. Jeg kunne sagtens forestille mig, at Kristian er en lømmel, der river dansk politik rundt, hver gang han kan komme til det. Han virker ekstremt tilfreds med sin rolle.
- VICE Schweiz

Advertisement

OMG se hvor skamløst photoshoppet det hår er! Han kommer til at røvrende jer og overbevise jer om, at det er for jeres eget bedste. Punktum.
- VICE Polen

Ham her ligner en uhyggelig og skummel nabo i den værste, europæiske TV-film, du kan forestille dig, og siden han nu har kontrol over Folketinget, er det også sådan, tingene kommer til at være på Christiansborg fra nu af.
- VICE Spanien

Læs mere fra VICE:

Betyder det overhovedet noget for europæerne, hvis briterne forlader EU?

Sådan bander du af dine venner og sviner fremmede til på forskellige europæiske sprog

Barnemord, kannibalisme og andre skrækindjagende gyserhistorier fra hele Europa