I over et årti har den britiske fotograf Magnus Hastings taget billeder af nogle af de mest berygtede drag queens og stillet dem et helt enkelt spørgsmål: Hvorfor drag? Både i løbet af sin barndom klædt i kjoler og i sin tid med vilde og voldsomme fester i Sydney – det er et spørgsmål, Magnus har stillet sig selv hele livet."Jeg voksede op som en syngende og dansende dreng, der klædte sig i pigetøj, så tit jeg kunne komme til det. Jeg stjal min søsters tøj og sko og lavede show for mine småirriterede forældre," siger han nu, selvom han hurtigt opdagede, at han foretrak at tage billeder frem for at gå i høje hæle.
Advertisement
Det kan godt være, at drag queens er ved at sparke døren ind og bliver accepteret i den kulturelle mainstream, men det er ikke kun den popularitet, miljøet har opnået, der har ændret sig drastisk i den tid, Magnus har dokumenteret – det har motivationen for at gøre det også. "De lidt ældre drag queens talte om at passe ind på drag-scenen, om den selvtillid, det gav dem, hvis de følte sig mindre værd, om en måde at passe ind på og være en del af de smukke mennesker uden at have en six-pack," siger han.I årtier har drag ikke kun været en undskyldning for at klæde sig ud og gå amok – bare se den banebrydende dokumentar Paris Is Burning som et eksempel på, hvordan drag kan give fællesskab og være en redning og ikke kun sjov og spas. "Jeg har tit sammenlignet det med at være superhelt," siger Magnus. "For nogle drag queens giver det magt og selvtillid. De kan leve og opføre sig på en måde, der ikke kan lade sig gøre, når de ikke er klædt ud.""De yngre drag queens taler mere om kunst og kreativ frihed," fortsætter han. "Mange af de nyere drags er mere flydende i deres karakter - det handler mindre om et specifikt alter ego. De prøver en masse ting af og bruger sig selv som lærred."Why Drag?, med billeder af Magnus Hastings og forord af Boy George, er udgivet i maj af Chronicle Books. Vi har fået nogle af de forskellige draq queens svar fra bogen, som du kan se herunder.@mikesegalov