FYI.

This story is over 5 years old.

Interviews

​Vi ringede til coke-pushere for at høre, hvordan de har det med, at vodka/Red Bull åbenbart har samme effekt som kokain

Bliver deres forretning mon påvirket af den nye undersøgelse, der har påvist, at folk bare kan bunde et par Bulls med slavevodka i stedet for at fyre hundredvis af kroner af på lortecoke?

Denne artikel er oprindeligt udgivet af [VICE UK](
www.vice.com/en_uk)

Så skete det igen: Videnskaben har modsagt alt, hvad vi troede, vi vidste om tilværelsen. Forskere på et amerikansk universitet har fundet ud af, at store mængder vodka/Red Bull – eller enhver kombination af vodka og energidrik, i virkeligheden – kan påvirke hjernen på næsten præcis samme måde som kokain.

I et eksperiment fandt professor Richard Van Rijn fra Purdue University i Indiana frem til at halvvoksne mus, der fik en blanding af alkohol og koffein udviste fysiske og neurologiske træk, der mindede meget om reaktionen hos de mus, der havde fået kokain. "Det lader til, at de to midler forårsager skift i deres adfærd og ændrer neurokemien i hjernen, når de blandes," siger han.

Advertisement

Da jeg hørte om undersøgelsen, var coke-pushere de første, jeg tænkte på. Overvej det lige: Hvorfor skulle jeg – i et hypotetisk scenarie – gide bruge 800 dask på noget fortyndet lortecoke, hvis jeg kan få samme rus ud af en Aldi-vodka blandet op med Hustler?

Derfor ringede jeg rundt til en masse kokain-pushere for at finde ud af, om de er bekymrede for alle de kunder, de uden tvivl pludselig står til at miste. Læs videre for at se de udvekslinger, jeg havde med folk, der ikke smed røret på med det samme eller bad mig om at fucke af. Deres navne er blevet ændret – af åbenlyse årsager.

VICE: Hey. Jeg ringer ikke for at købe stoffer.
Kevin: Seriøst?

Ja, jeg vil bare spørge dig, om du har hørt, at det at blande vodka med energidrik har samme effekt på hjernen som kokain?
Har det? Den har jeg ikke hørt før.

Tror du, at den nyhed kommer til at fucke med din forretning?
Selvfølgelig ikke. Det er det mest fjollede, jeg nogensinde har hørt – vodka/Red Bull har jo været en ting i evigheder.

Men at de to ting stort set skulle være det samme – tror du, at det passer?
Det afhænger af videnskaben bag det, men jeg tvivler, fordi det er vidt forskellige ting. Jeg synes, det lyder som et Red Bull PR-stunt.

Det er jeg næsten 100 procent sikker på, at det ikke er. Men hvis vi antager, at de har samme effekt, hvorfor er det ene så lovligt, mens det andet er ulovligt?
Jamen der er jo mange grunde til, at coke er ulovligt…

Advertisement

Som hvad, for eksempel?
For helvede, det ved jeg da ikke. Hvorfor er Red Bull lovligt? Er der ikke tyresæd i eller sådan noget? Glem, hvad dit coke er fortyndet med, Red Bull er fortyndet med fucking tyresæd.

Tak, Kev.

[Af hensyn til almindelig retfærdighed og faktuel korrekthed vil jeg bare lige pointere, at Red Bull ikke er blandet op med tyresæd.]

Foto: Giorgi Nieberidze

VICE: Hey Fred. Har du hørt, at vodka og energidrik angiveligt kan have samme effekt som coke, når man blander dem sammen?
Fred: Altså, at de giver dig højere hjertefrekvens og holder dig vågen? Ja.

Er det noget, du er er bange for at miste kunder på?
Jeg tror ikke helt, at folk er klar til at stoppe med at fylde ting i næsen.

Så du vil stadig mene, at coke har mere at byde på?
Jamen, selvfølgelig – jeg tror, at ritualet er mere poetisk end at blande noget vodka med en Red Bull.

Fair nok. Tak, Fred.

Foto: Chris Bethell

Hej Sheila, er du klar over, at vodka blandet op med energidrik angiveligt påvirker din hjerne på samme måde som en bane coke?
Sheila: Næh, det anede jeg ikke. Men jeg tvivler på det.

Hvorfor?
Jeg gik bare ud fra, at næsebajer var mere usundt.

Tror du på nogen måde, at det her kommer til at skade din forretning?
No way – folk elsker at sniffe sne. Hvis du solgte vodka/Red Bull i små poser, og kokain på dåse, ville folk stadig betale for det, de fik på pose.

Det er en interessant teori. Men tror du, at coke har mere at byde på?
På en placebo-agtig måde, ja. Så hvis de begge to har samme virkning, vil sne alligevel altid have mere at byde på.

Advertisement

Hvorfor?
Folk elsker selvfølgelig den rus, de får af at tage stoffer, men der er også noget romantisk over det rebelske i at tage dem.

Det er ret dybt. Hvorfor er coke så ikke lovligt, hvis de to ting har samme effekt?
Fordi der er en krig mod stoffer.

Har du sympati for krigen mod stoffer?
På ingen måde.

Men du ville være på røven, hvis der ikke var en.
Nå ja, det er rigtigt. Eller vent, jeg ville stadig have en forretning: det ville være det samme som lovlig cannabis i USA – jeg ville bare have flere mennesker at sælge til.

SE: 'Ecstasy', det første afsnit i vores nye serie 'High Society' om narko i Storbritannien

Hej Bruce. Har du hørt, at vodka blandet med energidrik angiveligt skulle have samme effekt som en bane kokain?
Bruce: Nej, det har jeg ikke hørt. Men personligt er jeg ikke enig.

Hvorfor ikke? Videnskaben siger, at det passer. Du kan ikke være uenig med videnskaben.
Men når jeg har drukket en vodka/Red Bull insisterer jeg ikke automatisk på at bunde en til lige med det samme, og jeg bliver ikke helt underlig omkring det, hvis jeg ikke får lov.

God pointe. Tror du, at nyheden kommer til at påvirke kokainsalget?
Slet ikke.

Tak, Bruce.

Læs mere om videnskab og kokain på VICE:

Vi fik pushere til at fortælle om den gang, de næsten blev taget

Sådan føles det at smugle 700 gram kokain i maven

Disse stoffer giver dig skrumpediller