Her er et overblik over konsekvenserne af et begivenhedsrigt cannabis-år:Det, som skulle være en rutinemæssig anholdelse, endte som et blodbad, da to civilklædte betjente den 31. august stoppede 25-årige Mesa Hodzic, som kom cyklende på Christiania med omsætningen fra en bod på Pusher Street. Mesa Hodzic trak en pistol, skød den ene betjent i benet og den anden i hovedet, mens en tilfældig forbipasserende også blev ramt af en kugle. Efter en intens menneskejagt blev gerningsmanden dræbt af politiet, mens betjenten, der blev skudt i hovedet, i lang tid svævede mellem liv og død.Det blev dråben, der fik christianitternes bæger til at flyde over, og som en reaktion på blodsudgydelserne og den konstante uro omkring fristadens omstridte hashmarked valgte beboerne den 2. september at rive alle boderne i og omkring Pusher Street ned. Det var en spektakulær, live-transmitteret aktion, som stort set hele Danmarks pressekorps var mødt op til, inklusiv VICE. Til os sagde den 25-årige christianit Katarina Lebowski, at det var nødvendigt at fjerne "Christianias kræftsvulst":
Christianitterne fik nok af Pusher Street
Advertisement
"Hver gang politiet har været herinde, har det virket i fem minutter, og så er der kommet nogle endnu værre typer til. Og sådan er det fortsat. Der er ikke andet end brodne kar tilbage, som står i Pusher Street og kører dårlig stil. De har intet at gøre med os – de fatter ikke ånden, og hvad vi bygger på. Vi vil ikke acceptere det længere."Kort efter nedrivningen stod det klart, at der mest var tale om en symbolsk handling fra christianitternes side - skeptikerne ville nok kalde det et mediestunt - for selvom boderne syner af mindre i dag, er der stadig fuld gang i salget. Politiet prøvede forgæves at hænge overvågningskameraer op i Pusher Street, men de blev pillet ned igen af de folk, der har økonomiske interesser i gaden.I mellemtiden fortsætter razziaerne og de vilkårlige visitationer i gaderne omkring den gamle kaserne, og uroen har ført til, at hashmarkedet i højere grad er spredt ud på resten af byen. Lundtoftegade på Nørrebro er et af mange steder i København, hvor flere og flere hashklumper hver dag skifter hænder, og det ved politiet godt. Ligesom på Christiania er der i de kendte hashgader en overhængende fare for at blive stoppet af ordensmagten med et gram på lommen, og den risiko tager hashkunder nu konsekvensen af, vurderer cannabis-aktivist Khodr Mehri, som stod bag coffee-shoppen Smokenhagen i Indre By."Folk er i fuld gang med at dyrke deres egen cannabis, og det er noget, der virkelig rykker lige nu. Udviklingen er gået fra det sorte marked ude på Christiania og andre steder, til at man bare dyrker sin egen cannabis. Det er simpelthen utrygheden, der gør det. Enten render man ind i nogle kriminelle, eller også så bliver man stoppet af politiet. Risikoen, som er forbundet ved at gå i byen og købe noget ulovligt, den forsvinder jo, når man kan bruge en kvadratmeters stueplads på at dyrke det selv," siger Khodr Mehri og tilføjer, at specialbutikker, som sælger cannabis-relaterede produkter, også oplever en stigende efterspørgsel.
Hashmarkedet er i forandring
Advertisement
"Så jeg tror, at vi kommer til at se mange flere hjemmegartnere i 2017, som bliver selvforsynende i cannabis," siger han.
Alvorligt syge får (endelig) adgang til medicinsk cannabis
Advertisement
Men der er fortsat lange udsigter til fri hash
Advertisement