En dansk ghostwriter fortæller, hvordan han scorer kassen på at lave andres eksamensopgaver

Mange af os har haft røvsyge studiejobs for at få råd til byture, roskildebilletter, iPhone-reparationer og alt det andet, som kan vælte SU-budgettet. Også Niels*, der fik sin studentereksamen fra et nordsjællandsk gymnasium, hvor økonomiske kvaler for en del elever ikke var et tema, der fyldte meget. Men for ham var det anderledes. Niels manglede penge, men han gad ikke rense lokummer på plejehjem, og han var heller ikke indstillet på at lave Baresso-kaffe til sine mere velpolstrede gymnasievenner. Han var til gengæld helt okay med at lave deres skriftlige afleveringer, for på den måde kunne han både tjene penge og gøre det, han er bedst til, nemlig skolearbejde.

"Jeg er rigtig god til tysk, så det var helt oplagt for mig at tilbyde mine evner inden for det fag. Jeg gik på et gymnasium med mange unge fra overklassen, som ville betale mig for at lave deres skriftlige afleveringer. De kunne så vælge, om det skulle laves helt fejlfrit, eller om der skulle være nogle strategiske fejl her og der. De fleste ville gerne lande på et 10-tal, da det ville være helt urealistisk, at de landede på et 12-tal."

I dag kan han som nyuddannet akademiker med en dobbelt kandidatgrad se tilbage på 10 år som ghostwriter på - ifølge hans eget skøn - mere end hundrede skriftlige afleveringer, der blandt andet tæller et par større skriftlige opgaver. Senest har han leveret et afgørende bidrag til en andens professionsbacheloropgave, der havde hængt i en tynd tråd, hvis det ikke var for ham.

"Det var lige så meget en vennetjeneste. Der var tale om en tredelt opgave, hvor jeg løste den skriftlige del for ham, som i øvrigt blev bedømt til et 12-tal. Og det var heldigt, for resten af opgaven var så dårlig, at han formentlig ikke havde bestået, hvis ikke det var for min indsats", siger Niels og fortæller, at han indkasserede beskedne 3500 kroner for indsatsen.

"Men jeg har heller ikke brug for pengene på samme måde længere. Det her ligger et års tid tilbage, og siden har jeg ikke fået nogen tilbud, og jeg opsøger det heller ikke på samme måde længere. Men jeg er slet ikke afvisende. Jeg synes jo dybest set ret godt om udfordringen, og hvis pengene er rigtige, så er jeg til at tale med om det."

Dengang i gymnasiet, da der var flest kunder i butikken, påtog han sig så mange opgaver som muligt for at undgå at tage SU-lån. I takt med at rygtet om hans færdigheder spredtes, udvidede han repertoiret til også at inkludere dansk-afleveringer plus et par af de frygtede SRP/SSO-opgaver, der er et regulært mareridt for mange studietrætte gymnasie- og HF-elever.

Prisen dengang afhang af opgavernes størrelse og det tidspres, han arbejdede under, men det kunne være alt fra 500 kroner til langt over tusind kroner for en formfuldendt tyskstil skræddersyet til at ramme en topkarakter. Han er tilbageholdende med at sætte et beløb på, hvad han i alt har tjent på sine bedrifter, men selv gætter han på, at det svarer nogenlunde til, hvad han kunne have tjent på at have et vellønnet deltidsjob igennem hele sin gymnasietid.

"Forskellen er jo, at jeg har trænet min hjerne og skærpet min formuleringsevne i stedet for at dele reklamer ud eller vaske trapper. Jeg har tænkt meget over, hvad det har betydet for min egen læring, at jeg har lavet alle de opgaver for andre, og jeg er kommet frem til, at jeg er blevet bedre til at analysere og forstå sammenhænge inden for forskellige områder. Jeg er også blevet bedre til at argumentere sagligt og disponere over mit stof. Jeg er kort sagt blevet en bedre akademiker", siger han.

Niels er langt fra den eneste dansker, der har tjent penge på sine medstuderendes ugidelighed. Dokumentaren Studentereksamen til salg, der blev sendt på DR2 i februar, afdækkede, hvordan der på Facebook, Studieportalen og Den Blå Avis eksisterer et velvoksent og helt åbent marked for snyd med eksamensopgaver - det myldrer blandt andet med opslag fra folk, der tilbyder at skrive andres SRP/SSO-opgaver mod betaling, og dem, der efterlyser "hjælp" til at få topkarakter i deres egen.

Trods det åbenlyse marked lader risikoen forbundet med ghostwriting dog til at være forsvindende lille. I forbindelse med dokumentaren sendte DR spørgeskemaer til gymnasieelever og landets rektorer, og blandt de mere end 2.000 respondenter svarede 15 procent af eleverne, at de kender en eller flere, der får skrevet SRP-opgaven af en anden. Men blandt de 20 gymnasierektorer, som vendte tilbage på DR's forespørgsel, var der ikke en eneste, der havde afsløret snyd med ghostwriting.

Samme indtryk får man ved at kigge på de officielle tal fra Undervisningsministeriet. Ministeriet har netop gennemført en landsdækkende undersøgelse, der skulle kortlægge omfanget af eksamenssnyd i forbindelse med studieretningsprojektet (SRP) og større skriftlig opgave (SSO) i skoleåret 2014-2015. Undersøgelsen viser, at der ud af cirka 51.000 prøver i SRP og SSO kun er 70 tilfælde, hvor en elev er blevet bortvist som følge af snyd - og "kun ganske få tilfælde" drejer sig om ghostwriting.

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, er udmærket klar over, at nogle elever vælger at udlicitere de skriftlige afleveringer, men i modsætning til plagiering er det meget svært at kontrollere den form for eksamenssnyd, som Niels og andre er specialiseret i.

"Derfor ligger der i det udspil, der er til den ny gymnasiereform, et forslag fra os om, at der skal knyttes en mundtlig eksamen til SRP-opgaven", siger hun.

"Og hvis man skal op til en mundtlig eksamen, så vil der være en meget stor sandsynlighed for, at man vil opdage det, hvis eleven ikke selv har skrevet opgaven. Jeg tvivler stærkt på, at en elev, der ikke har lavet sin egen opgave, vil kunne redegøre tilfredsstillende for den under en eksamination."

Formanden fremhæver desuden prøver i undervisningstiden som en måde at afsløre de elever på, som har købt sig til nydelige afleveringer, der ikke afspejler deres faglige niveau.

"Prøver er noget, man bruger i stigende omfang på gymnasierne, specielt i sprogfag, og her er man overladt til sig selv. Det giver derfor et meget realistisk billede af, hvad eleven reelt kan."

Niels afviser dog, at hans kunder var fagligt svage elever, der ville knække nakken i en eksamenssituation. Ifølge ham var det typisk ambitiøse elever, der havde ham som en nødplan i travle perioder.

"Deres naturlige sted at ligge var på karakteren 10. Det var gode studerende, som sagtens kunne klare sig til eksamen, og desuden tror jeg ikke på, at folk er blevet dummere af at springe en tyskstil over i ny og næ. Jeg tror bare, at mange vurderer, at deres tid er bedre investeret på anden vis," siger han.

Annette Nordstrøm Hansen understreger, at ghostwriting er noget, som Gymnasieskolernes Lærerforening tager meget alvorligt. I udkastet til gymnasiereformen, der træder i kraft i 2017, lægges der op til, at eksamenssnyd automatisk udløser karakteren 03, og man mister samtidig muligheden for at gå op til en ny eksamen i faget.

"Det kan derfor få voldsomme konsekvenser for ens muligheder for at komme ind på et studie.", fastslår hun.

Men hvad med en ganske almindelig tyskaflevering, hvor en elev får en anden til at skrive sin opgave - den slags afleveringer, der var Niels' kerneforretning?

"Det vil som oftest være en advarsel, første gang det sker, og anden gang vil det medføre en sanktion."

Anette Nordstrøm Hansen erkender, at det svært at afsløre syndere. Derfor handler det om at få stoppet efterspørgslen, mener hun:

"Hvis vi skal gøre noget ved det her, og det skal vi, så er vi nødt til at snakke med vores elever om, at det er en rigtig dårlig idé og fortælle dem, hvad konsekvenserne er. Og så skal vi også være konsekvente i de sanktioner, vi har vedtaget. Det er efter vores mening det bedste redskab i forhold til snyd."

Birgitte Sloth, prodekan for uddannelse ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU, mener ikke, at ghostwriting er udbredt på landets universiteter. Dertil er det faglige niveau for avanceret og pensum for specifikt, og det gør det simpelthen for besværligt at få lavet sin opgave ude i byen, mener hun.

"Det er selvfølgelig strengt forbudt, men vi har på vores fakultet, så vidt jeg ved, aldrig haft en sag, hvor en studerende har fået skrevet en opgave for sig."

"Bacheloropgaver og specialer er jo omfattet af vejledning, hvor man løbende kommer og drøfter med sin vejleder, hvad det er for et projekt, man er i gang med, og hvordan man har tænkt sig at løse det og så videre. Min vurdering er, at det vil være ret svært at simulere, hvis man faktisk har nogen andre til at skrive det. Det vil blive opdaget af vejlederne, hvis en studerende aldrig er mødt op til vejledningen men stiller med halvanden hundrede siders meget velformuleret opgave. Det vil vække en mistanke."

Og hvis der viser sig at være hold i mistanken, så falder hammeren. I hvert fald på KU.

"Det er et brud på de disciplinære regler, og det første, der sker, er, at man vil blive bortvist fra den pågældende eksamen, og så vil man også blive bortvist fra selve studiet, i hvert fald i en periode. Der er forskellige grader af sanktioner - det kan være bortvisning fra et eller flere semestre eller for bestandig. Det er en vurdering af, hvor grov overtrædelsen har været, men det er klart, at hvis man har købt nogle andre til at besvare en opgave for en, så er der tale om en grov overtrædelse," siger Birgitte Sloth, som kalder det "mindre alvorligt", hvis der er tale om en almindelig aflevering og ikke en eksamensopgave, som man har købt sig til at få lavet.

Ifølge Niels har hans sidegesjæft aldrig givet anledning til mistanke. Hverken i gymnasiet eller da hans ven gik op og scorede et 12-tal for den bacheloropgave, som han ikke havde bidraget med så meget som ét komma til. Sammen havde de dog grundigt diskuteret indholdet.

Spørgsmålet er, om Niels selv føler, at han er med til at undergrave uddannelsessystemet, når han er ghostwriter på andre folks opgaver. Svaret er et rungende nej.

"Jeg hverken har eller har haft nogen skrupler ved at gøre det. Det kapitalistiske system er skruet sådan sammen, at hvor der er efterspørgsel, vil der altid være udbud. Desuden køber jeg ikke den med, at karakterer er lig med dygtighed. Der er forskel på, hvor gode folk er til at gå i skole, og et højt snit er ingen garanti for, at du er god til en profession. Det finder du først ud af, når du kommer ud på arbejdsmarkedet, og når først du er dér, så vil du alligevel ret hurtigt blive fyret, hvis du ikke kan finde ud af det job, du er ansat til. Så i sidste ende er det folks eget ansvar, hvordan de kommer gennem systemet."

*Niels ønsker ikke sit rigtige navn frem, da han er bange for, at hans fortid som ghostwriter kan skade hans nuværende karriere, men redaktionen er bekendt med hans fulde identitet, og vi har fra andre kilder fået bekræftet, at Niels gennem en længere periode har tjent penge som ghostwriter både på gymnasie- og bachelorniveau.

Læs mere fra VICE:

En gymnasie-dealer forklarer, hvordan man sælger stoffer til studerende

Vi fik en antropolog til at forklare, hvorfor rusture kan ende i fornedrelse og sexisme

Sådan fik jeg hævn over min dræbte far