FYI.

This story is over 5 years old.

Food

Friturefingre og andre makabre historier fra køkkenet

Kogende vand, flammer og skarpe knive. Selvfølgelig er det gået galt mere end én gang.
Billede via Flickr brugeren Leorex

Restaurant Confessionals er vores tilbagevendende artikelserie, hvor vi giver ordet til en del af restaurantverdenen, der normalt ikke bliver hørt. I denne udgave har vi spurgt ind til nogle af de uheldige episoder, der udspiller sig hver eneste dag i køkkener verden over.

Alle har hørt historier om folk, der på et tidspunkt har måtte sige farvel til lidt hud efter nærkontakt med en ostehøvl, eller som har mistet en luns af deres finger til brødkniven. Selvom man kan komme slemt til skade derhjemme i køkkenet, er det dog intet i forhold til, hvad man kan komme ud for, når man arbejder på en hektisk restaurant.

Advertisement

I løbet af min tid som kok har jeg set rigtig mange makabre ulykker, og det hele startede tilbage på restaurantskolen. Ulykkerne begyndte allerede under vores første undervisningstime, da en pige påstod, at hun havde forstand på at håndtere pålægsmaskinen. Hun fortalte højlydt, at hun ikke havde brug for beskyttelsesudstyr, som bare var irriterende. To minutter efter sprøjtede blodet fra hendes fingre, og hun skreg efter hjælp. Underviseren stod fastfrosset midt i lokalet og stirrede på spidserne af elevens fingre, der nu sad fast i klingen.

Jeg var nysgerrig efter at høre andre ulækre køkkenanekdoter, så derfor bad jeg fire eksperter om at dele ud af deres mest klodsede og horrible oplevelser.

Sander Leselink har i årevis arbejdet som kok i Holland. En hektisk dag i køkkenet endte med, at han fik kogende vand i ansigtet: "Det var en travl fredag eftermiddag, og vi havde 80 gæster i restauranten. Jeg lavede gnocchi og kogte dem i en stor gryde med vand og olie. Da de var færdige, og vandet skulle hældes fra, gled gryden ud af mine hænder og røg ned i vasken. Vandet sprøjtede direkte op i ansigtet på mig. Jeg husker det som om, alting foregik i slowmotion."

Fordi der var så travlt, fortsatte Sander med at arbejde, indtil en af hans kolleger trak ham til side. "Jeg havde åbenbart vabler i hele ansigtet. Vi rengjorde mine sår, og så tog jeg på skadestuen, hvor jeg fik at vide, at jeg havde fået både anden- og førstegradsforbrændinger. Da jeg kom ud fra hospitalet, var mit ansigt dækket af bandager; jeg lignede en mumie. Jeg kunne ikke arbejde i halvanden uge, men heldigvis har jeg ikke fået ar."

Læs hele artiklen på MUNCHIES