FYI.

This story is over 5 years old.

Entertainment

Se traileren til afsnit to af True Detective og hold vejret

Afsnit to byder op til ikonisk karakterarbejde.

Når nu Game of Thrones' evigt utilfredsstillende 10 episode-format endnu engang har efterladt os med en voldsom drage-boner og sæson fem af The Walking Dead på nuværende tidspunkt ikke er mere end et stærkt-falmende, post-apokalyptisk minde, er der en enorm mangel på TV, der er værd at se. Derfor er der nu ekstra store forventninger til, at Vince Vaughn og Colin Farrell kan leve op til den episke arv overladt til dem af Woody Harrelson og Matthew McConaughey og gøre True Detectives anden sæson lige så gennemført dyster, dunkel og dragende som den første.

I første sæson skabte det excentriske skrivegeni Nic Pizzolattos som bekendt et mørkt, gudsforladt, fiktivt Louisiana, hvori den dobbelt Emmy-nominerede skuespillerduo af Harrelson og McConaughey kunne boltre sig. Resultatet var nok en af de suverænt mest skelsættende pilot-sæsoner i nyere TV-historie. Og i traileren til afsnit to tyder det på, at Farrells bad cop-karakter, Detective Ray Velcoro, og Vaughns pseudokriminelle business man Frank Semyon kommer til at byde på ligeså ikonisk karakterarbejde, som det var tilfældet i første sæson.

Diverse sortseere har været hurtige til at forudse sæson to som en skuffende efterfølger - men de syntes at blive svaret igen af Velcoros selv-introducerende one-liner fra afsnit et: "I welcome judgement."

Afsnit 2 er tilgængeligt på HBO Nordic fra på mandag.