Pungdyrmælk er virkelig dårligt at lave dessert med

I starten af 00'erne var det mere reglen end undtagelsen, at man på finere restauranter stødte på en eller anden form for kulinarisk skum. Og det var på grund af Ferran Adriá. Han introducerede skummet på den hedengangne restaurant El Bulli, og så blev det hurtigt til en kliché: alt der kunne gøres flydende og viskos nok til at holde på luftbobler blev pumpet op med forskellige luftarter. Resultatet var, at restauranter over hele verden sprøjtede skum ud over deres tallerkener.

I dag anses skummet for at være lidt af en gimmick fra molekylærgastronomiens storhedstid. Det mener Adriá er en skam, da El Bulli, "finpudsede så mange andre teknikker og begreber".

Men det kulinariske skum havde en kæmpe fordel. Det havde evnen til at præsentere enhver elementær smag i dens helhed, helt blottet for camouflage. Ved at fylde en ingrediens med bobler af nitrogenoxid "kunne vi lave meget luftige mousser, der smagte udelukkende af hovedingrediensen," fortalte Adriá til Toronto-mediet The Star i 2014.

Og det er en enorm fordel, hvis man vil prøvesmage en ny og komplet uudnyttet smag, som for eksempel mælk fra australske pungdyr.

Ja, du læste rigtigt. Mælk fra kænguruer, vombatter og koalaer.

Et firma ved navn Wombaroo, der holder til i den australske by Adelaide, laver en syntetisk efterligning af pungdyrmælk baseret på analyser af mælkeprøver og derefter gengivet i pulverform. Tager man et nærmere kig på varedeklarationen, så finder man hurtigt ud af, at mælken er lavet på vallepulver med en enorm mængde protein og fedt (kængurumælken indeholder omkring 40 procent fedt), kombineret med et excentrisk udvalg af vitaminer og mineraler.

Teknisk set er produktet designet til spæde pungdyr, men kan mælken også være en værdifuld ingrediens for kreative dessertkokke?

Læs hele artiklen på MUNCHIES

Mere fra MUNCHIES:

Denne kok fik 40 madskribenter til at spise McDonald's

Det franske køkken er garant for luft i maven

Fra fængselsbetjent på dødsgangen til svampepusher